Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
TEKNISK UGEBLAD.
6te decbr. 1888
der vil komme til at underligge de kommende
århundreders bedømmelse.
Jeg tør muligvis anmode om, at nærværende
forestilling og de overveielse!’ hvortil den eventuelt
måtte give anledning, af d. kgl departement i sin
tid også må foranlediges gjengivne i «Teknisk
Tidsskrift», i tilslutning til de allerede i sagens
anledning offentliggjorte aktstykker.
Kristiania d. 25de august 1888.
Ærbødigst
Herm. M. Schirmer.
Til
det kgl. norske regjerings departement for
Kirke-og undervisningsvæsenet.
Det kongelige departement har med skrivelse
af 6te september sidstleden oversendt nogle
bemærkninger af arkitekt H. M. Schirmer angående
restau-rationsplanen for Håkonshallen, og derhos anmodet
os om at erklære, hvorvidt disse bemærkninger
antages at burde foranledige nogen forandring i
bemeldte plan. Inden denne anmodning tages tilfølge,
skylde vi foreløbig at oplyse, at departementets
skrivelse, der var adresseret til undertegnede
Nicolaysen, først blev modtaget den 21de september på
grund af adressatens fraværelse fra byen.
I næstsidste passus af sine bemærkninger,
udtaler arkitekt Schirmer, at han ved fremsættelsen
af disse har havt «alene det formål for øie, efter
evne at bidrage til Veiledning under de videre
bestræbelser for at vinde et rigtigt og pålideligt
resultat ved et arbeide af historisk og kulturhistorisk
betydning, der vil komme til at underligge de
kommende århundreders bedømmelse . Dette er
visselig også et formål, som fortjener at tilstræbes. Men
skal man opnå, hvad der tilsigtes, vil dette
betinges af en såvidt mulig korrekt dom om de
foreliggende spørgsmål. Denne betingelse kan dog i
nærværende tilfælde neppe siges at være forhånden,
idet arkitekt Schirmer oplyser, at han «ikke har havt
leilighed til specielt at studere den her omhandlede
bygning og dens vilkår under opførelsen, for
herved at søge at trænge ind i den særlige
historisk-arkæologiske forbindelse, der muligvis kan
eftervises til Veiledning ved rekonstruktionen af dette
individuelle værk». Arkitektens bemærkninger er
derfor «alene fremgået af en almindelig
kronologiskarkæologisk betragtning, der selvfølgelig levner
spillerum for den arkitektoniske detaillebehandling
inden de datidige grænser, som man her
overhovedet har adgang til at bevæge sig imellem». Men
foruden at denne «betragtning» støtter sig til en
vilkårlig opfattelse af vedkommende forhold, synes
arkitekten ikke at have været tilstrækkelig
opmærksom på den under 13de oktober 1885 afgivne
komitéindstilling (Sth. Prp. no. l, hovedpost IV,
Kirkedepartementet 1886, s. 47-<52), hvori grundlinjerne
for den senere approberede restaurationsplan er
optrukne. Dette vil formentlig nærmere fremgå af
arkitektens ankeposter.
Disse knytter sig til to punkter af planen,
nemlig dels til bygningens tagværk og dels til dens
gavler, og i begge henseender skal der vise sig en
«åbenbar anakronisme >.
Hvad først tagværket angår, misbilliger
arkitekten, at restaurationsplan en her har hentet sit
forbillede fra norske istedetfor engelske bygninger,
ihvorvel han «på sagens nuværende standpunkt»
l ikke har «fundet nogen opfordring» til at
underkaste sin «betragtningsmåde» en «indgående
prøvelse , før den blev fremsat. Med hensyn til den
saglige side af spørgsmålet kan overhovedet
bemærkes følgende.
Som bekjendt, er der intet levnet af Haltens
gamle tagværk, og heller ikke har man nogen
tegning, som gjengiver dette; men da bygningen ellers
viser en gjennemgående engelsk holdning, kunde
det således, hvis intet forøvrigt måtte tale derimod,
i nærværende tilfælde ligge nærmest at hente
forbilledet fra Englands middelalderske bygninger.
Disse har i sin tagkonstruktion det tilfælles med
de her i landet levnede tagværk af samme slags,
at der ei, som oftest andre steder anvendes flad
forskalet himling, hvorimod loftet er åbent.
På den anden side sees derimod en forskjel
mellem begge derved, at de engelske tagstole
gjennemgående eller ialfald som oftest fremviser en
vexling af løssperrer og faste bind, hvilke sidste
derhos langs murene støtter sig til vertikale
vægstykker (wallpieces), som igjen hviler på
stenkon-soler, medens både disse og den nævnte vexling er
ukjendt hos os, hvor man udelukkende træffer faste
bind.
Da der nu i Håkonshallen ikke findes spor af
det omtalte slags konsoler, må det antages, at
bygningens tagværk ikke var formet i lighed med de
engelske men efter norsk skik. Derved er der dog
den egenhed, at man hverken i vore sten- eller
stavkirkers tagværk gjennem hele middelalderen
sporer nogen fortsat udvikling, så at der forsåvidt
ei, har været nogen forskjel mellem ældre og yngre
tagkonstruktioner, og det kunde derfor være noget
nær ligegyldigt, hvilken bygning man valgte som
forbillede. Som sådant er imidlertid i nærværende
tilfælde anvendt Værnes kirke, fordi taget her
fuldstændigt er bevaret, hvorhos man, for at opnå et
fyldigere karakterpræg og større styrke, dermed
har kombineret sådanne knæforbindinger, som træffes
i stavkirkerne ved sperrernes fod. Men selv om
vi lader det nysanførte ud af betragtning, så kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
