- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 7de Årgang. 1889 /
10

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

TEKNISK UGEBLAD

17de januar 1889

«ikke lade en fattig mand lide tab på en
kon-«trakt;v.

Og det er ikke den samvittighedsfulde og
vederheftige kontrakter, som ræsonnerer således, men den
letsindige, uvederhæftige og som oftest tillige mindre
dygtige. Og denne får derfor ofte arbeidet til
fortrængsel for sine mere værdige konkurrenter.
Derfor har denne fremgangsmåde, som desværre kun
altfor ofte har været praktiseret hos os såvel ved
offentlige og kommunale som private arbeider, været

til den største skade for udviklingen af et sundt
kontraktvæsen, og vi finder at burde påtale den,
fordi den er en uretfærdighed, hvorved den
letsindige, uvederhæftige og uforstandige anbyder
begunstiges på den mere indsigtsfuldes, vederhæftiges og
samvittighedsfulde^ bekostning, og fordi, hvis vore
arbejdsforhold skal bringes i det rette spor, må det
indgå i den almindelige bevidsthed, at en kontrakt
er en kontrakt, og at man ikke letsindigen må påtage
sig forpligtelser, som man ikke magter at opfylde.

Torvstrø.

(Foredrag1 af hr. overretssagfører J. I. Bruun i Polyt. Forening). (Forts.).

Stikningen kræver meget arbeide, og det
gjælder derfor at tage den til det yderste planmæssigt
og på den allerhensigtsmæssigste måde. Den
foregik overalt, hvor jeg så, nøiagtig ens - såatsige
med bestemte tempo. Ved stikningen om våren
bringes torven udover til tørring samtidigt med, at
den stikkes. Man begynder ved grøfterne og tager
enten en strimmel på hver side af disse, eller kun
på den ene side, hvilket sidste, jeg tror er det
almindelige, når man følger de små grøfter (altså
langsefter teigene), og den største del af stikningen
følger disse. Disse strimler tages af forskjellig
bredde l-3 m., og tykkelsen bliver enten så stor
som moselagets tykkelse eller som dybden af
grøfterne, nemlig hvor moselaget har større dybde.
Bredden retter sig efter tørkepladsens størrelse, da
man ikke kan tage bredden større end, at det
kvantum torv, som strimmelen giver, kan fåes plads til
ved tørringen, Efter første års stikning fåes på
denne måde en række brede kanaler eller
fordybninger i grøfternes retning, og disse udvider sig
med hvert års stikning. I bunden oprenses en
rende for vandafløbet.

Før stikningen begynder, må man have gjort
op sin plan over det net af linier, der vil behøves
til transportveie, og efter hvilke der, når
transporten af torven skal foregå, må nedlægges flytbar
skinnegang. Det bliver nemlig på visse steder
nødvendigt at lade banker stå igjen under
stikningen, for at man med skinneveien uden
omstændigheder kan komme over de brede fordybninger.

Stikningsarbeidet begynder fra enden af
strimlerne, og man tager l m. lange afsnit eller sektioner
- svarende til 3 torvlængder - ad gangen. To
arbeidere arbeider sammen, således at den ene
stikker, og den anden bringer torven udover til tøring.
Først afskalles lyngjorden af den første sektion og
lægges tilside, hvorpå stikningen begynder. Til
denne benyttes to spader, en der har form som en
almindelig spade eller flad jernskuffe og af samme
længde som torvens og bredden lig to torvbredder

(16 sm.) (måske også som tre torvbredder,
24 cm.), og en anden spade, der er kort og
bred; dens bredde er som torvernes længde
og dens længde som torvernes høide (12
cm.). Med denne sidste gjøres først et
vertikalt snit tvers over sektionen en
torvlængde ind fra kanten og derpå lignende snit
ret-vinklig til det første fra kanten og ind i en afstand
fra hinanden, der bestemmer torvernes bredde (8
cm.). De således afdelte torver stikkes nu med den
anden spade, to og to ad gangen, løse fra
underlaget og lægges forsigtig op fremover. Under dette
arbeide står arbeideren nede på bunden for enden
af strimmelen, som er under stikning.

Torvstikning om foråret.

De opstukne torver må behandles med megen
varsomhed for ikke at falde istykker. De gribes
af den anden arbeider, der står oppe på teigen,
med en gaffel eller greb af bredde som henimod
torvens længde og med 4 tinder 10-15 cm. lange
og noget krumme og lægges med denne gaffel på
en triltebør og trilles ud på teigen. Trillebøren
har ikke sidebrætter, men kun opstående bræt ved
hjulet og en smal men temmelig lang flad bund.
Den tømmes ved at torven hældes forsigtig af til
siden. På denne måde lægges torvene udover enten
fladt ned på jorden side om side eller også opreist
på ende i rækker, hver række heldende mod den
foregående, altså omtrent som man vil tænke sig
meget steilt stående og i korte stykker afkappede
plougfurer. Arbeideren bringer torven i den rigtige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1889/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free