Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
TEKNISK UGEBLAD.
13de decbr. 1888
klerestorie-gangens gulv og ind under den tyndere
ydermurs kvaderstene.
Profilerne i de indvendige skjoldbuer og de
indre vinduesåbninger blev efterhugget. Ligeledes
blev hugget profiler for kryds- og tverbuerne i nogle
af de før kun råt tilhugne partier af murværket
fra hvælvkapitælerne i triforiet op til de stenlag,
som danne bindere med den ydre væg og tag over
klerestoriegangen.
Af muren under tårnets vestre hovedbue blev
fremdeles udrevet stene indtil murens halve
tykkelse ovenfra og ned til grunden. Profilerne i de
hugne stene vendte indad og var ganske udfyldt
med det stenhårde kalkbrug, i hvilket der var
indlagt en mængde større og mindre brudstykker af
hoveder, profiler og ornamenter fra koret,
tver-skibene og skibet. Stykker som høre til samme
sten, fandtes spredt på flere steder i muren.
Således er fundet levninger af et hoved fra konsolerne
i korets hovedgesims, af hvilke et stykke er
indmuret nede ved grunden og et dertil passende stykke
høit oppe under tårnbuen. Blandt de fundne stene
fra skibet er en hovedløs halvfigur forbunden med
en båndlist. Under figuren sees den fordybning i
hvilken midtskibets hvælsøiler har stået. Da disse
fordybninger kun findes i partiet mellem
hoved-pillarernes kapitæler og triforiets båndlist må
figuren tilligemed profilet høre til triforiets båndlist.
Tidligere er i korets mure fundet nogle båndstene
med gjennembrudt bladverk, i skibets stil, hvis
profiler passe til de ved siden af figuren synlige.
Således har man nu fået vished for hvorledes
tri-foribåndet har seet ud.
Fra de tidligere nedrevne mure i koret og fra
den nu sidst udrevne mur er fremkommet store
stene, som have stået i fladerne mellem skibets
hovedbuer. Stene have indhuggede fordybninger
omgivne af profilled som passe til de profiler, som
omgive levningen af en lignende fordybning i den
bevarede rest af midtskibets indre sydvestre hjørne
ved skibets vestvæg. Bunden i denne fordybning
er fint tilhugget på samme måde som i de nu fundne
stene og i et af dens hjørner står endnu et stykke
af en sten, som viser at i denne fordybning har
været indfællet en huggen sten. Nu er fundet
nogle tynde stene omtrent så tykke som nævnte
sten med levninger af en drage- og en menneske-
189 mm.
lede brøk blir altså - = -. Tar vi nu istedet Steinheil’s
240 5,6
aplanatobj ektiv no. 4, der gir samme billedstørrelse, så har
dette en objektivåbning på 31,6 mm. og en brændvidde af
31,6
189 : 6
/ l \2 / l \2
styrkerne forholder sig omvendt som ^-TT : -g-
\ ’ / V /
31,4 til 36.
Et euryskop fra Voigtlander & Sohn no. 3, sorn skal
levere omtrent samme billedstørrelse har en objektivåbning
på 2 tommer og en brændvidde på 11 tommer; dets forholds-
Forholdet for dette, er altså som - - = - og lys-
eller som
21
tal er altså = og lysstyrken har forholdet
1 \2
hos
eller
disse
30,3. Sammenligner man lysstyrken og prisen
objektiver, så er forholdet følgende :
Euryskop Gruppe- Applanat
no» 3. antiplanet no. 3. no 4.
Belysningtiden ..... 30,25 31,36 36
Pris i kroner ...... 130 75 72
En sådan sammenligning bør man foretage inden man
bestemmer sig for anskaffelsen af et objektiv, idet man først
har gjort sig selv rede for, hvilke Øiemed det skal tjene.
Man. gjør også ret i at høre en erfaren fotografs mening.
Begynderen vil i almindelighed kunne nøie sig med et
enkelt objektiv. De som specielt vil optage mange
landskaber kommer imidlertid ikke ud med et sådant, da det ikke
altid er muligt at vælge standpunkt således, at man får et
så stort billede, som man ønsker. Meget bekvemme er da
de såkaldte «objektivsæt», som enten indeholder flere
objektiver af samme slags, men med forskjellige brændvidder, eller
et større antal enkelte linser, som for hvert enkelt Øiemed
kan sammensættes til dobbeltobjektiver. Sådanne sæt
leveres af Steinheil i Miinchen, Franc,ais i Paris o. fl.
Foran på objektiverne åndes der i almindelighed en
forlængelse af messingrøret, der er beregnet på at afholde
lysstråler, der falder ind fra siden. Ved arbeide i det frie
tilføier man endnu en yderligere forlængelse ved en cylinder af
sort karton. På denne del (også kaldet lysblænden) må da
objektivlåget sættes.
Objektivernes prøvning og pas.
De i priskuranterne fra vel kjendte firmaer opgivne
optiske forhold hos linserne, behøver ikke at underkastes nogen
prøve. Derimod kan der findes mindre fabrikationsfeil, som
imidlertid er af megen indflydelse på billedernes godhed, og
i denne henseende må objektiverne prøves.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
