Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 38.
TEKNISK UGEBLAD.
161
og jernbanens uundgåelige rystninger, som man i
begyndelsen, var ræd for, udøver ingensomhelst
skadelig indflydelse. Senere er det derfor adopteret
af flere andre jernbanekompagnier både i England
og andetsteds. Vistnok falder denne
belysnings-måde dyrere end den vanlige; men så er den på
den anden side mangfoldige gange bedre. En
vigtig ting man har at udsætte, og som gjør, at
systemet endnu ikke er fuldt gjennemført er, at alle
vogne, som skal belyses, må være i forbindelse med
den vogn, der fører dynamoen. Skal f. ex. vogne
af en eller anden grund kobles fra, hvilket hyppig
indtræffer, så befinder man sig i mørke, og
fremgangsmåden er da ikke anvendelig. Et af de
engelske jernbanekompagnier holder derfor nu på at
gjøre en forbedring, som sandsynligvis vil
tilfredsstille alle fordringer. Hver vogn kommer nemlig
til at føre sin egen lyskilde, idet der til hver
afdeles et lige stort antal akkumulatorer, som træder
istedenfor dem, der før var i godsvognen, og som
på samme måde som ovenfor omtalt næres af
dynamoen. Detacheres en eller flere vogne, kan
konduktøren, om det behøves, ved hjælp af en
kommu-tator tænde lamperne, og strømmen fra
akkumulatorerne vil være tilstrækkelig til at holde lyset oppe
i flere timer.
Hvis dette system lykkes, hvilket vil vise sig
om nogle måneder, vil det vel ikke vare så længe,
inden de fleste jernbaner er forsynet med
elektrisk lys. M. L.
Foreningsefterretninger.
Regjeringsbygningskonkurraiicen. Man tillader sig at
henlede de konkurrerende herrer arkitekters opmærksomhed
på den i vort avertissementsblad indrykkede bekjendtgjørelse
fra det kgl. finansdepartement.
Tekniske nyheder.
^ Gas og elektrisk lys. Professor Barreth i Chicago
har nylig indleveret en beregning til byens autoriteter, i
hvilken han sammenligner priserne på gas og på elektricitet.
Efter at have taget hensyn til underholdningsudgifter,
reparationer osv. kommer han til følgende resultater:
Antal blus Lysstyrke i Omkost-
og lamper. normallys. ninger.
Gas.....3 273 52 368 kr. 216142
Glødelys ... 3273 98190 c 163555
Buelys .... 750 1500000 c 124750
A Diameteren på kulstænger til buelamper, der
gjen-nemløbes af en konstant strøm, kan variere temmelig meget.
Fordelagtigst er det dog ikke at vige for meget ud fra de
nedenfor anførte værdier:
Strømstyrke i ampéres. Kulstangens diameter i ram.
2 til 3 2
3 « 5 4
4 c 6 5
7 « 10 7
10 c 11 9
11 « 15 10
12 « 16 11
13 « 20 12
15 c 24 13
16 * 25 14
25 « 30 15
30 « 45 17
35 « 60 18
40 c 80 20
50 c 120 25
80 c 180 30
For rigtig store lysstyrker er det bedst at bruge knipper
af kulstænger. Disses diameter bør da helst være 4 mm.
A Elektrisk forbrugsmåler for vexelstrømme har
selskabet «Westinghouse» i New-York for nylig taget i brug;
installeret hos hver abonnent angiver den kvantitet af forbrugt
strøm, antal lys og prisen, så at enhver kan kontrollere,
hvormeget han bruger. Dette er den første i Amerika
konstruerede forbrugsmåler for vexelstrømme, og den har vist sig at
funktionere udmærket.
Om anbringelse af glødelamper i række. Ved
elektrisk belysning har man hidtil benyttet sideordnede
lamper i overveiende grad. I de senere år er man begyndt at
ville anvende lamperne ordnede i række. Således har f. ex.
Bernstein i Wien og et selskab i Amerika ment udelukkende
at kunne benytte denne fremgangsmåde istedetfor den ældre.
W. Siemens og Halske har undersøgt den nye metodes
fortrin og mangler, og resultatet heraf fremsatte den førstnævnte
i et foredrag, som han holdt i den elektrotekniske forening i
Berlin. Efter hans mening kan den nye fremgangsmåde i det
hele og store ikke løse spørgsmålet om elektrisk belysning
heldigere og bedre end den hidtil brugte. I økonomisk
henseende vil den ældre fremgangsmåde være at foretrække i
mange tilfælde, som f. ex. ved belysning af huse. Foruden
dette er der endnu følgende at lægge mærke til.
Som bekjendt skal man ved brugen af lamper i række
have meget stærk spænding ved elektricitetskildens poler.
Man må derfor bruge en forholdsvis kort og tyk kultråd i
lampen, medens det omvendte finder sted ved sideordnede
Ibmper. Er lysstyrken stor, gjør dette ikke synderlig til
sagen, men ved mindre lysstyrke, f. ex. ved belysning af
værelser, er denne omstændighed en mangel. Kullet må da
være uforholdsmæssigt kort og tykt, og derved vil der
indtræde altfer stort varmetab ved afledning gjennem kullets
metalindfatning.
En væsentlig fordel ved metoden er den, at man kan
belyse langt større distrikter end tidligere, og at den kan
anvendes med held, hvor lamperne er spredte langt fra
hverandre, fordi de forholdsvis tyndo ledninger, man kan anvende
ved lamper i række, forringe omkostningerne til
ledningssystemet. Desuden vil kullets tykkelse bevirke, at en lampe,
der bliver ubrugbar, ikke slukkes brat, men gradvis aftager
i lysstyrke. Forandringer i strømstyrken, der ellers har en
følelig indflydelse på glødelampernes lys, vil her sågodtsom
ikke gjøre sig gjældende.
En anden side af sagen, der ikke må lades ude af
betragtning, når det gjælder belysning af huse, er den store
fare for menneskeliv ved anvendelse af strømme med stærk
elektrisk spænding. Ved sidedrdnede lamper er der forholds
vis svag spænding i kredsløbet, så at lampen og tilhørende
biapparater er tilgjængelige for forbrugerne, der i reglen ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
