Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 34.
TEKNISK UGEBLAD.
143
Indhold: Fabrikation af ståltrådvæv og soldplader. - Vink for
amatør-fotografer. (Forts.).-T ekni ske nyheder: Angående forståelse
af Kristiania bj’gningslovs § 39, 1ste passus om størrelsen af gårdsrum.
- Norsk Patentblad no. 30 med planche CXXIX-CXXXII. -
Fabrikation af ståltrådvæv og soldplader.
Reiseberetning fra fabrikbestyrer A. Berthelsen.
|en specialfabrikation, hvorom her er spørgsmål,
findes spredt over hele Tyskland. Det er dog
i det store taget 2 hovedcentra, nemlig Berlin
i det østlige og Koln i det vestlige, hvorom
fabri-kerne koncentrerer sig.
Da det selvfølgelig var mig om at gjøre at
bringe mest muligt ud af det mig til rådighed
stillede begrænsede beløb, indså jeg det unyttige i at
sprede min undersøgelse over for stort virkefeldt,
hvorved selve reiseomkostningerne vilde have
optaget en uforholdsmæssig del af stipendiet. Jeg
forudså endvidere, at mange reiser til de
forskjellige fabrikationssteder vilde være resultatløse,
såfremt jeg ikke fik adgang til fabrikerne, hvilket
jeg på forhånd vidste, vilde have store
vanskeligheder.
Som udgangspunkt anså jeg Berlin bedst
skikket, dels på grund af denne bys betydning som
industricentrum idethele taget dels ved, at jeg måtte
forudsætte, at de største samlinger og teoretiske
data her var at finde. Jeg tog derfor over
Hamburg direkte til Berlin, hvorefter jeg, efter et ca.
14-dagligt ophold her, besøgte i den efternævnte
orden følgende byer: Magdeburg, Dessau, Leipzig,
Chemnitz, Aue (i Sachsen), Dresden med retur over
Berlin. Min reise medtog idethele omkr. 5 uger.
Ovennævnte forudsætning viste sig idethele at
være rigtig. At få adgang til fabrikerne var
overmåde vanskelig og jeg opnåede dette kun for et
par fabriker s vedkommende. Jeg var derfor
henvist til at søge oplysninger ad andre veie og da
navnlig gjennem de mek. fabriker, der leverede de
maskinelle indretninger, ligesom Berlins samlinger,
hvoriblandt særlig må fremhæves «Die
landwirth-schaftliche Hochules» ligesom den - forøvrigt i
dette emne - meget sparsomme literatur, der
fandtes i «technische Hoehschules* bibliothek, hvortil
jeg fik adgang, ydede mig værdifuld hjælp.
Fabrikationen af metaltrådvæv foregår ligesom
vævning af organiske stoffer, dels på
håndværksmæssig måde ved simple redskaber, altså nærmest
som husindustri, dels ved storartede, særskilt derfor
indrettede fabriker med kostbart og vidtløftigt
maskineri.
De ved husindustrien anvendte redskaber
nærmer sig meget i sin form de ved almindelig
vævning anvendte. Såvel horisontale som vertikale
vævestole så jeg i brug. De sidste dog væsentlig
af såkaldte silmagere (Siebmacher), altså
metaltrådvævere i enklere forstand. Den vertikale
sil-magerstol består af en stærk træramme af ca. l1/*
m. bredde, der stilles påskrå opefter væggen og
stemples med kiler mod gulvet medens den øvre
ende spænder mod tagets bjælker således, at hele
Vink for amatør-fotografer.
(Fortsættelse).
Expeditionen.
Førend vi omtaler fremgangsmåden for den egentlige
fremkaldelse, må vi forklare ordene «negativ», «exposition*
og «fremkaldelse».
Et negativ er det billede af en gjenstand, som viser
de naturlige skygger og lys omvendt, når man betragter
det ved gjennemskinnende lys. Når vi altså holder
negativet af et landskab mod lyset eller mod et stykke hvidt
papir, ser vi himmelen og alle gjenstande, som i
virkeligheden er hvide, gjengivet sorte, medens landskabets merke
steder repræsenteres ved klart Gjennemsigtigt glas. Er
negativet et portræt, da ser ansigtet sort ud som på en neger,
medens en sort kjole ser hvid ud. Negativet fremkommer ved
lysets kemiske virkning i kameraet således, at de steder på
pladen, på hvilket lyset er faldt stærkest, blir sorte under
den efterfølgende fremkaldelse. Den bestemte tid, som lyset
bruger, for at frembringe den tilstrækkelige virkning på
pladen, kaldes expositionen. Nu har vi sagt, at lyset virker
på pladen og forandrer visse steder på den; vi må hertil
føie, at denne virkning først ikke er synlig. En
overordentlig kort exposition er tilstrækkelig til at alle enkeltheder på
en plade kommer tilsyne, efter at visse kemikalier har virket
på pladen. Denne fremgangsmåde kaldes fremkaldelsen og
består væsentlig i forstærkningen af et ganske svagt for Øiet
usynligt billede, indtil det blir så kraftigt, som vi ønsker det.
Ønsker man nu af det omvendte billede at erholde et rigtigt
(positivt) der med hensyn til lys og skygger gjengiver den
fotograferede gjenstands (originalens"), så har man kun at
lægge negativet på en med følsomt lag: forsynet plade eller
papir og derpå lade lyset virke igjennem. På papiret eller
det følsomme lag fremkommer da et positivt (rigtigt) billede,
Dette kaldes kopiering eller trykning.
Af rigtig exposition og fremkaldelse afhænger den
allerstørste del af det tekniske resultat ved fremstilling af
negativer, og når begynderen først kjender betingelserne for disse,
da er alle vanskeligheder halvt overvundne. Det er
naturligvis ikke muligt uden øvelse; men vi håber, således at gå
ham til hånde med vor forklaring, at det ønskede mål må
nåes så hurtigt som muligt.
Begynderen udser sig en gjenstand til sit første forsøg.
Hvis han kan modstå den fristelse at vælge et portræt, så
desto bedre. Et klart oplyst landskab med stærke kontraster
i lys og skygge er det bedste; det behøver ikke netop være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
