Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2O
TEKNISK UGEBLAD.
31te januar 1880
des, at i de indre bydele benyttes waterkloset-systemet,
medens i forstæderne, hvor landmændene fra omegnen daglig
kan afhente pudretten, anvendes torvstrø. Som exportartikel
vil torven kunne få en stor betydning for os; vort klima
frembyder ikke nogen væsentlig vanskelighed for tørringen;
på vestlaudet er vistnok luften mere mættet med fugtighed
end her på østlandet; men så blæser det til gjengjæld meget
mere der end her. Når man skjærer torven om høsten, og
lader den stå vinteren over, tørrer den meget hurtigere end
om den var skåren på nogen anden årstid.
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- & Arkitekt-Foreningen. Møde fredrag den
25de januar. Tilstede 30 medlemmer. Formanden meddelte,
at d’hrr. Borchgrevink og Sætren på grund af sit forhold til
kanalvæsenet fandt ikke at kunne tiltræde den til behandling
af forslaget om den påtænkte sammenslutning af kanal- og
veivæsenet nedsatte komité, til nye medlemmer af komitéen
istedetfor de udtrådte valgtes d’hrr, ingeniør, brugseier Chr.
Anker med 24 og ingeniør Roshauw med 23 stemmer.
Derefter vedtoges efter forslag af komitéens øvrige medlemmer
at vælge 3 suppleanter; valgte blev d’hrr, ingeniører
Heyerdahl med 22, Kielland med 20 og Schaanning med 15
stemmer.
Hr. ingeniør Sehaanning holdt derpå foredrag om
dagrenovationen i byerne.
Den Polytekniske forening. I møde den 29de januar
tilstede 70 medlemmer og 5 gjæster. Diskussion om
arbeiderkommissionens forslag til lov om tilsyn med arbeide i
fabriker m. v. fortsattes. Fabrikbestyrer, ingeniør E. Lund holdt
indledende foredrag. I diskussionen deltog desuden ingeniør
Gunnar Knudsen, disponent Andersen, overretssagfører
J. I. Bruun, ingeniør C. W. Talen og advokat Dehli.
Diskussionen fortsættes i næste møde tirsdag den 5te febr.
Id. 7Y2.
Tekniske nyheder.
n. Telefonanlæg i Sarpsborg. Hr. telegrafist H. W. F.
Sivertsen, der har anlagt og overtaget driften af
telefonnettene i Bodø og Hammerfest har nu også fåt koncession
på anlæg af telefon i Sarpsborg. Anlægget, der vil blive
påbegyndt strax vil blive forsynet med såvel Ericssons
apparater som centralbord samt Gassners tørre elementer.
Anlægget i Bodø er såvidt vides det første her i laudet,
hvorved Gassners elementer er komne til anvendelse.
.A Elektrisk omnibus. I London experimenterer man
for tiden med en ny slags elektrisk vogn, som har den fordel
fremfor de hidtil benyttede eller foreslåede, at den ikke gar
på skinner, men den kan som en vanlig omnibus gå overalt.
Forsøgene er udførte på «Haymarket» på stenbrolægning, på
træbrolægning, på asfalt og på makadamiseret vei. Den
synes at have givet gode resultater.
A Elektrisk lys til krigsbrug. Det russiske artilleri i
Viborg experimenterede i midten af september måned d. år
med elektriske projektører for at finde ud, om det elektriske
lys virkelig er fordelagtigt for militære operationer, og om
det ikke forråder egne batteriers stillinger til fienden.
Undersøgelserne gik frem i følgende orden: 1. Belysning af
forterrænet for at udspionere fiendens stilling. Til dette
brug-forlanges et skarpt og koncentreret lys. Man fik undersøgt
hvilken indflydelse gjenstandenes farve, bevægelse eller hvile
kunde have. Ligeledes anstilledes undersøgelser over nytten
af, at lysstråler fra forskjellige lyskilder krydsede hinanden.
Med projektører med dobbelt lysstyrke gjordes også forsøg.
2. Oplysning af arbeidet på selve fæstningen. Dette gik ud
på at undersøge, i hvilken målestok man kunde udføre
arbeider såvel indenfor som udenfor fæstningen, efterat fiender
var opdaget. 3. Anvendelsen af elektrisk lys til at maskere
sig. Man søgte at finde, i hvilken udstrækning lyset kunde
blende dem, der indsigtede de fiendtlige kanoner og omvendt,
i hvilken grad fiendtlige projektører kunde blende på
fæstningen. 4. Signaltjeneste.
Endnu ved man ikke med sikkerhed udfaldet af forsøgene;
men man tror, at de i det hele taget skal have faldt ud til
fordel for det elektriske lys.
^ Elektrisk forbrugsmåler. I en centralstation, der
er anlagt af det franske Edisonselskab i Palais Royal i Paris
holder man for tiden på med at experimentere med en ny
elektrisk forbrugsmåler konstrueret af M. Brillié. Princippet
for dette apparat består i, at det ikke alene som et
almindeligt wattmeter angiver antal watts (volts X ampéres), der er
forbrugte, men også i hvor lang tid. Forbrugsmåleren består
af 5 dele: 1. Et elektrodynamometer, der måler produktet
af den elektromotoriske kraft og strømstyrken. 2. En
elektromotor, hvis bevægelse overføres på urværket. 3. En
regulator. 4. Et urværk, som bestemmer tiden mellem to på
hinanden følgende målinger. 5. En indretning, der angiver
forbruget af watts i en bestemt tid.
/ Elektrisk jernbane. I England driver man nu stærkt
på med at fuldføre den elektriske jernbane, der er anlagt ved
«Gravesend». Man håber at kunne indvie den i næste måned.
- Den elektriske jernbane mellem Frankfurt og
Offen-bach skal nu snart i hele sin længde oplyses med elektriske
buelamper.
A Anvendelse af elektricitet på undervandsfartøier.
De sidste forsøg de forskjellige lande har gjort med
undervandsfartøier har vist, at de fleste af de hindringer,
man for ca. 20 år siden måtte stanse, ved nu er overvundne.
M. Ledieu udtaler sig herom på følgende måde i en skrivelse
til «Academié des scieuces»;
«Komprimeret luft troede man først at kunne anvende
ialfald på de mindre fartøier; men da man opdagede, at
frysning i så fald gjorde sig for meget gjældende f. ex.
påmaskin-smørelsen o. L, gik man over til vand der var overhedet op
til 195°. Vandets store vægt og volum var dog her tilhinder.
Ifølge M. Gymnote’s opsigtsvækkende og vellykkede forsøg i
Toulon er det ved hjælp af elektricitet, at opgaven skal løses.
Ved disse forsøg, der kun udførtes med mindre fartøier,
benyttedes elektriske elementer eller akkumulatorer, der gav
strøm til dynamomaskiner og satte dem i roterende bevægelse.
Vægten bliver ikke så stor som ved anvendelsen af
overhedet vand, og den forandrer sig ikke. I tilfælde af at
akkumulatorer benyttes, behøves der omtrent 37 kg. pr.
hestekraft pr. time, hvilket ikke meget overstiger den tilsvarende
vægt, der udfordres, når komprimeret luft kommer til
anvendelse. M. Kenard’s lette klorkrom elementer vei er ikke fuldt
halvparten så meget som akkumulatorerne. Desuden er
dynamomaskiner lettere end andre motorer ialfald ved mindre
kraftforbrug».
Anvendelsen af elektricitet er derfor nu for de mindre
undervandsfartøiers vedkommende så godt som givet. For
større fartøier, der skal gå lange strækninger, gjælder dette
ikke. M. Ledieu anbefaler i dette tilfælde at anvende et
brændbart mineral, der benyttes til en let dampmaskine, og
hvoraf der kun behøves l kg. pr. hestekraft pr. time.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
