Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 6.
T E K N I S K""U G E B L A D.
21
IncLhold: Håkonshallens restaurering. - Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder: Sammenlignende undersøgelser
at’ gasbrændere. -
Håkonshallens restaurering.
Til begrundelse.
(Af H. M. Schirmer).
tilslutning til de tvende dokumenter, der findes
aftrykte i no. 49 af Ugebladet for iår,
vedrørende Håkonshallen i Bergen, og hvoraf det
ene, dateret 25de august iår bærer nærværende
forfatters underskrift, det andet, der ikke er
dateret, men af indholdet sees at være afgivet
formentlig i oktober, er forfattet af d’hrr. Gr. Bull,
C. Christie, og N. Nicolaysen, skal jeg tillade mig at
fremsætte endel bemærkninger, hvorved de i
dokumenterne omhandlede spørgsmål forhåbentlig vil
fremtræde i et klarere lys.
De er begge afgivne til Kirkedepartementet,
under hvis bestyrelse restaureringsarbejdet ved
Håkonshallen sorterer, og af hvilket departement
det arkæologiske og arkitektoniske ansvar er
overdraget nævnte herrer, hvilket ansvar de i og med
hvervet som rådgivende og kontrollerende
kommission har påtaget sig.
Derfor er de af mig til departementet afgivne
bemærkninger af departementet oversendt disse herrer,
for at give dem adgang til at gjøre sig bekjendt
med dem og udtale sig i sagens anledning.
Den konklusion hvormed d’hrr, i rent
forretningsmæssig bemærkelse afslutter sin erklæring, og
som er deres svar på departementets
forretningsmæssige spørgsmål til dem, er nærværende forfatter
uvedkommende. Jeg har intet ansvar lige over for
hvad der i vore dage foretages eller bliver undladt
at foretage med det her omhandlede historiske
mindesmærke.
Men jeg har et ansvar lige over for de
oplysninger, som jeg har tilladt mig at oversende
departementet, og som dette har havt den godhed at
offenliggjøre.
Forsåvidt disse oplysningers korrekthed derfor
findes bestridt eller tvivlsomgjorte i d’hrr. Bull,
Christie og Nicolaysen^ erklæring skal jeg tillade
mig at dvæle noget nærmere ved dem, såvel som
ved de modbemærkninger, der af d’hrr, er
fremsatte, idet jeg tager spørgsmålene i den orden i
hvilken de findes anførte i de heromhandled e
skrivelser.
Tagrøstet. Ved den rekonstruktion af tagrøstet der
senest sees at være godkjendt, og som findes fremstillet på
pi. X i «Teknisk Tidsskrift^ for iår, har jeg tilladt mig
følgende bemærkninger:
At man ved valg af motiver dels har grebet tilbage i
tiden, længe forud for Håkonshallens opførelse (kun faste
bind istedetfor hovedbind med åser og løsbind), dels har
bragt til anvendelse motiver, der ikke hører hjemme over en
middelalderlig stenbygning (knæforbindelser i bueform mellem
spærrefødderne), og dels har indblandet motiver, der ikke
vides kjendt i middelalderen, men tilhører den moder ae tid
(indskåret stubbeloft mellem tagåserne).
Intet af dette bestrides direkte af d’hrr., hvis udtalelser
mere er et forsvar for hvad de har planlagt og tilrådet, end
en klar og velbegrundet imødegåelse af mine bemærkninger.
Jeg skal derfor tillade mig at rette mine udtalelser mod dette
forsvar. De anfører:
«Hvad først tagværket angår misbilliger arkitekten, at
restaurationsplanen her har hentet sit forbillede fra norske
istedetfor engelske bygninger*, - - - - - ––––
Dette er en aldeles urigtig gjengivelse af hvad jeg har
fremført. Jeg har ikke talt et ord om norsk og engelsk i denne
forbindelse, men jeg har påpeget, at man har valgt
hovedmotivet for sin rekonstruktion kronologisk urigtigt, at
man har valgt et hovedmotiv, der ligger langt bagenfor den
tid, da Håkonshallen blev opført, og som derfor på
ingensomhelst måde kan forudsættes befulgt, da man, engang i
tiden 1247-1261 røstede over Håkonshallen. Dette er hvad
jeg har tilladt mig at anføre, og dette tillader jeg mig at
fastholde, hvilket falder såmeget lettere, da d’hrr, ikke direkte
har anført et ord derimod.
Det tagrøst der ved rekonstruktionen har været det
bestemmende, lige fra den første rekonstruktionsplan, også
forfattet af hr. Christie, fremkom (1860 eller 1861) er røstet
over Værnes kirke i Størdalen. Og dette er det eneste
levnede fuldstændige tagrøst over en middelalderlig stenbygning,
som hidindtil er påvist og fremlagt for offentligheden her i
landet. Der er forøvrigt, såvidt mig bekjendt hidindtil kun
påvist levninger af de gamle røst over Mære og Kinn kirker,
uden at deres konstruktion er klargjort.
Når derfor d’hrr, udtaler, «at man hverken i vore
steneller stavkirkers tagværk gjennem hele middelalderen sporer
nogen fortsat udvikling, så at der forsåvidt ei har været
nogen forskjel mellem ældre og yngre tagkonstruktioner»,
hvor har de så denne høist mærkværdige kundskab fra for
stenbygningernes vedkommende? Der kjendes jo, som d’hrr,
til og med i sin erklæring selv bekræfter kun et, siger og
skriver et røst! Og at der ved dette ene ikke kan spores
nogen «fortsat udvikling», det finder jeg ganske rimeligt.
Med stavkirkerne forholder det sig på en helt anden måde,
men det vedrører ikke denne sag.
Dette eneste har man altså taget og støttet sig til
uden at spørge efter tid og øvrige omstændigheder, og det
er denne fremgangsmåde der er urigtig og uforsvarlig.
Det kan derhos ikke hjælpe, at d’hrr, i fællesskab
henholder sig til en tidligere udtalelse af den ene af dem (hr.
Nicolaysen) i «Norske bygninger fra fortiden«, og hvori
Værnes kirkes opførelse rykkes ca. 60 å 70 år længere frem i
tiden, end jeg senere har troet at måtte sætte den, jeg tror
med fuld føie, thi den bliver alligevel ca. 60 å 70 år ældre
end Håkonshallen, og tilhører helt og holdent en
forudlig-gende stilperiode, derom kan ikke tvistes.
Når der altså, endnu ikke ialfald, er påvist noget norsk
forbillede at ty til for nærværende brug, da er man jo hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
