Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
TEKNISK UGEBLAD
24de januar 1889
samt endelig den kgl. engelske kommission, hvis 5
bind stærke 2den rapport, afgivet i 1884 (3die til
5te bind er bilag) kraftig støtter min opfatning,
tiltrods for Arbeidsdepartementets udtalelse i
Stor-things Prp. no. 53 for 1888, side 26, hvor det
lieder: «- ligesålidt som en af en engelsk
kom-«mission i 1884 afgiven beretning angående det
tekniske undervisningsvæsen vil, efter de
undersøgelser departementet har kunnet anstille, kunne
«påberåbes til fordel for en sådan ordning».
Til bevis og underretning skal jeg bede
bemærket følgende steder i denne righoldige og høist
interessante rapport, som ikke bør forbigåes af
nogen, der har med sagens afgjørelse at bestille:
1ste bind: side 66-67, 77, 79, 82, 84, 85, 86,
89, 90, 91, 94, 97, 98, 102, 107, 110-111, 197,
204, 205, 209, 211, 267, 284, 338, 340, 341, 342,
509, 512, 514, 515, 518, 523-524. 2det bind:
Report by William Mather, bagerst i bogen:
side 23, 28-29, 45, 50, 51, 58, 64. Alle disse
steder og enkelte andre har jeg mærket med sort
blyant i det expl. af rapporten, som tilhører
Kristiania tekniske skole.
Laurvik 6te januar 1889.
E. Isaachsen.
Torvstrø,
(Foredrag- af hr. overretssagfører J. I. B r u u u i Polyt. Forening}. (Forts.).
Hos os, hvor våren indfinder sig senere og
sommeren er kortere, koldere og mere fugtig end i
Nordtyskland vil det være vanskeligt at foretage tørringen
på tysk maner. Den lange og kolde vinter hos os
bevirker at tælen går dybt ned i myren og holder
sig i regelen til slutningen af mai eller begyndelsen
af juni og dens optøen forsyner de øvre lag af
mosen med så megen fugtighed, at torvstykkerne
trækker fugtighed til sig fra grundlaget og således
vanskeligt bliver tørre. Vi har derfor gået over til
at oplægge de opskårne torvstykker på hylder, der
stilles på den for gjennemtrak mest udsatte del af
myren. Vi begyndte med at have tag over
hylderne, men fandt snart, at dette var overflødigt og
tildels besværliggjorde høstningen. Da det øverste
lag i hylden foruden af vinden tillige i ligeså høi
grad tørres ved at ligge udsat for solstrålerne,
bliver toplaget i regelen ligeså hurtigt tørt som de
undre lag, selv om det må opfange nedbøren. Har
torven stået i hylderne en 14 dages tid er allerede
toplaget så tørt, at det kan opfange alt regn, selv
om dette måtte være temmelig langvarigt. Under
normale nedbørsforholde kan man påregne 2 å 3
ganges indhøstning af hylderne hver sommer. Vi
fylder nemlig hylderne senhøstes, hvorved opnåes,
at denne indsætning allerede er tør før tælen gar
ud af myren om våren. Den videre behandling af
de tørre torvstykker foretages da hos os omtr. som
i Tyskland. Vi sønderrive den på en pigtrommel,
som drives ved en almindelig hestevandring og
sortere den derpå i en sigtetrommel, der giver 3
forskjellige sorter torvstrø, som vi efter deres
forskjellige finhed benævne no. l, 2 og 3. (Porevisning
af sorterne). Den på Stubberud på denne måde
producerede torvstrø står i godhed over de prøver,
som jeg har seet fra Tyskland, Danmark og
Sverige. Da denne fremstillingsmåde bliver temmelig
kostbar, kan den usorterede torvstrøelse ikke med
fordel sælges under 25 øre pr. hektoliter, hvilket
er dens pris på produktionsstedet. Da dens
anvendelse i det store - til stald, fjøs og lokumbinger -
falder noget kostbart, har jeg bragt i forslag og
anvendt en billigere produktionsmåde. Vi har
nemlig ved meget dybe render - man kan nærmest
sige kanaler - søgt at tørlægge mosen sågodt som
muligt, og efterat dette er gjort er lyng og tuer
borttagne så overfladen er blevet nogenlunde jævn.
Når sol og vind da har tørret overfladen og myren
har fæstnet sig såpas, at man kan komme ud på
den med hest, hvilket i regelen sker 2 å 3 år efter
afgrøftningen, harve vi hele stykket med en let,
tættindet og bred harv, hvorved det øverste lag af
mosen frarives og sønderdeles. Den første harvning
foregår som regel sent om aftenen eller tidligt om
morgenen. Når da dette løsrevne lag har lagt
udsat for sol og vind i 3 å 4 timer foretage vi pånyt
en harvning, hvis bestemmelse hovedsagelig er at
omrøre det øverste lag og når der atter er hengået
et par timer, kjøre vi det tørre overlag sammen
med en almindelig let snesluffe-karm - omtrent af
fagon som de man bruger til at kjøre sne sammen med
på isdamme dog noget større og lettere. På denne
måde får vi en torvstrø som vi kalde
«harve-strø» og som med fordel kan sælges for den halve
pris af hvad den maskinraspede torvstrø koster.
Til brug i lokumbinger og fjøse bruges her
sågodtsom udelukkende harvestrø. Den er vistnok ikke
så tør og jevnt pulveriseret som den maskinraspede,
men den gjør dog god tjeneste. Da man ikke med
nytte kan påbegynde høstning af harvestrø før
tælen er gået af jorden, vil man sædvanligvis ikke
komme i gang før i begyndelsen eller midten af
juni. Den gunstigste tid for Indhøstningen er juni
og begyndelsen af juli måned; thi såsnart nætterne
bliver længere og duggen begynder at falde er den
bedste tid over. Da man som regel ikke kan på-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
