Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 6.
TEKNISK UGEBLAD.
23
lunhed i hallens indre og dels for at dæmpe lyden af
veir-nedslag?»
Deherrer skulde vel ikke, under afgivelsen af sin
erklæring i dette punkt selv være gerådet i en ganske liden
uskyldig »misforståelse« ?
Gavlerne. Om rekonstruktionen af disse har jeg
udtalt:
«At opføre gavler gjennemgående i trappeform ved
bygninger af kvaderværk eller af hrudsten med kvaderværks
indfatninger, hvilket sidste er Håkonshallens hygningsmåde,
er udelukkende et dekorativt motiv, der utvivlsomt tilhører
en meget senere tid»,––––––––––––––––––
Heller ikke dette bestrides af d’hrr. Bull, Christie og
Nicolaysen. De henholder sig kun til et kobberstik af
Bergen, hvilket hidrører fra ca. 1580, og hvorpå den bygning,
der må antages at skulle forestille Håkonshallen, om end i
mangt og meget mangelfuldt og misvisende angivet, dog kan
formodes at være udført efter en bygning, hvis gavler
dengang var afdækkede i trappeform. Denne bygning, eller dette
stiks antydninger viser dog i og for sig en anden
konfiguration af gavlerne, såvel med hensyn til gavlernes steilhed som
med hensyn til trappestenenes antal og størrelse, end den
heromhandlede restaurationsplan, og falder i så henseende
langt bedre sammen end den .tidligste restaurationsplan af
1860 eller 1861, der findes fremstillet i «Norske bygninger
fra fortiden».
Den del af stikket som omfatter Bergenhus aftrykkes her
med den samme blok, hvormed den er trykt i ovennævnte
værk, og som velvilligt er bleven mig udlånt. Det er
bygningen tilvenstre, der man forudsættes at skulle forestille
hallen, Skjøndt meget ufuldkomment. Det viser således en
kort bygning, næsten kvadratisk, med 4 vinduer mod vest,
medens hallen er en lang bygning der har 7
vinduesindfat-ninger, (hvisårsag den også, som hr. Nicolaysen har oplyst,
i sextende århundrede og fremover kaldtes «langhuset»), og
hvor hovedindgangen findes, og dengang også fandtes, viser
tegningen tæt mur. En tegning der er så vilkårlig kan
derfor også meget vel være urigtig for gavlernes afdæknings
vedkommende.
Det er efter det samme stik man tidligere har
restau-reret afdækningen af det såkaldte Walkendorf s tårn, der i
sin ældste del er jevngammelt med Håkonshallen, og
restaurationen er desværre bleven derefter. Det er imidlertid en
sag for sig, som ikke hører hjemme i nærværende forbindelse.
Når d’hrr, ikke direkte bestrider min meddelelses rigtighed,
da har dette sin naturlige grund deri, at den ikke kan
bestrides, og den ene af dem, hr. Nicolaysen, har i 1885 selv,
om end ufuldstændigt, så dog i og for sig tilstrækkeligt
overbevisende herfor fremlagt et afgjørende vidnesbyrd, forsåvidt
den engelske arkitektur for os er den bestemmende i dette
tilfælde, hvilket jeg tror er ubestrideligt for Håkon
Håkonssøn og Henrik den tredies tidsalder.
Ved fremlæggelse af uddrag af hr. arkitekt Blix’s
rapporter af 1880 om Håkonshallen *) (i årsb. fra foren, til norske
fortidsmindesm. bev.) anfører hr. Nicolaysen i 1885 en
udtalelse af Hudson Turner, der hidindtil er hovedmanden for
klargjøring af det engelske domestikale bygnlndsvæsen i
middelalderen, idet han af bemeldte Turners udtalelse om
dette bygningsvæsen i fjortende årh. anfører følgende
sætning om gavlerne, at de er *not unfrequently drawn ivitli
corbie-steps».
Dette falder altså netop sammen med hvad jeg har
tilladt mig at påpege: at afdækning af gavler i trappeform er
et dekorativt motiv, der i den engelske arkitektur tilhører
en meget senere tid, end den, i hvilken Håkonshallen blev
opført, hvilket var medio trettende århundrede.
Uagtet altså hr. Nicolaysen iafald ved, at en
rekonstruktion af Håkonshallen med trappegavler er en anakronisme,
deltager han dog i at tilråde og fastholde en sådan
behandlingsmåde, og polemiserer oven i kjøbet mod dem, der
uforbeholdent fremholder denne sandhed. Det er dette han på
egen hånd gjorde i 1885, hvorom mere, og det er dette han
nu deltager i fælles med tvende andre mænd.
Men hvad hr. Nicolaysen i 1885 meddelte om Turners
udtalelser om gavler med corbie- eller corbel-steps er ikke
fuldstændigt. Jeg skal tillade mig at give Tnrners
standpunkt til dette spørgsmål helt ud.
Gjennem det tolvte og trettende årh. er trappegavler en
så aldeles ukjendt ting 4 England, at Turner ved behandling
af dette tidsrum ikke engang nævner dem.
I modsætning hertil og i modsætning til hvad der var
skik i det tolvte og trettende århundrede fremholder Turner
for det fjortende århundredes vedkommende, blandt de
ændringer som da indførtes, om gavlerne følgende, der her gjengives
i dets helhed:
«In speaking of gable ends it should have been remarked
that tliey åre not unfrequently drawn with corbie-steps, a kind
of detail or ornament tvhich was at all times more prevalent
in France and Germany tlian in England. Still examples of
comparativly late date åre to le found in this country, and
they åre wery numerous in Scotland. At Bruges there åre
still existing houses of the end of the fourthenth centnry with
gables so decorated; in faet most of the old houses in Flemish
toivns have such gables. The Constant intercourse bettveen Eng-
lish and Flemish merchants, particubary in the fourthenth
century, probably led to the introduction o f some of the pecii-
*) Disse rapporter burde trykkes i deres helhed med
tilhørende tegninger, thi de er hovedkilder ved det
arkæologiske og historiske studium af Håkonshallen og
tidligere tilstødende bygninger, idet de giver oplysning om
hvad man har forefundet i og ved hallen før
rekon-stiuktionsarbeidet forrykkede de tidligere forhold. Hr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
