- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 6te Årgang. 1888 /
165

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 39.

TEKNISK UGEBLAD.

165

hovedbestandele er asfalt opløst i olje. Denne ledes
fra et reservoir i flydende tilstand ind i røret og
størkner derpå. Hvor sideledninger skal bøies af,
og hvor det ellers findes fornødent, er jernrøret
afbrudt af en kasse, hvis låg kan ’skrues af, så at
forbindelsen kan kontrolleres. Biledningerne er
isolerede på almindelig måde og er indesluttede i
hvert sit tynde jernrør, der skrues fast til kassens
vægge. I kassen findes en blysikkerhedstråd, der
smelter og afbryder strømmen, hvis der et eller
andet sted i røret skulde dannes en strømslutning.
For så let som muligt at revidere det hele lægges
rørene med sine kasser i murede let tilgjængelige
kanaler. Senere har andre modificeret systemet
noget og givet det efter sigende en bedre
isolerings-masse, hvis hovedbestanddel er harpix.

Et så fuldstændigt system benyttes naturligvis
kun ved et større anlæg. Ved mindre anlæg bruges
ofte i den senere tid at lægge godt isolerede
ledninger i jern- eller lerrør, i hvilke der på visse
afstande er befæstet porcelænsskiver forsynede med

huller, som er afpassede efter kablernes tykkelse
og antal. Gjennem disse trædes da kablerne og
holdes i den rigtige afstand fra hinanden, samtidig
med at de isoleres.

I Frankrige benyttes meget en måde for
underjordiske ledninger, som kan benyttes både ved større
og mindre anlæg, og som har vist sig meget
praktisk. Af en fed træsort forfærdiges til hver
ledning en trærende, der er ca. 10 cm. høi og ligeså
bred. Disse lægges ned i hvert sit hjørne af en
ca. l1/« m. dyb og l m. bred grøft. Bunden af
renderne dækkes derpå med et 2 cm. tykt lag af
en blanding af asfalt, stenkulstjære og sand. Når
dette har stivnet lægges ledningen, der må være
vel isoleret ovenpå, hvorpå renden fyldes med den
samme blanding. Man må ikke helde den fuld med
en gang, men lade asfaltblandingen få tid til at
afkjøle sig, så at kabelen ikke «slår sig» under
operationen. Det er godt at grøften er dyb, så at
den ydre temperatur ikke kommer i betragtning.

M. L.

Foreningsefterretninger.

Ingeniør- & Arkitekt-foreningen. Vi henviser til
omstående avertissement, hvorefter foreningen begynder sine
møder fredag den 5te oktober.

Tekniske nyheder.

Telefonanlæg. På Næs i Romerike er dannet en
telefonforening med ca. 300 abonnenter, hvis 2de centralstationer
skal sættes i forbindelse med Kristiania telefonselskab.
Anlægget udføres af tekniker O. Øst mø fra Elverum og
apparaterne leveres af Elektrisk Bureau, Kristiania.

Elektrisk Bureau, Kristiania har modtaget bestilling
på 12 morseapparater, 12 morsenøgler, 12 galvanometere og
12 papiroprullere til Norske Statsbaner under forudsætning
af, at apparaterne forarbeides på firmaets eget værksted.

Elektrisk belysning. Sågodtsom samtlige butikker i
de nyopførte gårde i Skien forsynes i indeværende høst med
elektrisk belysning fra det ifjor påbegyndte
centralbelysnings-anlæg ved Laugstol brug.

Indlægningen udføres af Elektrisk Bureau, Kristiania,
der desuden har under udførelse følgende anlæg: G.
Gier-loffs sagbrug, Kjølebrønd pr. Kragerø, Vestfos cellulosefabrik,
Vestfossen, Sævareid papirfabrik pr. Bergen, dampskibet
«Nikolaus» af do., Tinfos papirfabrik, Lilleherred pr.
Kongsberg, Røros Kobberværk, Røros, J. Chr. Pienes mølle i
Bu-viken, Trondhjem, Lisleby fabrik, Fredriksstad, Nilsen,
Mathiesen & Go.’s høvleri do., J. A. Svendsens dampsag
pr-Berg. st. De 3 sidstnævnte ved ingeniør Olaf M.
Hol-wech, Fredriksstad.

Om de forskjellige farvers ægthed, I en
afhandling om «ægte og uægte farver* giver O. N. Witt en
oversigt over de forskjellige grupper af farver og deres relative
ægthed.

Blandt de naturlige farver er kype-indigoblåt
fuldstændigt ufølsomt mod sæbe, alkalier og syre, undtaget salpeter-

syre. Dens modstand mod lys er ikke så stor, og det
besidder den store feil, let at kunne gnides af og at kunne
sublimere bort ved opvarmning. Indigosvovlsyre er i enhver
henseende meget uægte. Dette er i høi grad mærkværdigt,
da i alle andre tilfælde et farvestofs ægthed bliver større,
når en sulfogruppe optages.

Campesche-sort er lysægte, men lider ved sæbe. Alle
andre farvetræ-farver er følsomme mod lys, syrer og alkalier.

Persiske bær er meget lysægte og lider heller ingen
forandring ved sæbe, når blot farven er befæstet på rette måde
på bomuld.

Cochenille og de med samme beslægtede farvestoffer er
temmelig lysægte, men meget følsomme mod alkalier og sæbe.

I krapgruppen er alizarin (som rigtigere måtte
henregnes til de kunstige farvestoffer) ganske ufølsomt mod de
forskjellige indflydelser, når det er farvet på bomuld eller
uld som tyrkiskrødt, mindre derimod i forbindelse med
jern-beitse som violet på bomuld, hvilken farve er temmelig
ømfindtlig mod lys. Alizarinets forbindelse med krombeitse er
meget lysægte og standhaftig mod sæbe. Purpurin, som
står alizarinet meget nær i kemisk henseende, er
overordentligt uægte. Curcuma og lav-farvestoffer er meget uægte.

Blandt de kunstige farvestoffer er de, som henhøre til
trifenylmethan- eller rosanilingruppen temmelig uægte og
modstår ikke indflydelsen af sæbe og lys. Trods dette hævder
de deres plads på markedet på grund af deres strålende
farvetoner. Af det faktum, at nogle til denne gruppe hørende
farver var de første, som blev fremstillede kunstigt, drog
man den falske og overilede slutning, at alle andre kunstige
farver også var uægte.

Af denne gruppe er trifenylrosanilinerne eller anilinblåt
farverne mindre uægte end de andre, så at de med hensyn
til modstandsevne kan jevnstilles med nogle af de bedre
naturlige farver. Hertil hører også de eneste strålende grønne
farver, som hidtil kjendes; leddene i denne gruppe er
betegnede ved dens mange nuancer. Da de alle påvirkes mere
eller mindre af lys og sæbe, følger deraf, at det er umuligt
at fremstille en fuldstændigt ægte strålende grøn farve.
Leddene af fluoresceingruppen, eosin, floxin, rose-bengale og
andre, som med hensyn til liv overtræffer selve
rosanilin-farvestofferne, er alle temmelig uægte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:30 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1888/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free