Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 3.
TEKNISK
Indhold: Ofoten-Luleå banen. - Tillæg til omkontraheret pris,
når det viser sig at kontraktøren taber. - Torvstrø. (Forts.). -
Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder: Rabitz’s patent
væg- og tagmaterial. - En ny sort brolægning. - Russisk petroleum.
En explosion. - Skal torpedobåders angreb om natten afværges.
N orsk Patentblad no. 41 med planche XXXVI-XXXIX. -
Ofoten-Luleå banen.
rbeidet på denne bane har i det forløbne år
været drevet med megen kraft. Som det vil
erindres, var banen ved udgangen af 1887
skinnelagt og befaret med lokomotiv fra Luleå til
Gellivara - 206 km. Dette er imidlertid ikke
således at forstå, at denne banedel var fuldt færdig.
Ved alle vore baneanlæg har man gået frem på
den måde, at skinnerne først er blevne nedlagte,
efterat banen var fuldt færdig planeret. Da
imidlertid landet mellem Luleå og Gellivara er aldeles
blottet for kommunikationer vilde det have medført
den største vanskelighed at bringe frem det til
jernbanens planering fornødne materiel og redskaber
ligesom den til arbeidsstyrkens underhold fornødne
proviant. Man har derfor først strukket
skinnegangen såvidt godt, at banen til nød kunde
trafike-res, idet man af planeringsarbeider kun medtog,
hvad der var absolut nødvendigt. På denne måde
undgikkes alle transportvanskeligheder, idet
lokomotivet stadig kunde følge den fremadskridende
arbeidskolonne. Og dette arbeide blev drevet så
energisk, at man i en eneste sommer (1887) fik
skinnelagt de ca. 150 km., som udkrævedes for som
ovenfor nævnt at nå Gellivara ved årets udgang.
I løbet af 1888 er derpå bleven arbeidet på
planerings- og grusningsarbeiderne mellem Luleå og
Gellivara med en mellem 1500 og 3 000 mand
varierende arbeidsstyrke, og der er gjort så gode
fremskridt, at kompagniet håber allerede sommeren
1889 at kunne åbne denne banedel for almindelig
trafik. Imidlertid er bearbeidelsen af grubefelterne
i Gellivara allerede påbegyndt, og betydelige
byggeforetagender udførte der. Malmexporten
påbegyndtes tidligt på våren, og et betydeligt kvantum malm
må være exporteret, da foruden selskabets eget
dampskib «Gellivara» (3400 tons) endnu 12 å 13
store leiede dampskibe har været engagerede i denne
fart.
På kajen i Luleå er opført et hydraulisk
løfteapparat, hvorved de lastede jernbanevogne løftes op
på et på en høi viadukt anbragt spor, hvorfra
malmen styrtes ned i fartøierne. På denne måde går
indladningen særdeles hurtigt fra hånden. Ligesom
ifjor med «Juana Nancy» har selskabet også iår
fået føle ulemperne ved isforholdene i Østersøen,
idet dampskibet «Fairfield» for tiden ligger
inde-frosset i Luleå.
På strækningen Gellivara-Luossavara er i
1888 arbeidet med en mindre styrke. Skinnegangen
er nået 22 km. vestenfor Gellivara og adskillige
planeringsarbeider udførte, ligesom murværket til
den store bro over Kajtum elv ved Killinge (65
km. vestenfor Gellivara) er under opførelse.
I Norge har man på grund af det vanskelige
terræn været nødt at planere banen fuldstændig,
inden skinnegangen har kunnet strækkes.
Arbeidsstyrken er for tiden ca. 800 mand, og
planerings-arbeiderne drives på de 32 km. nærmest
Victoria-havn. De nederste 5 km. er skinnelagte og befares
med lokomotiv.
Tillæg til omkontraheret pris, når det viser sig at kontraktøren taber.
«Agderposten» anfører det «som et vidnesbyrd
«om, at der også gives skjønsomme og rettænkende
«arbeidsherrer, at, da det viste sig, at
gråstens-«murerne (ved et fabrikanlæg) tabte på sin akkord,
«hævedes kontrakten, og arbeiderne fik sig udbetalt
«efter 3 kr. pr. dag».
Vi kjender intet til det her specielt omhandlede
tilfælde og vil følgelig afholde os fra enhver
betragtning over, hvorvidt den omhandlede
fremgangsmåde i dette specielle tilfælde kan have været
motiveret eller ikke. Men angående det almindelige
princip at give tillæg til priserne, når en
kontrak-tør taber eller tjener lidet på sin kontrakt, tror vi
at burde udtale, at vi anser det i allerhøieste grad
uheldigt. Det er vistnok så, at synet af arbeidere,
der ikke opnår de forventede resultater af sit
arbeide, er skikket til at vække en varmhjertet
arbeidsherres medlidenhed; men sagen har også en
anden og for vor hele arbeidsdrift overmåde vigtig
side.
Når et arbeide udbydes på kontrakt og
eventuelle anbydere tænker sig muligheden af at erholde
et tillæg, om det går galt med kontrakten, ligger
det nær at ræsonere omtrent som så: «For at få
«dette arbeide, vil jeg byde en rigtig billig pris.
«.Rigtignok er det ikke sandsynligt, at jeg kan
ud-«føre arbeidet for en så lav pris, men dette kunde
«dog måske hænde, og, skulde det gå rigtig galt,
«så får jeg vel altid lidt pålæg, så jeg tjener ialfald
«den almindelige dagløn. Arbeidsherren kan jo dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
