Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s. t .
No. 4.
TEKNISK UGE B L fl.
13
Indhold: Den tekniske høiskoles forhold til praxis. - Torvstrø.
(Forts.)- - Foreningsefterretninger. - Fra Kongsberg. -
Tekniske nyheder:
Telefon i Afrika. -
Underjordiske ledninger. - Fotoklubben. -
Den tekniske høiskoles forhold til praxis.
< Teknisk Ugeblad» no. 28 for f. år har hr.
C. W. T. i stærke ord anket over, at hr.
statsråd Jacobsen i Storthinget 3die juli 1888
tiltrådte den mening, som var fremsat af flere af
budgetkomitéens medlemmer, nemlig at man ikke
bør opretholde fordringen om realartium som
obligatorisk betingelse for at kunne komme ind på den
foreslåede tekniske høiskole. Da, såvidt mig
bekjendt, endnu ingen har optrådt imod hr. C. W. T.’s
udtalelser, skal jeg tillade mig endel foreløbige
modbemærkninger:
Den, som ikke nærmere kjender sagen, navnlig
dens behandling under diskussioner i de tekniske
foreninger i Kristiania, må af hr. C. W. T.’s
udtalelser få det indtryk, at hans modstandere også
er modstandere af almenkundskaber. Men,
forholdet er et ganske andet, iallefald for de manges
vedkommende, som er enige med mig.
Ifølge kommissionens plan, som hr. C. W. T.
forfegter, skulde de vordende elever gå på skole
alle sine år til de fik realartium og så strax
begynde i den tekn. høiskole unden nogensomhelst
praxis. Kfr. Storthings Prp. no. 49 for 1883, side
2 og 4 iflg. hvilken kommissionen «foreslår en
ud-,«dannelse, fuldt i niveå med tidens krav, men som
«derfor også kun kan søges af dem, der har råd
«og tid til helt ud at opofre sine ungdomsår ligetil
«22-23 årsalderen til de teoretiske studier».
Man skal vanskelig kunne udfinde noget
virksommere middel til at skade ingeniørernes teoretiske
og praktiske uddannelse og derigjennem vor
industri end ved på denne måde at tilsidesætte praxis.
Thi, man kan vel ikke mene, at den praxis, som
en 22-23 år gammel udexamineret ingeniør
påbegynder, vil blive af samme art og omfang, eller
navnlig af samme store indflydelse på hans
teoretiske uddannelse, som den praxis han ved sløifning
af artium vinder 2 fulde år til i den bedste alder,
medens det 3die år, som han sparer fra gymnasiet,
måtte anvendes til studium for i de fag som
kræves til den tekn. høiskole, at nå samme standpunkt
som realartianeren.
Hvis der var nogen rimelighed for, at eleven
efter artium kunde pålægges som
optagelsesbetingelse først at arbeide med sine hænder i praxis
mindst 2 år, så vilde der være større udsigt til, at
hans tekniske studium blev grundigt og helt
tilegnet. Men en sådan fordring vilde rimeligvis lede
til, at mange, kanske de fleste, elever heller søgte
til de udenlandske skoler, da udgifterne bliver de
samme.
Vil man slet ikke erkjende dette og altså ikke
opstille fordringen om et par års praxis som
betingelse for at komme ind på høiskolen, så lad dog
idetmindste sagen være overladt til elevernes eller
deres forældres frie valg, således at ikke alene
1) realartium, 2) latinartium med den i lov af 17de
juni 1869 § 9 anordnede tillægsprøve, 3)
officers-examen; men også 4) optagelsesexamen ved
høiskolen, hvorved kun examen aflægges i de fag, som
læres obligatorisk der, - giver adgang til at blive
ordinær elev (ikke bare hospiterende elev) ved
høiskolen. Desuden anser jeg det selvsagt, at
udexaminerede elever fra Kristiania, Trondhjems og
Bergens tekniske skoler måtte have samme adgang.
At negte dette, som kommissionen har foreslået
(alene med undtagelse for de 3 første år af
høi-skolens virketid) synes mig en urimelighed, som
man vanskelig skal finde mage til i noget andet
land. Selv i Preussen, hvor kravene vistnok er
høiere end noget andet sted, har dog elever
fra den kgl. Baugewerkschule i Holzminden fuld
adgang til den tekn. høiskole i Charlottenburg,
uagtet der til optagelse i Holzmindener skolen af
almenkundskaber kun kræves en examen, der
omtrent svarer til vor middelskoleexamen.
Hvad det især gjælder om er jo at skaffe vort
land teoretiske og praktisk dygtige ingeniører. Er
dette opnået, kan man gjøre temmelig sikker
regning på, at de i regelen også vil opnå et temmelig
høit standpunkt med hensyn til almenkundskaber.
Deres forkundskaber og mangesidige interesser vil
i høi grad anspore dem dertil, og man må vel komme
ihu. at det ikke er alene ved at tage artium at
sådanne kundskaber kan opnåes.
For at hr. C. W. T. og de, som er enige med
ham, kan se, at jeg ikke står så alene i denne sag,
som han synes at mene, skal jeg oplyse, at mange
af landets dygtige, kanske dygtigste, ingeniører er
enige med mig i hovedsagen. Jeg har også i
sommer i Dresden konfereret med direktøren for den
polytekniske skole der, hr. dr. Zeuner, og skal ved
leilighed også fremføre den støtte, han gav mig.
Jeg kan også støtte mig til mænd som prof.
S e m p e r («Der Styl», Prolegomena IX), dr.
Werner Siemens i Berlin, Henri Schneider,
bestyrer afLeCreuzot i Frankrige, direktøren
for den tekniske skole i "Winterthur i Schweitz,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
