Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
TEKNISK UGEBLAD.
4de Oktbr. 188S
den dog være, og det forekommer, ialfald mig, at
til denne artium må det blive den underliggende
tekniske skolers sag at dimitere, ganske på samme
måde, som de høiere almenskoler bl. andet har til
opgave at dimitere til universitetet, og derefter må
isåfald den underliggende tekniske skole indrettes.
Herved bliver der jo først sammenhæng også i det
tekniske studium*).
Dette har man, ved opgjørelse af planer for
vort tekniske undervisningsværk ikke forsøgt.
Man har derimod forsøgt at bygge det høiere
tekniske studium på realartium, der har et ganske
andet formål og ikke er indrettet til dette brug.
Virkningen er heller ikke udebleven.
Det viser sig nemmelig at realartium, selv lige
over for en teknisk høiskole med firårig læretid,
ikke giver fyldestgjørende resultater, på samme tid,
som den også giver et overskud for hvilket den
tekniske høiskole som sådan ikke har noget brug.
Lægger man planen for realartium og
kommis-sionsplanen for den tekniske høiskole ved siden af
hinanden, så vil man se at disse to ikke passer
sammen.
Enkelte af realartiums fag fortsætter den
tekniske høiskole aldeles ikke, de ligger udenfor dens
specielle behov, og ved de, den fortsætter, begynder
den med repetitionskurser.
llealartianeren kan altså dels for lidet og dels
Når man først, efter den nøieste prøvelse af fordringerne,
har etableret en teknisk artium, da tør det vistnok
forudsættes, at dette vil have tilbagevirkende og muligvis
om-formende eller modificerende indflydelse på realstudiet
overhovedet, fordi der gjennem denne artium åbnes
realstudierne en ny bane, der hidindtil ikke har været
forhånden her i landet.
for meget for ligetil at være et brugbart emne for
den tekniske høiskole.
Dette kan dog vei neppe siges at være god
organisation.
Og alligevel synes der at være voxet op en
sand lidenskab for at fastholde realartium som
grundlag for den tekniske høiskole.
Realartianerne, dem er det man for enhver
pris vil have fat i.
En forfatter i «Morgenbladet» nævner således
misundeligt hvor rigelig tilgangen er til universitetet,
derfor burde man lægge sine garn ud etter disse folk.
Den tekniske høiskole skulde altså fyldes af
spilvand fra det kgl. Fredriks universitet i
Kristiania. Eller den skulde stilles op som en lokkedue
ved siden af den jomfruelige Athene og hendes ugle,
for at fraliste denne ædle dame nogle af hendes
tilbedere, af hvilke forfatteren finder at hun har så
alt for mange. Og det, mener forfatteren, er at
hævde det tekniske studiums jevnbyrdighed og den
tekniske stands reputation.
En forfatter her i Ugebladet kommer endog i
sin iver i samme retning i skade for at
sammenligne den tekniske stand med en «ørken», hvori der
skal forekomme en «skingrende røst».
Når man som denne forfatter er besjælet af
varme følelser for den tekniske stand, finder jeg
det måtte ligge langt nærmere at lade det hele land
være en ørken, hvorpå den tekniske stand lå og
vuggede sig som en smilende grøn oase med liflig
og bedårende nattergalsang. Kanske det også
egentlig var meningen.
Ja, det var kun dette jeg ved nærværende
leilighed vilde tillade mig at anføre.
19de juli 88.
svovlsurt sølvoxyd-natron, hvilket kun vanskelig lader sig
udvaske, og som efterlader gule flekker i gelatinlaget.
Fixer-opløsningen kan bruges så ofte, indtil den antager en
gul-agtig farve.
Når fixeringen er færdig lægges pladen l time i vand,
derpå nogle minuter i alunopløsningen og så atter en halv
time helst i rindende vand.
Pladen opsættes derpå til tørring med foden støttet mod
trækpapir, eller i en tørrehylde. Denne kan anbringes på
væggen eller bordet.
Anvendelsen af den efter foregående forskrift blandede
fremkalder forudsætter, at expositionstiden var
tilnærmelsesvis rigtig. Frygter man at have exponeret for længe, må
man gå frem på følgende måde.
Man tilmåler oxalatopløsningen og jernopløsningen; man
blander dem ikke, men føier til den første opløsning nogle
dråber af den sidste og begynder dermed fremkaldelsen.
Med denne ganske svage fremkalder vil en overexponeret
plade fremkaldes i alle enkeltheder; men skulde den blive
for tynd, så kan man, for at gjøre den kraftigere, sætte til
nogle dråber bromkaliumopløsning og endnu noget af
jern-vitriolopløsningen.
Denne måde at fremkalde på skulde for sik-
kerheds skyld altid vælges ved
landskabsfotograf i e r.
Er pladerne tilfældigvis betydelig overexponerede, så at
de heller ikke ved den sidst omtalte fremkaldelsesmåde kan
reddes, så kan man ved anvendelse af den af Sautter angivne
fremkaldelsesmoclifikation erholde meget tilfredsstillende
resultater.
Man opbløder nemlig pladen før fremkaldelsen l eller 2
minutter i et bromkaliumbad l: 10 (opløsning III), tar den
derpå ud, lader den dryppe lidt af og lægger den så i den
sædvanlige fremkalder, hvilken man dog har tilsat 6 dråber
af en 50 pct. citronsyre-opløsning. Det overexponerede billede
fremkaldes på denne måde med sådan klarhed, som om der
var exponeret normalt, selv om pladen var 60 gange
overexponeret.
Ved underexponerede plader (meget ofte ved
øiebliks-fotografier) kan enkeltheder frembringes, hvis man for hvert
60 g. af fremkalderen tilsætter 10-14 dråber undersvovlsur
natronopløsning (IV). Denne tilsætning forstærker betydelig
fremkalderens virkning, men man må ikke overskride de
angivne grænser, da den ellers let bevirker flauhed og
tilsløring.
I lighed med de overexponerede plader kan man også
her anvende et forbad. Man lægger nemlig de underexpone-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
