Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
TEKNISK UGEBLAD
22de novbr. 1888
dette, på et andet tidspunkt særdeles storartede
værk, der f. ex. dengang jeg kom derned dreves
med omtrent 1000 mands arbeidsstyrke i gruber og
ertsvaskerier. Omtrent 13 millioner francs har
altsammen kostet, idéen var storartet, nemlig ved hjælp
af alt det nyeste på ertsvaskningens område at
nyttiggjøre de svære mængder blyglans, som
forefindes indsprængt i en specifikt betydelig lettere og
meget sprød dolomit.
Jeg har forøvrigt før hjemsendt til «Teknisk
Tidsskrift» en artikel om blygruberne i Bedår.
Det var et nederlag for kompagniet, at det ikke
gik godt, hvilket det muligens, trods den
overordentlig lave blygehalt, omtrent */% pct., havde gjort,
hvis ikke priserne på bly var gået ned fra 18 til
19 £ pr. ton til under 11, som den var, da den
største del af driften blev stanset i Bedår for 3
år siden.
De mange bygninger, som var opbygget til
magasiner, værksteder og beboelseslejligheder for
direktør, assistenter, kontorister og arbeidere, tjener
nu for jernmalmgruberne i Serena, som ligger
omtrent 2-3 kilometer længer mod sydvest. Før jeg
gar over til at tale specielt om disse gruber og
deres transportmidler, vil jeg tillade mig i sin
almindelighed at nævne lidt om forholdene og hvad der
springer i øinene dernede. Betingelserne for
industri findes kun i ringe grad. Der er ikke
vandkraft, knapt nok findes hist og her årgangsvand til
usle små bondemøller. Der er ikke kul uden den,
som indføres fra England eller i mindre mængder
fra Nordspanien. Under, disse forhold, som er givne
af naturen og blot til en vis ringe grad lader sig
rette af menneskehænder, forstår de, at en industri, der
ialfald aldrig, vil kunne levere nogen mængde af
færdige produkter at kaste ind på verdensmarkedet,
men må begrænse sig til en masseproduktion af rå
eller ialfald lidet forarbeidede stoffer. Spørger de
mig, mine herrer, hvad folk lever af i distriktet,
så må jeg svare med de fire næringsveie i den orden,
som jeg tror de fortjener: Bergværksdrift,
agerbrug, fædrift og fiskeri.
De øvrige næringsveie, nemlig handel og
skibsfart går så godt som udelukkende bergværksdriftens
ærinder. Den industri, som drives, går ligeså ind
under bergværksdriften eller er ubetydelig, idet den
blot tjener til at forædle i ringe grad nogle
agerbrugsartikler. Det er olje- og melmøller samt
esparto-fabriker, hvor det værdifulde espartogræs, der i de
seneste 50 år har udgjort en rigdom for provindsen,
enten forvandles til tougværk eller andre gjenstande
eller præpareres til udskibning. Når jeg opregner
næringsveiene, så må jeg imidlertid ikke glemme
at nævne drueavlen, uagtet den jo kan henregnes
under agerbruget. Jeg refererer mig ikke til
vinavl, thi den er i provindsen af forholdsvis ringe
betydning, men avlingen af exportdruer er, som det
vil være herrerne bekjendt, ganske enorm.
Jeg-beklager meget, at jeg ikke har været betænkt på,
at det kunde havt sin interesse at give statistiske
oplysninger og tal for alle disse ting, det havde
været mig forholdsvis let, men jeg har såmæn ikke
kommet til at tænke over det.
For imidlertid at give et billede af
druehandelen, vil jeg blot nævne, at den, der i månederne
august, september og del af oktober færdes der, neppe
kan komme frem på de brede chauséer, som fører fra
Almeria udover landdistrikterne, thi de optages
fuldstændig af kjærrer og lastdyr belæssede med tomme
vindruefad, som går fra byen og fulde som vender
tilbage. Alt som kan krybe og gå er påfærde for at
transportere druen, oxer, kjør, muldyr, heste og æsler.
De sidste ser ofte ud som et levende læs, idet man
blot ser et hoved og 4 ben under en ladning af 8
til 10 tomfad.
Beklageligvis har trafiken med druer iår været
meget ringe, da forfærdelige regnskyl i de første
dage af september ødelagde for millioner pesetas
værdier i druer, idet under sligt uveir de
uskyldigste forsænkninger i terrænet, der lidt oppe på
fjeldsiderne er grundt og hårdt, danner uden
overdrivelse virkelig antagelige fosse, der skyller med
sig alt det de træffer på sin vei ned til de før
tørre flodleier, hvor da den grumsede vandmasse
med en uhyggelig larm vælter sig frem, rivende alt
med en utrolig voldsomhed med sig ned til havet.
Jeg kjender intet mere forræderisk end disse tørre
floder, der som regel betragtet, ligger stille og blide,
som om de aldrig tænkte på andet end at tjene
menneskene til nokså bekvemme samfærdselsveie.
Ved de lave bredder ligger opdæmmet smilende
haver og agre, hvor alskens sydfrugt i årevis
høstes og giver eierne livsophold. Da det ofte går
menneskealdere mellem hver gang floderne har noget
voldsomt udbrud, glemmer det sorgløse, sangvinske
folk, at det en dag kunde komme, og end om de
har betænkeligheder, er det dog fristende at vove
sig længer og længer ud på de lumske bredder; thi
der gror så godt, og det koster så lidet arbeide at
vinde jord fra den venlige flod; det er så billigt at
grave nogle meter ned for at finde vand, der ellers
på æslets eller muldyrets ryg må hentes langveisfra.
Ja, i sin sorgløshed vover endog unge mænd sig
til at bygge sit lille lerhus lige ved bredden, stifte
familie i det og nyde livet. Så mørkner himlen
en vakker dag lidt, og gamle folk mener allerede
de «lugter» floden. Pludselig høres dens larm og de
rappeste ben er ofte ikke hurtige nok til at bære
en væk foran den grumsede masse, der i løbet af
få timer sønderslider alt, river milelange agre og
haver med sig, slukker ilden i de små hjem og
glæden i de store. Kort før jeg forlod stedet, gik
en slig ødelæggelse gjennem provindsen, blandt
rester af huse og haver, avling og husgeråd, fandtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
