Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 1.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Ligbrænding. - Vink for amatør-fotografer. (Forts.).
- Skibsløfteapparat i La Louviére, Belgien. - Tekniske nyheder:
Russisk petroleum. -Meddel eiser vedrø rend e jern banevsesen:
Bremsespørgsmålet. - De franske sporveie. - Tredie klasse. - Planen
Freyieinet. - Bog- og b ladnyt. -
Ligbrænding.
|ir Spencer Wells holdt nylig i London et foredrag
om dette emne for en forsamling af præster.
Han fandt, at spørgsmålet om de dødes
behandling, var af speciel interesse for præstestanden,
og at det burde studeres omhyggelig af denne, da
præsterne meget hyppig af sine sognebørn opfordres
til at løse spørgsmål og tvivl om denne sag.
Spørgsmålet var udelukkende sanitært. Den
engelske kirkes «begravelsesreformselskab» havde
fattet en resolution til gunst for ligbrænding og en
deputation med hertugen af Westminster som
formand skulde overbringe denne for statssekretæren.
Resolutionen er forsynet med en mængde
underskrifter og fremholder nødvendigheden af, at de
onder, som ophober sig ved den nuværende
begravelsesmaade fjernes, samt erklærer, at den nu
brugelige begravelse af menneskelige levninger er
skadelig for den offentlige sundhed.
Man kræver nedsættelsen af en
undersøgelseskommission, der også skulde udarbeide en lov for
ordningen af dette spørgsmål.
Efter talerens mening var det nødvendigt, at
gå endnu videre. Denne reforms fremgang havde
i de sidste år været forholdsvis stor. Det var ikke
vanskeligt at finde såvel legale som religiøse
indvendinger imod ligbrænding; men de som
argumenterede imod den fra et sentimentalt synspunkt havde
upåtvivlelig en stor magt og en betydelig del af
det store publikums sympati. Han troede dog, at
de fleste snart vilde indse, at legemets ødelæggelse
efter døden ved ild var bedre end dets hensmuldren
i jorden, og at den sentimentale modstand inden
kort tid vilde vende sig til gunst for brændingen.
Urnebegravelser kunde praktiseres i hvilkensomhelst
udstrækning i kirker og offentlige bygninger, og man
kunde da omdanne de existerende kirkegårde, som nu
er en kilde til fare for helbreden, til smukke
offentlige haver, hvor man kunde nyde godt af den friske
luft og duften og synet af trær og blomster.
Hovedtanken var simpelhed og økonomi; det store
publikum vilde tidligere eller senere foretrække en proces
ved rensning istedetfor en med opløsning i råddenhed.
I den efterfølgende diskussion sagde en præst,
at der aldrig havde existeret nogen lov imod
ligbrænding, fordi det aldrig var faldt nogen ind, at
man skulde ønske at brænde sine fædre og mødre,
ligesom der ikke existerede nogen lov imod
kani-balisme, fordi man ikke nogensinde havde tænkt
sig muligheden af, at man kunde æde dem.
Resolutionen der forebragtes stadssekretæren
Ilte decbr. indeholder følgende:
1. Begravelsesreformselskabet er stiftet for at
søge fjernet de onder, der har ophobet sig på grund
af den nu brugelige begravelsesmaade.
2. Selskabet finder at ophobning nær befolkede
steder, af større mængder menneskelige levninger
Vink for amatør-fotografer.
(.Fortsættelse).
Positivprocessen.
(Billedernes kopiering).
Den af et negativ erholdte kopi kalder man et positiv,
hvilket er enderesultatet af fotograferingen. Af de
forskjellige måder at kopiere på kan vi anbefale begynderen kun at
benytte de såkaldte direkte, det vil sige sådanne, hvorved
billedet fremkommer lidt efter lidt og under forskjellige
stadier af tilsynekomsten kan iagttages. Sådanne derimod, ved
hvilke også positivet, d. e. kopien må fremkaldes i lighed med
pladen, er både brydsomme og omstændelige, omendskjøndt
de under visse omstændigheder kan være nyttige.
Ved de nævnte direkte kopimetoder er den lysømfindtlige
substans klor søl v, der er udbredt på papiret i et tyndt lag af
albumin, stivelse, gelatin eller kollodium. Lægger man et sådant
papir under negativet og udsætter det for lyset, så vil klorsølvet
under pladens gjennemsigtige dele bliver sort (reduceres til
metallisk sølv). De øvrige dele af sølvet, der ikke var udsat for
lyset, må fixeres ligesom ved negativet, men herunder antager
de mørke partier, der var brunlige eller violette en styg gul
farve. For at undgå dette behandles billedet, inden det
lægges i fixerbadet, med et guldbad (den såkaldte toning)
hvorved fint fordelt metallisk guld udskilles og træder istedetfor
sølvet.
For at fjerne alle rester af de forskjellige salte, hvorved
billedet under de forannævnte operationer er bleven
behandlet, vaskes sluttelig billedet grundig i flere rene vand. Vi
forudsætter foreløbig, at begynderen kjøber sit kopipapir
færdigt,
Kopiering på albuminpapir.
Man kan kjøbe papiret helt færdigt eller kun albumineret
for så at forsølve det lige før brugen. Man må vælge et
fint papir, som man med den glattede overflade lægger på et
bad at kogsalt eller ammoniaksalt af 4 pct. styrke, idet det
må undgåes, at der danner sig luftblærer på papiret. Efter
ca. 3 minutter tager man det op og tørrer det. Derpå lægges
det på et albuminbad, der indeholder 5 pct. kogsalt og 3-4
gange sårnegdt vand som albumin (efter vægt). Efter 2-3
minutter tages det op til tørring. Før det bruges gjøres det
nu følsomt ved at lægges 5 minutter på et bad af sølvnitrat
(helvedessten) 12 pct. stærkt, hvorpå det atter tørres. Sølv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
