Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
TEKNISK UGEBLAD
7de februar 1889
liarities af Flemish street architectw; from the Fletnings we
ceartainly derived the system of merchants* marks, hieroglyphs
which furnish so interesting a puzzle in the history of English
commerce. That corbie-gables shoud be so common in Scotland
is readily aecounted fer by the close alliance between that
country and France up to the period of the union of the
crotvns; to this day many of the streel-cries of the good town
Edinburgh åre of pure French origin».
Turner påpeger altså trappegavler som en nyhed, der i
fjortende årh. indførtes i England fra kontinentet, og da
nærmest fra Flandern, hvorfra også, som jeg ved en anden
leilighed har nævnt, teglindustrien og endog tegl overførtes
til England, uden dog nogensinde der at vinde udbredelse.
Ganske som hos os, hvor teglindustrien i Viken, optoges
formodentlig fra Danmark, sandsynligvis mod slutten af tret-
Blix’s rapport om hans undersøgelse af det såkaldte
Walkendorfs tårn er af tilsvarende betydning. Hvortil
har vi en arkæologisk årsberetning, der udgår med
stats-bidrag, når denne art dokumenter skal ligge utrykte ?
tende årh., men blev begrænset til Viken og nærmeste opland,
og blev selv her en fremmed skik som kun undertiden
anvendtes *).
På samme måde forblev også trappegavlerne, der må
antages at have sin oprindelse fra teglbygningen, en
importeret skik i England, men som ikke vandt sikkert fodfæste
og kun undertiden blev anvendt. Således forblev forholdet
lige fremover til Henrik d. VIII’s tid, medens skikken i
Skotland, formentlig indført fra Frankrige **), vandt større
udbredelse. (Fortsættelse).
*) S. i «Nyt Tidsskrift* f. 1886: Studiekredsen for
opklaring af vor middelalderlige bygningskultur. Kommer
tillige i første hefte over nytår af «Berlin er Bauzeitung»,
i enkelte punkter nøiere præciseret.
**) Senere end i England, altså, eftersom den politiske
forbindelse som Turner her refererer til, først effektivt
gjorde sig gjældende meget senere. Selv et ganske flygtigt
blik på Skotlands middelalderlige bygningsvæsen synes
også at bekræfte dette.
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- & Arkitekt-Foreningen. Månedsforsamling
fredag den 1ste februar 1889. Tilstede 26 medlemmer. Der
indvoteredes ingeniørerne Arthur M. Hansen, Stadtbaubureau,
Liibeck, og M. Leegaard, statens havnevæsen.
Hr. ingeniør Schaanning fortsatte sit foredrag om
«dagrenovationen i byerne*.
Den Polytekniske forening. I møde den 5te februar
tilstede 85 medlemmer og 7 gjæster. Der indvoteredes
arkitekt A, Ottesen. Medlem af arbeiderkommissionen ’lir.
toldrorskarl K j ei d s en holdt foredrag om
arbeiderkommissionens forslag til lov om tilsyn med arbeide i fabriker m. v.
Derefter diskussion. Referat vil senere blive indtaget i
Ugebladet. Der fremsattes følgende forslag af overretssagfører
J. I. Bruun: «Foreningen udtaler, at den for tiden ikke
anser det for heldigt at indføre normalarbeidsdag efter
arbeiderkommissionens pluralitets forslag*, af formanden
ar-beidsbestyrer H. Nysom: «Foreningen fatter ingen
resolution i anledning den foreliggende sag» og af ingeniør Gr.
Knudsen: «Forsamlingen udtaler sin tilslutning til tanken
om indførelsen af en lov om normalarbejdsdag, i det
væsentlige i overensstemmelse med arbeiderkommissionens forslag».
Formandens forslag vedtoges mod 18 stemmer.
Formanden meddelte, at komitéen for istandbringelse af
handelsmuseer havde indsendt andragende til regjeringen om
statsbidrag til oprettelse af prøvelagere.
Under mødet indløb underretning om medlem af
foreningen professor dr. O. J. Broch s død. De tilstedeværende
hædrede hans minde ved at reise sig.
I næste møde tirsdag den 12te februar vil hr. profeseor
dr. Gr u st av Gi-uld berg fortsætte sit foredrag om
hvalfangst og specielt omtale hvalfangsten i fordums tider.
Tekniske nyheder.
§ Sammenlignende undersøgelse af gasbrændere.
Den af det russiske tekniske selskab i St. Petersburg*
foranstaltede udstilling af belysningsgjenstande gav
prøvnings-kommissionen anledning til at foretage indgående
undersøgelser af de forskjellige gasbrændere, som var udstillet af Peters-
burger gasselskab. Undersøgelserne fandt sted under ledelse
af S. Lamansky med assistance af E. Komarronski og J.
Seholkowinskow; der blev undersøgt snit-, argand-, gløde og
inverterede regenerativ-bræudere, og undersøgelsen udførtes på
den måde, at brænderens lysstyrke ved forskjellig
gasforbrug-blev bestemt for at fastslå de gunstigste betingelser for
brændingen. Bestemmelsen skede ved hjælp af en
experimen-ter-gasmåler, som viste det virkelige gasforbrug i liter. Yed
de mindre brændere blev gasforbruget iagttaget i en tid af
5 minutter, ved de større i 15 minutter. Til bestemmelsen
tjente et Burisens fotometer fra Elster i Berlin, idet der som
sammenligningsflamme benyttedes en Eisters
normal-argand-brænder, hvis lysstyrke hver aften sammenlignedes med et
engelsk normallys med 45 mm. flammehøide.
Argandbræn-derens lysstyrke varierede ved et gasforbrug pr. time af l 501
mellem 14,5 og 14,5 normallys. Lysgasens specifike vægt
varierede mellem 0,34 og 0,45 ved 75° C. Til at bestemme
den inverterede regenerativbrænders lysstyrke anvendtes et
Eisters vinkelfotometer, og til sammenligning en Eisters
argaudbrænder med regulerbar lufttilførsel. Alle de
undersøgte snitbrændere var såkaldte brændere med hult hoved,
hvis gasforbrug gjennemsnitlig var 12,6 til 15,71 pr. time og
normallys. Argandbrænderens gasforbrug var gjennemsnitlig
9,0 til 15,1 1. pr. time og normallys. Den største gasbesparelse
viste Siemens præcisionsbrænder og JRotsiepers brænder med
luftforvarmning. Af glødebrændere undersøgtes kun to,
nemlig en fra Selon & Lowes i London og en fra Auer
"Wels-bach; disse viste ikke større gasbesparelse end
argandbræn-clerne, men deres anvendelse er meget omstændeligere. De
inverterede brændere undersøgtes allesammen på lysstyrken
under fire forskjellige vinkler 30, 45, 60 og 75°, kun de små
kromartibrændere undersøgtes blot ved 45°. De større
regenerativbrændere gav en betydelig større gasbesparelse pr. time
og lys end de mindre, kun Siemens horisontalbrænder gjorde
en undtagelse, idet denne allerede ved gasforbrug af 183,31
pr. time udviklede den betydelige lysstyrke af 40, l normallys,
så at gasforbruget pr. time og lysenhed udgjorde 4,61,
hvilken ringe konsum ved de andre inverterede brændere først
nåedes ved et betydelig større gasforbrug. Tager man til
sammenligning af de forskjellige brændertyper det mindste
fasforbrug pr. time og lys i betragtning, altså ved
snitbræn-ere 12,61, ved argandbrændere 9,1 og ved
regenerativbrændere 4,21, det er: sammenligner man de forskjellige brændere
under de heldigste omstændigheder, så viser det sig, at disse
brændere med hensyn til sit gasforbrug forholder sig som 3:2:1;
følgelig er gasbesparelsen ved belysning med
regenera-tiybrændere under samme gasforbrug tregange større end ved
snitbrænder og næsten to gange større end ved argandbrændere.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
