Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 45.
TEKNISK UGEBLAD.
187
Indhold: Om forhold og transportveie i provindsen Almeria i
Spanien. - Vink for amatør-fotografer. - Konkurrancen for tegninger til
Johanneskirken i Bergen. - Foreningsefterretninger. -
Tekniske nyheder: Veianlæg på kontrakt. - 2 Guldmedaljer. - Avance-
ments i statens veivæsen. - Kristiania tekniske skole i 1887-88. -
Bog- og bladnyt. - Norsk Patentblad no. 36 med planche
X-XVI. -
Om forhold og transportveie i
(Foredrag i Ing1.- £
Sy år de, mine herrer, med mig vil føre tanken
jy hen på den spanske Middelhavskyst, så vil
^ de erindre konturerne fra den franske grænse
og sydover. Nordenfra regnet er de større og mere
bekjendte kystbyer Barcelona, Tarragona, Valencia,
Alicante, Cartagena, Almeria, Malaga og Gibraltar.
Disse er omtrent alle de betydeligere steder, hvor der
er havne for større skibe. Indbyrdes forbundne med
kystjernbaner er de første 5 til og med Cartagena.
For derfra at komme med jernbane til Malaga må
man ind i landet over halvveis til Madrid, som
mine herrer ved ligger så temmelig i halvøens
midtpunkt. Fra Malaga er der kystbane under
bygning til Gibraltar og videre til Cadiz. I
pro-vindsen Almeria er der ingen jernbane, ligesom den
af naturen er udstyret med liden frugtbarhed og
ynde i det store taget. Af regjeringen og cortes er
den udstyret med såre få kommunikationsmidler, men
forsynet har dog i den hårde jordbund og i dens høie
fjelde gjemt rige skatte af de forskjelligste sorter
mineraler, så at fattig er den alligevel ikke, trods de
mange bjerge, den strålende sol og de få trær. En
del af Sierra Nevada skyder sig ind i provindsen
og udsender grene i østlig og nordøstlig retning og
fylder hele provindsen Almeria med betydelige
bjergmasser, der i geologisk henseende, ligesom moder-
provindsen Almeria i Spanien *).
; Ar k.-Foreningen).
kj eden Sierra Nevada for størstedelen tilhører den
huroniske formation. Som det er mine herrer
bekjendt, når toppen af Sierra Nevada op til en høide
af 3400 meter, nemlig la Oumbre de Mulhacen og
la Veleta, som også har tjent som optisk
signalstation for de trigonometriske målinger over til
Afrika. De øvrige udløbere går da sukcessive
udover til mindre høider. Langs kysten parallelt
med denne stryger søndenfra regnet åsrygge, hvis
former er dristige, La Sierra del Oabo de Gata og
Sierra Gabrera, som afbrydes omtrent ved Garrucha,
hvor landet udenfor ei golfo de Vera, Verabugten,
danner en flade, der skråner jevnt op fra havet,,
der her blåt og smilende ruller i lange
bølger ind over flade strande. Den ene side af
denne flade er nedskåret af floden Almanzoras,
på sine steder over 500 meter brede leie.
Kje-den fortsættes lidt nordenfor eller nordøstenfor
Vera under navn af Sierra Monroy eller som det
i daglig tale kaldes Sierra Almagrera, i hvilket der
forefindes store rigdomme af blyglans med en meget
høi sølvholdighed. Med enkelte afbrydelser i
orogra-fisk henseende fortsættes denne kjede langs kysten
under forskjellige navne, ind i provindsen Murcia,,
forbi Aguilas og indtil Mazarron, hvor der atter findes
en flade eller bred dal, gjennemskåret af et flodleie, der
*) Der henvises til kart over den spanske Middelhavskyst.
Red.
Vink for amatør-fotografer.
(Fortsættelse).
Rettelse.
I vore vink i no. 42 står:
Natriumsulfit (nøitralt svovlsurt natron), skal være:
Svovl syrligt natron.
I no. 43 side 179 anden spalte nederst står: 5° af en
4° ætskaliopløsning. Skal være: 5 pct. af en 40 pct.’s
æts-kaliopløsning.
Hvor der står svovlsurt natron skal der stå svovlsyrligt.
Negativernes fernisering.
De tørre negativers belæg er temmelig modstandsdygtigt,
så at det godt uden fare for mekaniske ødelæggelser kan
anvendes til kopiering. Dog er det anbefalelsesværdig!, altid
at overgyde dem med rent fernis, for at bevare belægget
under kopieringen mod indvirkningen af papirets fugtighed.
Således f. ex. finder ved sølvkopieringsproces let en
sølvnitratoptagelse sted, hvilket med tiden hist og her farver
matri-zerne brune.
Hensigten med fernisbelægget er også den, at lette
retoucheringen med blyant, eller at beskytte de på gelatinbelægget
foretagne retoucheringer mod at udviskes. Negativfernis kan
man få kjøbt i enhver handel med fotografiske artikler, så
at en beskrivelse af dens fremstilling her kan overspringes,
da vi anser det at ligge for fjernt for begynderen.
De fleste fernisser overgydes på varmede plader. Hertil
varmes pladerne i nærheden af ovnen eller om sommeren af
solen og overgydes derpå med fernissen på følgende måde:
Man tager glaspladen i et hjørne f. ex. ved A (fig. 1) helder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
