Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD
3die januar 1889
på ethvert trin af opløsning, er stødende mod
offentlig sømmelighed, og at den ikke kan forsvares,
ligesom den er farlig og stadig tiltagende skadelig for
den offentlige sundhed, samt at man fra mange
tilfælder ved sådanne ansamlinger har fuldt bevis for
følgende:
a. På Nimpton kirkegård, der blev indkjøbt af
regjeringen, finder der 5 000 begravelser sted årlig,
medens befolkningen rundt omkring kirkegården
stadig øges.
b. På Ardnick kirkegård, Manchester,
begravedes i 10 år (1877-86) 17 148 lig, på et areal, der
opgaves at være 2,63 ha, men som efter kartet ikke
overskred 1,82 ha.
De døde begraves i hvad man kan kalde vide
grøfter med kun 457 mm. jordmasse mellem 2 grave.
Sex eller flere kister stables op i en sådan grav.
Dræneringen er kun den naturlige og den
omkring-værende tætte befolkning er derfor udsat for stor
fare. Den lille begravelsesplads har været ibrug
siden 1836, og man har beregnet de der begravedes
antal til 70 000.
c. Om Tower Hamlets kirkegård er det sagt,
at l 053 børnelig er blevne stuede i 17 grave, hvoraf
i et tilfælde en grav hvori 60 lig, holdtes åben indtil
den var fyldt. Graverne må ofte i bedøvet tilstand
trækkes op af disse grøfter på grund af luftens
beskaffenhed og hyppig har man været nødt til at øse
indholdet med bøtter ud over overfladen, ligesom
gamle kister med uopløste lig er blevne huggede
over for at give plads for andre.
d. I Oxford er begravelserne på nogle
kirkegårde vanskelige for ikke at forstyrre levningerne
af allerede før begravne lig.
e. I Wolverhampton har det været skik at
holde almindelige grave åbne fra dag til dag indtil
de var fyldte.
f. Massebegravningssystemet i Glasgow er af
chefen for sundhedskommissionen, Mr. Russell,
bleven erklæret skadeligt for den offentlige sundhed og
som et grovt brud på den offentlige sømmelighed.
g. Et lignende kraftig sprog er af dr. Littlejohn
i Edinburgh anvendt om forholdene dersteds. Som
grund til overfyldning fremhæves, at mange
kirkegårde hele landet over, eies af aktieselskaber, i hvis
interesse det er at bringe den størst mulige profit
ud af begravelserne.
3. Tillægsloven af 1847 tillod
begravelsessel-selskaber at overlade retten til gravsteder i al
evighed, hvilket senere er indtaget i begravelsesloven.
I betragtning af det faktum at denne ret i
virkeligheden ikke existerer i den almindelige lov for
kirkegårde, og at begravelsesselskaber i mange
lignende begravelseslover træder istedetfor kirkegårde,
foranlediger disses privilegier ubehageligheden for
de levende, og er en kilde til fare for den
offentlige sundhed.
4. De nuværende love, der omhandler
begravelser, er konfuse og uregelmæssige, ligesom den
uafhængige kontrol, der særskildt udøves over
be-gravelsespladse af indredepartementet på den ene
side og den lokale styrelse på den anden side
forårsager vanskeligheder for publikum, foruden at det
giver stadig anledninger til tvivl og uvished.
Man henstiller derfor, at derudnævnes en kgl.
kommission for undersøgelse af forholdene ved
kirkegårde og begravelsespladse samt de ved samme
anvendte begravelsesmåder med tanken på en
fremtidig bedring. Endvidere, at retten til at sælge
nitratopløsningen må være godt filtreret, for at overfladen
skal blive smuk.
Mr der til sølvnitratbadet sættes nogle gram
magnesia-nitrat, bliver papiret holdbart i længere tid.
Når billedet skal kopieres, lægges først pladen (negativet)
i en kopiramme med den blanke side ud mod lyset, og
billedsiden indad. På denne lægges det følsomme papir med den
præparerede side mod negativets billede. Det må iagttages,
at såvel negativ som papir er godt tørt, da ellers let begge
ødelægges. Af kopirammer kan vi især anbefale de såkaldte
amerikanske uden glas og med f j ere af metal, der presser
kopipapiret godt ind til pladen. Under fjerene har man i
almindelighed en løs træplade og imellem denne og
kopipapiret bør der lægges et stykke gladt uldtøi, tykt trækpapir
eller lignende. Kopipapirets indlægning i rammen bør ske
i dæmpet lys, ligesom kopipapiret selv kun må opbevares i
mørke.
Almindelige fotografier må ikke kopieres i solskin.
Kopirammen bør derfor henstilles i skrå stilling i et vindu, der
vender fra solen.
Tegninger, der består af streger, bør derimod kopieres i
sollyset, hvorved linjerne blir skarpere. Den forannævnte
træplade er i almindelighed delt i to ved et hængsel og under
kopieringen benytter man sig heraf til undertiden at se på
billedet, hvor langt det er fremskredet, ved at åbne den ene
del af pladen, hvilket selvfølgelig må ske i dæmpet lys. Det
må iagttages, at kopien er noget mørkere end det billede,
man ønsker. Som en brugbar regel kan det antages, at man
ser på klokken, idet kopirammen udstilles for lyset, og at
man ser efter, hvor lang tid det har taget, til billedet fik den
mørkhed, som man ønsker at det skal have. Når man så
lar det stå lige så længe til, vil det være passe.
Billedets toning1.
Når man har kopieret et passende antal billeder, lægges
de i en skål med rent vand, der oftere vexles, indtil der ikke
viser sig nogen hvidagtig grumsning af vandet. Ved
destilleret eller rigtig rent regnvand indtræder ingen grumsning.
Vaskningen har til hensigt at fjerne det ikke reducerede
sølvnitrat.
Tonebadet består af 2 forrådsopløsninger:
A. Borax.............3 dele.
Destilleret vand.........200 -
B. Guldkloridkalium.........2 -
Destilleret vand.........100 -
Når det skal bruges, blander man af:
A. 200 g.
B. 4 g.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
