Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 4.
TEKNISK UGEBLAD.
15
regne mere end en høstning pr. døgn og som nævnt
høstningstiden er kort, må man derfor have store
strækninger under harvning for at kunne opnå en
nogenlunde stor produktion. Når strøet da er
sam-menkjørt med skuffen i rader - omtrent som hø
med en hesterive - kjøre vi det sammen med kjærre
enten i store hauge på myren eller i et
bjergnings-hus. Vi antog først, at det måtte opbevares under
tag, men det har vist sig, at man uden ulemper
kan oplægge det under åben himmel, når kun
hangene er store. Da torvens opsugningsevne som før
nævnt er meget stor vil selv et langvarigt
høstregn ikke trænge mere end 2 å 3 tommer ned i
haugen. Den således høstede harvestrø er så tør
at den i regelen ikke fryser sammen i vinterkulden.
Der har vist sig den ulempe ved harvestrøet, at
det navnlig når det er hårdt sammentrampet gar i
gjæring og bliver så varmt, at det for en del
forkulles. Vi har endnu ikke fundet noget probat
middel til at forebygge denne ulempe, der som nævnt
virker uheldigt på den til vinterbrug opmagasinerede
harvestrø. For den som bruges i løbet af
sommeren og høsten har ingen ulempe vist sig fra denne
gjæring, der aldeles ikke har vist sig i den
maskin-raspede torvstrø - måske på grund af dens støre
tørhed og porøsitet. Selv om man er nogenlunde
heldig med indhøstningsveir vil man selvfølgelig
ikke opnå at få harvestrøet så tørt som det i
hylder tørrede torvstrø. Den opnår dog en for
anvendelse til pudrettering tilstrækkelig tørhedsgrad,
hvilket fremgår af, at man på to heste kan kjøre fra
Stubberud til Kristiania indtil 60 hektoliter pr. læs.
Uagtet der endnu kunde være adskillige
oplysninger at give om fremstillingsmåde!!, må jeg,
da tiden allerede er langt fremskreden, gå over til
at. omhandle «torvstrøets anvendelse». De
egenskaber som i væsentligst mon gjør torvstrøet til en
eftertragtet vare, er, dets store opsugningsevne dets
ypperlige desinfektionsevne samt dets rigdom på
kvælstof og humusdannende bestanddele. Dens første
egenskab skyldes naturligvis torvens store porøsitet.
Ved omhyggelig tørret og passende sønderdelt.
torvstrø kan opsugningsevnen være saa stor, at det
opsuger indtil 12-15 gange dens egen vægt -
således at altså l kilogram torvstrø kan opsuge
indtil 12 å 15 kilogram vand. Den almindelige
usorterede torv strø fra Stubberud opsuger
gjennemsnitlig 8 å 10 gange dens egen vægt. Den
almindelige h ar ve strø opsuger 4 å 6 gange dens
egen vægt. Forsendelsen fra Tyskland til udlandet
foregår i pressede baller, hvilken forsendelsesmåde
selvfølgelig er nødvendig, når transporten er lang.
Jeg antager dog, at presningen i ikke ganske
uvæsentlig grad forringer dets opsugningsevne og den
bør derfor efter min formening ikke foretages
medmindre transportomkostningerne kræve denne
fremgangsmåde. Dens desinficerende og desodoricerende
evne skyldes vistnok både dens opsugningsevne og
dens rigdom på huminsyrer. Ammoniakken og de
øvrige ildelugtende gasarter m. v. er baser, som
med huminsyrerne indgå kemiske forbindelser, hvis
produkter ikke er flygtige.
Jeg vil som bevis på myrjordens
desodoricerende indflydelse i denne forbindelse oplyse, at jeg
for 2 år siden paa min eiendom Aasen lod oplægge
en kompost på den måde, at jeg lagvis lagde
myrjord 6 tommer, pudret 3 tommer, myrjord 6 tommer,
kogjødsel 3 tommer og således videre til en høide af
3 alen og lod komposten henligge l/z år. Da den
derpå omhyggeligt blev omgravet kunde man ikke
mærke spor af gjødsellugt af massen. Jeg anvendte
den med ypperlig virkning i haven og som
over-gjødning på vold.
Som man vil erindre brugtes tidligere og
tildels endnu kalkblandet myrjord til desinfektion i
priveter. Da kalken driver ammoniakken ud af
exkrementerne og den allerede har optaget den i
murjorden værende huminsyre, er det en selvsagt
ting, at den kalkblandede myrjord er et dårligt
desinfektionsmiddel. Det viser sig også
tilstrækkeligt, når man ombytter denne kalkblanding med
torvstrø. Den tidligere gemene væmmelige lugt på
lokummerne forsvinder, strax man begynder at
benytte torvstrø. Da man ved brugen af torvstrø
ikke som ved kalkblandingen omrører bingens
indhold, men kun lagvis strør med torv, vil
selvfølgelig under bingens tømning en del af de mellem
lagene magazinerede gasarter frigjøres og undvige
således at der som oftest under tømninger er en
temmelig stærk lugt på lokummerne og i
nedfalds-kanalerne. Da tømningen i almindelighed kun varer
Y± å l/2 time, er denne ulempe aldeles forsvindende
sammenlignet med den stank, som kalkblandingen
stadig udbreder under pudrettens henliggen i bingen.
Torvstrøets evne til at opsuge de ildelugtende
gasarter er så stor, at man ved at kaste en del fint
torvstrø ned gjennem nedfaldskanalerne strax
borttager stanken fra disse efter tømningen. Kan man
strø torvstrøet på hver dag - ja endnu hellere 2
gange daglig - vil der ikke opstå den mindste
lugt fra bingerne, ialfald ikke, hvis man kan erholde
autoriteternes medvirkning til, at der under mulkt
forbydes at slå vadskevand og skyllevand i
bingerne, Urinen bevirker ingen ulempe, da den
fuldstændig opsuges af torvstrøet, hvis overskud af
huminsyrer tillige bevirker, at urinens spaltning
forhindres. Kunde man opnå at hindre vadske
vandets tømning i privetbingerne vilde pudretten opnå
en så fast konsistens, at dens transport i høi grad
vil lettes. Den fuldkomneste lugtfrihed opnår man
ved at benytte de i de senere år i Ttyskland,
England og Danmark indførte selvstrøende stole, hvoraf
der findes mange konstruktioner. Hr. grosserer
S. H. Lundh har velvillig udstillet iaften en efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
