Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 47.
TEKNISK UGEBLAD.
199
også 11 lig begravede i Almanzoras dynd eller revne
med ned til kysten. Og så ofte, få timer efter står
solen der atter og belyser sit hærværk. Floden er
da gjerne allerede skrumpet ind til et par små
bække, der let kan vades over.
Jeg tror, mine herrer, at de ved disse
skildringer også kan sætte dem ind i, hvorledes den
almindelige mand, arbeideren, dette produkt af den
natur, hvori han er opdraget, er af karakter.
Sorgløs går han frem, lader sig gjerne lede. Han har et
raskt hoved og let for at tilegne sig åndelige og
legemlige færdigheder, men liden lyst, i regelen doven.
Befolkningen i Sydspanien er forøvrigt stærkt
op-blandet med maurisk blod og livligere end den rene
kastillanske, men det er idet hele nøgterne mennesker,
hvis sprog har ord og hvis sjæl har tanke for
frimodighed, mådehold og pligtopfyldelse.
Han er lige ubændig i sin sorg som i sin glæde,
strømmer ofte over af venlighed, men kan også let
opirres til ustyrlig vrede, der ikke ændser hverken
eget eller næstens liv og lemmer. Den, der forstår
at være rolig og retfærdig, vil i de allerfleste
tilfælde opnå alt hvad han vil med disse spanske
arbeidere. Urolige hoveder gives naturligvis, derom
vidner den vistnok dem, mine herrer, bekjendte
bevægelse, der gik under navn af «la mano negra», den
sorte hånd, og søgte at opvigle folket i socialistisk
retning (hellere kommunistisk). Jeg tror at dette
er et nogenlunde korrekt billede. Ialfald stiller
forholdene blandt arbeiderne på landet sig således,
anderledes vil det jo altid være i de større byer,
hvor der er industri.
Af bevægelse blandt arbeiderne gives således
næsten ingen, thi de lever afsondret og kun en meget
ringe del af de yngre kan skrive og læse. Der er
således ingen næring for socialitiske idéer, der vel
en og anden gang bliver bragt ud blandt dem af
kammerater, der har været i andre forhold. For
oplysning idethele taget gjøres jo fra det offentliges
side meget lidet. Der existerer vistnok skoletvang,
men den bliver dårligt overholdt og autoriteterne
ser meget gjennem fingre med børns arbeide.
Gutterne begynder for det meste at arbeide ved 9 års
alderen, og da er det forbi med skolegangen, der
også indtil da har været høist uregelmæssig. Også
i dette gjør altså forældrenes sorgløshed sig
gjældende. De har yderlig liden tanke på slægtens
forbedring og oplysning.
Jeg sagde før, at arbeideren i regelen har et
af naturen raskt hoved, men da han har læst lidet
og som oftest fra ungdommen har gået i tungt
arbeide, mangler der ham, som regel, indsigt i
arbeidet. Nogen intelligent arbeidsstok råder man altså
som regel ikke over. Det er blot en masse rå
arbeidere, som må ledes og styres i det allermindste.
De er at sammenligne med indviklede maskiner,
der kræver intelligente maskinister.
Således er det, at arbeidskraften er billig, men
for ledelsen må man betale godt.
Den almindeligste dagløn for grubearbeidere
der kan håndtere bor, varierer i Almeria mellem
2 og 2.5 peseta eller franc. I Bedår går den
aldrig over 2 francs, dette er for dem, der forstår at
minere, almindelig arbeider tjener sjelden over 1,75.
Forholdsvis mest arbeide for pengene producerer
gutterne, der begynder med en dagløn af 0,75,
middelfortjeneste i alderen 9 til 16 år er 1,25;
deres væsentligste arbeide består i at bære malm
og skeidegods fra arbeidsstedet, at lade og losse
grubevognene osv. Jeg regner, at ialfald 30 pct.
af det udførte arbeids-kvantum, præsteres af børn
i den nævnte alder fra 1) til 16 år. Og dette er
jo et beklageligt forhold, som ikke bliver bedre ved,
at de ældre er slemme mod sine ungdommelige
hjælpere. Akkordfortjeneste stiller sig i almindelighed
ca. 20 pct. høiere end dagløn, og man bør mere
end noget andetsteds søge at udføre så meget som
muligt på akkord. Hvad der strax er påfaldende
for en, der er kommen nordenfra, er, at den spanske
arbeider kan præstere en så stor arbeidsmængde,
som han gjør med så dårlig levemåde, som den, han
fører.
Grønsager, frugt, fisk og brød, især det sidste
er det som væsentlig nydes, kjød ganske
overordentlig lidet. Af vin nyder arbeideren lidet, og den er
i regelen dårlig og hører hjemme på vertshusene.
Dårligt urenset brændevin nyder tan til måde,
gjerne lidt om morgenen til en bid brød eller et
stykke rå tørfisk. Det er i det hele en gåde,
hvorledes et arbeidsført legeme kan opretholdes på
den måde, æg og skinke er luxus, men dog mere
almindeligt end kjød. Arbeidstiden er som regel
fra solens opgang til dens nedgang med Y« times
frokost og l times middag.
Spanierne røger meget under arbeidet, det vil sige
når de har arbeidet mere eller mindre strængt en
stund, stopper de op i gruppevis for at «echar un
cigarro» - røge en cigarret -, og dette
regnes som fuldstændigt iorden. Når man spørger
opsynsmanden hvad de gjør der eller der, får jman
som fuldgod undskyldning «estan fumando>, de
røger. At røge cigarretter og synge, det kan man
ikke forbyde dem. De røger da gjerne halvdelen
af cigarretten hvilende, den anden halvdel hænger
i munden på dem længe efter den er slukket.
Undskyldninger har de altid på rede hånd og
er i den henseende meget naive, og tror bestandig
at det er lykkedes at undskylde sig. Men med
alle disse feil, er de dog elskværdige folk, altid
har de en uskyldig spøg på rede hånd sig imellem
for at opmuntre hverandre. «Ahi estas alli como
miercoles eu ei medio» f. ex., d. v. s., stå ikke der
som en onsdag i midten osv.
Klammeri er meget sjeldent, men når de først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
