Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
TEKNISK UGEBLAD.
23de aug. 1888
rammen står urørlig fast. Foran på denne ramme,
et stykke ud fra samme, er befæstet et par bomme
af l1/«" rundtjern. Den nederste af disse er
anbragt så nær gulvet som muligt, medens den øvre
er flytbar og retter sig dens placering efter
længden af den ønskede væv. Til stolen hører endvidere
en væveske og en såkaldt «nål». Væveskeen
består af en træramme af 52 mm. (2") firkantede
træribber med indstukne tænder af rundtjern.
Tænderne er gjennemborede på midten. «Nålen» er en
flad ca. 25 mm. bred klinge af stål så lang, at den
bekvemt rækker gjennem vævens bredde og
forsynet med et hul i den spidse ende.
Opsætningen af væven sker da på den måde,
at væveren afkapper trådstykker af vævens
dobbelte længde. Efter at være ombøiet på midten
lægges alle trådstykker over den øvre bom og de
frithængende ender trædes gjennem væveskeen
således, at alle de ender, der hænger ned foran, føres
gjennem tændernes huller, medens de bagud
hængende kommer i mellemrummene. Derefter fæstes
de løse ender til den nedre bom ved at føre dem
omkring samme og forene dem i en knude. Herved
iagttages, at trådene krydse hinanden således, at
de på den øvre bom foran hængende tråde komme
bagud på den nedre. Den øvre bom spændes da
så hårdt, at trådene spille som strenge og kjeden
eller rendingen er færdig.
Islættet foregår på den måde, at væveskeen,
der altså ligger horisontalt, trækkes frem mod
ar-beiderens bryst; alle de tråde, der går gjennem
skeens huller føres derved frem og fagene bliver
adskildte så meget, at nålen kan stikkes igjennem
på skeens underside. Fæstes nu en afklippet
trådstump, der i enden er ombøiet til en krog i hullet
i nålen og denne trækkes tilbage vil altså
islæts-tråden derved være ført igjennem. Med et raskt
slag af skeen, der fattes med begge hænder, føres
islæt s tråden nedad og fast til den foran værende.
Herved anvendes altså af kappede islætstråde; og
ved at begynde med korte, derefter sukcessivt
tiltage og aftage i længde kan væves runde flader
eller andre former, ofte flere over hverandre.
Skal derimod væves med sammenhængende
islætstråd, må der anvendes skyttel og et såkaldet
sverd. Førstnævnte er et stykke fast træ af 40
til 60 cm. længde, ved sin form mindende om en
filernål. I begge ender har den en gaffelformig
udskjæring samt langsefter 2 modstående sider
rende-formige udhulinger for at give plads for
islætstrå-den, der opvikles i de gaffelformige udskjæringer.
Sverdet er en træstav af rektangulært eller
ovalt tværsnit ca. 30 mm. bredt og 8 mm. tykt.
Længden retter sig efter vævens bredde. Dette
sværd stikkes mellem fagene i væven, når
væveskeen er trukket frem eller tilbage, for at væveren
kan få hænderne fri til at føre skyttelen igjennem.
Når sverdet er stukket ind, dreies det V4
Omdreining for at spænde fagene i rendingen bedre fra
hverandre. Forøvrigt sker vævningen på samme
måde som med nål.
Den vertikale vævestol anvendes også til
endeløs væv, idet en bom til opvikling af den færdige
væv anbringes nedentil, medens en lignende til
afvikling af rendingen findes oventil. Formentlig
repræsenterer dog den vertikale vævestol et forældet
standpunkt. Hos E. Seemayer i Magdeburg så jeg
således udelukkende anvendt horisontale vævestole
til alle sorter væv.
Disse har idethele megen lighed med vore bru-
malerisk. Et ganske godt billede får man sædvanlig fra
et vindu; også en byste eller statue opstillet i et godt
oplyst værelse eller i det frie, er ganske passende. Vi
antager, at der valgtes et landskab. Kameraet raa hverken
stilles mod eller vendes fra lyset. Når solen skinner direkte
i objektivet «tilsløres* pladen; men hvis den skinner lige på
bagsiden af kameraet, blir billedet «fladt».
Først lidt om rigtig exposition. Begynderen må først
opmærksomt betragte det landskab eller den gjenstand, som
han har valgt til sit første forsøg. Han vil bemærke, at der
findes en forskjelligartet fordeling af lys og skygge deri,
uanseet de forskjellige farver. Denne fordeling er en følge
af den omstændighed, at forskjellige gjenstande reflekterer
en forskjellig mængde lys, himlen reflekterer formodentlig
det meste lys, og hvis man fra denne gjennemgår den
hele fordeling, vil man se, at landskabet kun har få
steder, der er absolut mørke. Også disse reflekterer noget
lys, men så lidet, at det på grund af kontrasten ligeoverfor
den lyse gjenstand ikke synes at reflektere noget. Lad os
nu betragte den proces, som går for sig under expositionen.
Vi ved, hvis vi har opstillet et kamera med en tørreplade
og fjernet lukkeren fra objektivet, at der da på pladens
belæg kastes et fuldstændigt billede af landskabet med alle
skyggenuancer, og at lyset indvirker på samme. Nu er det
klart, at det indvirker først på billedets lysere steder og
senere på de mørke, indtil tilslut expositionen har varet så
længe, at alle landskabets lys- og skyggepartier foruden de
omtalte aldeles mørke steder har indvirket på pladens belæg.
Indtil dette øieblik må en rigtig exposition vedvare.
Ved kortere exposition vilde til dels de mørkere skygger,
eller teknisk udtrykt, enkelthederne ved skyggerne, ikke
ind-præges, og det derved fremkomne negativ vilde være et for
«kort exponeret». Ved længere exposition derimod vilde selv
de al lerdybeste skygger antage en’metalagtig bronsefarve, og
pladen vilde bli aldeles mørk ; billedet vilde være et for «længe
exponeret« og tilsløret. Om et rigtigt exponeret negativ siger
man, at det viser alle enkeltheder i skyggerne uden at være
tilsløret.
Vi vil nu gå over til exponeringens udøvelse og vise
begynderen, hvorledes han af en plades tilstand under
fremkaldelsen kan se, om expositionen var rigtig eller ikke.
Til dette Øiemed må vor læser tænde sin
mørkkammer-lampe, stille de tre skåle færdige, såvelsom begge
måleglas-sene, alle forrådsopløsninger, hvis blandinger vi forhen har
beskrevet, og sin æske med tørrepiader. Derpå stiller han
op sit kamera ligeoverfor den egn, han skal fotografere, tager
lukkeren fra objektivet og sætter hovedet under
indstillings-klædet. Som sådant kan ethvert tykt sort klæde bruges, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
