- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 6te Årgang. 1888 /
163

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 39.

TEKNISK UGEBLAD.

163

Indhold: Sætre kjæksfabrik. - f Professor Dr. Winkler. -
Underjordiske elektriske ledninger. Foreningsefterretninger. -
Tekniske nyheder: Telefonanlæg. - Elektrisk Bureau. - Elektrisk

belysning. - Orn de forskjellige farvers ægthed. -Bog- og bladnyt.
- N orsk Patentblad no. 31 og 32 med planche CXXXIII-CXXXX..

Sætre kjæksfabrik.

ogle minuters gang fra Hæggedals station,
Vestbanerne, i Asker er der på gården Sætre
anlagt en ny kjæksfabrik, efterat en ældre
sådan for nogen tid siden nedbrændte. Det er hr.
Køer, der tidligere havde sin første fabrik i
Drammen, som også har forestået dette anlæg, som han
eier sammen med et par yngre driftige
forretningsmænd i Kristiania. Det er en såmeget mere
fortjenstfuld virksomhed, som her er sat igang, som den
har al mulig udsigt til at kunne blomstre frem
således, at den kan forsyne hele Skandinavien med
kjæks, idet den ikke har nogen konkurrent i vore
nabolande.

Kjæks fremstilles af u gjær e t deig af meget
forskjellig sammensætning. Kjæks er godt bagt
men skiller sig fra almindeligt, brød derved, at der
ikke sættes noget firment til deigen. Til de bedste
sorter benyttes foruden hvedemel og vand også smør,
melk, sukker, krydderier o. 1. Driften foregår
udelukkende ved maskiner, der ved Sætre fabrik blev
drevne af en turbine på 65 hestekræfter. Der
benyttes ælte- og knademaskiner, hvoraf den her
anvendte syntes at være meget hensigtsmæssig.
Deigen, der holdes temmelig fast, går derpå over til
reverservalseværker - de såkaldte brak em a
skine r, hvorfra den går ud i lange plader eller bringes
i en presse, som ved Sætre fabrik var vertikal, og
hvori det rektangulære stempel bevæges ved skruer.
Der benyttes også horisontale presser.

De i valsemas^inerne dannede lange deigplader
føres derpå i en maskine - kutteren - hvor
vertikalt bevægede stempler udstikker de forskjelligste
former. Disse skiver (stjerner, hjerter, dyr osv.)
må ikke blive hængende fast i stemplerne, men må
falde ud af dem ned på en endeløs metaltråddug;
forat opnå dette er stemplet dannet af en ydre hylse
og et inde i denne igjen bevægeligt stempel, der er
således anordnet, at der blir et luftlag mellem
deig-skiven og dette. Når så det hele atter løftes, blir
ikke deigskiven hængende men falder frit ned. De
valser, som trækker den endeløse dug- frem, kan
efter dette ikke bevæge sig kontinuerligt, men må
stå stille, medens kjæksen udpresses. Valserne er
derfor givne et polygonalt tværsnit og bevæger sig
sprangvis, således at dugen bevæger sig frem, medens
stemplet er hævet til nyt stød. Deigpladen hviler,
medens udstikningen foregår, på en poleret
under-lagsplade, der har fordybninger passende til
stemplet. Forat deigpladen ikke skal blive hængende

ved stemplet, er der også anbragt en
afstrygnings-indretning, i lighed med den, der findes ved
perforer-maskiner. Den gjennemhuggede deigplade bringes
ved maskinen selv skråt opad og bringes atter i
knademaskinerne (valserne) for atter at blive bragt
i den ønskede form.

Efterat deigskiverne således er bleven
udformede føres de af den endeløse dug ind i
bagerovnen, som vistnok på Sætre fabrik er væsentlig
forskjellig fra de engelske fabrikers. Thi medens
kjæksen ved disse føres fra dugen over på
jernplader, som af fire endeløse kjættinger med forskjellig
hastighed drives frem over ovnens bund, så bliver
den ved Sætre liggende på metaltråddugen til den
er stegt og falder ud. Dette hænger sammen med
at ovnen her som ved en almindelig bagerovn fyres
med ved, medens der i England må bruges kul.
Da der bruges fra 2 til 20 minutter inden kjæksen
er stegt, må hastigheden reguleres, og dette sker
ved keglformede remskiver. Temperaturen og
fug-tighedsgraden i ovnen må herunder reguleres og
kontrolleres og de forskjellige selvvirkende
måleapparater herfor findes anbragte udenpå ovnen.

Samtlige maskiner til kjæksfabrikation leveres
fra T. & T. Vicars i Liverpool og Eoth & Mc.
Mahon i Chicago. Knademaskiner leveres af
Werner & Pfleiderer i Cannstadt, Wartemberg.

Literatur: Ch. Touaillion:

Meunerie, Boulangerie, Biscuiterie, VermicellerieT
etc. 3 gT edition, Paris 1879, Maison Rustique rue
Jacob 26.

The Miller, flere meddelelser således 1880, side
24, 1881, side 583 osv.

Det gjennemgående fremtrædende ved Sætre
kjæksfabrik var anordningen, der syntes i det
nærmeste at være original og et resultat af
omhyggelige forsøg og et ledende princip. Dette var
vistnok bestræbelsen efter at opnå en til det yderste
dreven besparelse på håndarbeide, og heri syntes
bestyreren hr. Røer at have truffet en heldig grænse.
Som motor havdes der en 65 hk. turbine fra
Myrens mek. værksted med et tougtransmissionsanlæg
på 300 m. længde (enkelt regnet). Der var
dæmnet op for en liden bæk, således at
årgangs-vand var opnået, og den i granit og cement udførte
dam var ganske betragtelig. Sammen med fabriken
må drives såvidt stort landbrug, at der stadig kan
holdes opstaldet 16 melkekjør.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:30 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1888/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free