Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NO. 40. TEKNISK UGEBLAD. 167
Indhold: Et par ord om vor påtænkte tekniske høiskole. - Vink for amatør-fotografer. (Forts.). - Resultater af den elektriske kraftoverføring fra Kriegstetten til Solothurn i Schweitz. - Forenings-
efterretninger. - Tekniske nyheder: Norske varer. -Kristiania tekniske aftenskoler. - Elektrokemisk farvning af metaller. - Norsk Patentblad no. 33 med planche CXXXXI- CXXXXIII. -
Et par ord om vor påtænkte tekniske høiskole.
(Af H. M.
år man har til hensigt at krone vort tekniske
(9 undervisningsværk med en høiskole, hvad er
så denne skoles hensigt, hvad er formålet ?
Formålet ligger naturligvis i det resultat
skolen skal bringe, og når det skal posteres nøie,
må det jo posteres ved at opstille fordringerne om
hvad eleverne skal kunne når de forlader
skolen.
Dette er jo det mål hvorefter man sigter, og
målet må frem for alt holdes fast, ellers tænker
man kun i ring, som en anden forfatter fornyeligt
meget rigtigt har udtrykt sig.
På et andet sted tillod jeg mig for nogen tid
siden den anmærkning, at målet for vor tekniske
undervisningsværk «utvivlsomt bør lægges så høit,
som noget europæisk folk før os har lagt det», hvilken
udtalelse vistnok tør påregne tilslutning ialfald fra
alle tekniske kredse, formoder jeg, såfremt vi
gjennem vort tekniske undervisningsværk skal opnå den
forønskede virkning.
Afgangsvilkårene fra skolen er altså det
væsentlige, fra hvilke skolens undervisningsværk må
konstrueres nedover, for at man skal kunne finde
det rette udgangspunkt for dens virksomhed, den
sale hvorpå den rettelig bør hvile: hvilke
optagelsesbetingelser der må fordres.
Men, her er endnu en faktor at tage med i
betragtning.
Schirmer).
Skal man fastholde afslutningen, målet, og
bestemme optagelsesvilkårene, da må man vide
hvilken tid man har til rådighed. Man må beslutte
sig for om skolen skal være 3-årig eller 4-årig.
Thi det siger sig selv, at optagelsesbetingelserne
må blive ganske andre ved et treårigt kursus end
ved et firårigt, når det samme mål skal nåes.
Skal skolen alene være treårig, da må
optagelsesbetingelserne lægges så meget høiere end ved en
firårig skole, som normalt konstruerede
yngling-hjerner tiltrænger for at tilegne sig det års
undervisning, som da bortfalder, og da her er tale om
en fagskole er det altså fagstudier, af hvilke de
isåfald må være i besiddelse af en større portion,
inden de kan indtræde i skolen.
I hvert fald må der jo fastsættes en examen,
der giver adgang til skolen. Den bliver af samme
art, men kommer til at ligge såmeget høiere, jo
kortere undervisningstid man tildeler høiskolen, men
det synes dog indlysende, at den må være afpasset
efter denne skoles behov. Dette vil jo igjen sige,
at denne examen må opstille de betingelser, der
udfordres for at kunne tilegne sig den undervisning,
som høiskolen får til formål at bibringe sine elever.
Det bliver altså en teknisk examen, eller om man
så vil teknisk artium, der baner adgang til den
tekniske høiskole.
Men særligt afpasset for dette Øiemed burde
Vink for amatør-fotografer.
(Fortsættelse).
Ved ni au, at pladen har været for lidet exponeret
tilsætter man fremkalderen yderligere nogle dråber
undersvovlsyr-ligt natron (fixernatron) af l pct. opløsning. For sølvrige
plader som f. ex. de før nævnte engelske Thomas’s plader
kan derfor altid tilrådes følgende blanding *):
Oxalsurt kali (opløsning) 300 gr.
Jern vitriol - 100 «
.lO pct. bronikalium - l «
l pct. fixernatron l «
Det bemærkes, at man her med gr. altid mener m e n
surglassets gram, det er vægten af en kubikcentimeter
vand eller med andre ord volumdele, kubikcentimeter.
Bruger man hurtigvirkende plader, må den yderste grad
af forsigtighed anvendes ligeover for lyset i mørkrumniet,
således at dette endog ved rødt lys er dæmpet.
Fremkaldelsen foregår nu således, at man tidligst efter
et halvt minut bør se de mørke partier fremkomme på pladen.
Det er dem, som i originalen skal blive lysets.
Virkelighedens skyggepartier viser sig på pladen hvide, og disse må
*) Det forudsættes, at måleglasset er delt i gram (kubikcentimeter).
man nu følge. Først efterat alle detaljer i disse hvide
partier er fremkomne, er pladen færdig fremkaldt. Sålænge enkelte
partier er ganske hvide, vil nian ikke opnå detaljer i skyggen
og da må man fortsætte fremkaldelsen. Går dette for
langsomt (fem minuter f. ex.) bør man tage pladen ud og tilsætte
ganske lidt af fixernatronopløsningen (l pct.).
Kommer pladen for hurtigt, må den også tages ud af
fremkalderen, medens denne tilsættes nogle dråber af
brom-kaliopløsningen (10 pct).
Når pladen er tilstrækkeligt fremkaldt (detaljer i den
dybeste skygge), skylles den omhyggeligt i vand, hvorpå den
i nogle minutter lægges i alunopløsningen (skål no. 2). Derpå
skylles den atter omhyggeligt i vand og kan så lægges i
skål no. 3 fixeropløsningen.
Denne består af mættet opløsning af undersvovlsurt
natron 100 dele, vand 200-300 dele.
Heri opløses alle de dele af bromsølvet, som ikke har
været udsat for lysets påvirkning, altså de partier på pladen,
som under fremkaldelsen er forblevne hvide, og disse blir nu
gjennemsigtige på pladen. Denne fixering foretages indtil
man på pladens bagside ikke længere kan se noget hvidt.
Når dette øieblik er indtrådt, lader man pladen yderligere
ligge et par minutter i fixeropløsningen, idet der nem
lig-under fixeringen danner sig et tungt opløseligt stof, under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
