Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 37.
TEKNISK UGEBLAD.
155
Indhold: Beretning om de i andet halvår 1887 udførte arbeider
ved restaurationen af Trondhjems domkirke. - Vink for
amatør-fotografer. (Forts.). - T ekniske nyheder: Lægning af en undersøisk
kabel. - Tre nye krydsere. - Nye monitorer. - Metaller og mineralier
fra det gamle Caldæa. - Bog- og bladnyt. -
Beretning om de i andet halvår af 1887 udførte arbeider ved restaurationen
af Trondhjems domkirke.
|e resterende tre støttebuer mellem pillarerne
over korets søndre ydervæg og klerestoriet
blev opført.
Sydsidens klerestorievæg blev opført indtil
den høide, hvori hovedgesimsets konsoler skal sættes.
Derefter blev arbeidet med denne væg standset og
stenhuggerne beskjæftiget med at hugge sten til at
fortsætte opførelsen af den nordre klerestorievæg.
Ved slutningen af året var denne væg opført så
høit som de høieste vinduers buestene, skal
anlægges i de fem af denne vægs afdelinger fra høikorets
gavlvæg og vestover mod hovedtårnet. Ved den
østre ende blev udtaget stene af hjørnetårnets
flader og store kvadere af den nye væg lagt ind i
tårnets mur for at tilveiebringe en bedre forbindelse
mellem de to mure, end der tidligere har været.
Det gamle vægstykke over klerestoriets første ydre
vægbue er under dette arbeide uforandret, medens
kvaderne nedenunder ere udtagne og sat i lod og
flugt med den nye mur, som nu står noget foran
den gamle murflade.
I den vestligste afdeling i denne væg, hvor
nogle af de første med væggen forbundne
hvælv-buesten var brusten og stenforbandet mindre godt
blev indlagt nyt tilhugne store stene helt ind under
Vink for amatør-fotografer.
Objektiver.
(Fortsættelse).
I forbindelse med vore tidligere «vink» vil vi nævne
Steinheil’s gruppe-autiplanet som et for amatører særdeles
anbefalelsesværdigt objektiv. Det har kun den ulempe at
være noget dyrt, men har man anskaffet det, angrer man det
neppe nogensinde. For øiebliksfotografier egner det sig
udmærket på grund af sin lysstyrke, idet dets virksomme åb-
ning er - af brændvidden, medens SteinheiPs almindelige
5,6
aplanat, Voigtlander’s (euryskop), Fran§ai’s (rectilineær), Dall-
meyer (rectilinær) og Sutter (aplanat) o. fl. kun har -
7.
Steinheil’s landskabsaplanat og lignende konstruktioner
fra andre optikere har ofte et større billedfelt, nemlig på
95°, således at en plade med bestemt størrelse optager mere;
men da den virksomme åbning kun er - af brændvidden er
de lysfattigere og egner sig bedst for landskabsfotografering
(ikke øjebliksbilleder). Også gruppe-antiplaneten egner sig
godt for landskabsfotografering og for reproduktion, når den
afblændes tilstrækkelig. Den er således en art
universalobjektiv, der bør anskaffes af dem, som ikke agter at anskaffe
et særskilt objektiv for hvert slags fotografering, og som af
hensyn til øiebliksbilleder ikke vil nøie sig med en almindelig
aplanat. Yi skal t. ex. anstille en sammenligning efter
foreliggende priskuranter over objektivernes optiske egenskaber.
Hvis vi vælger et. antiplanetobjektiv, som med mindste
.blende gir skarpe billeder på 17,6 cm. X 20,3 cm. størrelse
og ved «fuld åbning» på 9,5 cm. X 12,2 cm.
(gruppe-anti-planet no. 3), så har dette en objektivåbning på 43 mm. og
en brændvidde på 240 mm. Den i «Ugebl.» no. 33 omband-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
