Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
TEKNISK UGEBLAD.
21de juni 1888
lamper, der næres fra en 4 km. borteliggende
centralstation, hvor 2 dynamoer Gérard drives af en
motor på 80 hesteskræfter. Antwerpens 2 teatre har
også elektrisk lys.
Den store Opera i Berlin står i forbindelse
med Siemens og Halske’s centralstation, som
ligeledes nærer 2000 glødelamper i det dramatiske,
teater. Deutsches Theater har 1200 lamper.
Maskinerne står her i selve bygningen. I teatrene
Friedrich Wilhelm, Kesidenz og
Reichs-h a 11 e n holder man på med installationen. I
Tyskland findes i det hele taget en masse teatre med
elektrisk lys, f. ex. i byerne Schwerin, Karlsbad,
Koln, Darmstadt, Stuttgart og Mimchen. I Stutt
gart er sikkerhedslamperne glødelamper, som har
sin egen specielle maskine.
I Østerrige og Ungarn står den elektriske
belysning svært tilbage på grund af hindringer fra
autoriteternes side, Wien har da naturligvis især
lidt under dette. Anlæggene i operaen er således
først nu færdige.
Edisonselskabet har i byen Britnns teater
installeret 900 glødelamper hver på 16 normallys,
der får sin strøm fra 4 dynamoer. Disse befinder
sig ca. l 000 skridt fra teatret. På samme sted
står ligeledes 2 Gramme’s dynamoer, hvoraf den
ene nærer 9 buelamper i teatrets indre; den anden
driver et ventilationsapparat,
I de italienske byer Mailand, Rom og Neapel
er de fleste teatre oplyst med elektricitet.
Centralstationer benyttes her mest,
Rusland ligger derimod langt tilbage. I St.
Petersburg findes således endnu intet teater oplyst
med elektrisk tys. I Odessa og Riga har et ungarsk
selskab gjort en del anlæg.
I Norge har vi som bekjendt endnu intet teater
oplyst på denne måde.
I Stockholm er operaen oplyst elektrisk, og i
Kjøbenhavn holder man på med installationen i det
kongelige teater. M. L.
Om anvendelse af fluorkrom til uldfarvning.
(Efter Dingler polyt. Journal).
H. Lange meddeler om fluorkrom og dets
anvendelse til uldfarvning følgende: firmaet R. Koepp
& Co. i Øestrich i Rheingau har i nogen tid
fabrikeret fluorkrom. Handelsproduktet er et krystallinsk
grønt pulver, der indeholder 42 til 43 pct.
kromoxyd. Det har formelen Cr2 P16 -f 8 H2 O og
opløser sig let med grøn farve i vand.
Ved tøitrykning lader fluorkromet sig i mange
tilfælde anvende med fordel istedetfor eddikesurt og
salpetersurt krom ved dampfarvning; i uldfarveriet j
frembyder det som kogevand (Ansud) istedet for j
kromsurt kali stor interesse.
Først blev der til kogevand benyttet kromsurt
kali og tiisammes kromgehalt svarende mængder af
fluorkrom. Samtidig vilde man også sammenligne
kromalun, salpetersurt krom, klorkrom og eddikesurt
krom med ovennævnte salte, om end anvendelsen
af kromalun aldrig har været af nogen betydning
og de tre sidste hidindtil ikke har fundet nogen
anvendelse i uldfarveriet. Ved disse farvninger
blev der anvendt de almindeligste vægtmængder,
nemlig 3 pct. kromsurt kali og 2*/2 pct. vinsten af
uldens vægt, ligesom de til det førstes kromgehalt
svarende mængder af de andre kromsalte; som
farvestoffe anvendtes alizarin-rødt, alizarinorange,
koeruléin, alizarinblåt, blåtræ og gultræ. Lange
opnåede herved farvninger, som tydelig viser, at
ligeoverfor det kromsure kali kan kun fluorkrom
komme i tale.
Endvidere blev der udført en række forsøg
med ll/2, 3 og 5 pct, af uldens vægt af kromsurt
kali og de til Sammes kromgehalt svarende
mængder af fluorkrom sammen med vinsten, svovlsyre,
vinstenpræparat og eddikesyre, og atter de
ovennævnte farvestoffe benyttet til farvningen; også i
alle disse tilfælder viste fluorkromet sig som et godt
kogemiddel for uld.
De med fluorkrom erholdte farver er meget
rene og mættede; blåtræ bliver smukt blåt, gultræ
ren gult. Alizarinorange og alizarinrødt fixeres
smukt brune; alizarinblåt bliver noget rødere end
ved anvendelsen af kromsurt kali. Den med
fluorkrom tilkogte uld har et lysegrønt udseende;
krom-oxydet slår sig ned direkte på trevlerne. Tilkogt
med kromsurt kali bliver ulden alt efter kogningens
varighed gul til grønlig; er den grøn, så har der
her iallefald fundet sted en oxydation af
uldtrevlerne ved en samtidig reduktion af kromsyren til
kromoxyd, og heraf forklares den omstændighed, at
ulden herved altid bliver noget angrebet, resp
skarpere og hårdere.
Ved anvendelsen af fluorkrom synes mængden
af det fixerede farvestof at stå i direkte forhold til
det anvendte kogevands styrke; jo stærkere altså
kogevandet er, desto mere farvestof fixeres der.
Dette er ikke altid tilfældet ved kromsurt kali, da
den på trevlerne værende kromsyre virker stærkt
oxyderende og således ødelægger større mængder
af mange farvestoffe. Således giver f. ex. en
kogning med 5 pct. af uldens vægt i kromsurt kali med
blåtræ kun matte grønne farvninger.
Uldgarn, som i længere tid er kogt med fluor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
