Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
TEKNISK UGEBLAD.
14de februar 1889
Hr. Nicolaysen meddeler i 1885 på ovennævnte sted, at
de islandske annaler i Flatøbogen giver en herhen hørende
oplysning, idet der blandt begivenheder ca. 1266 nævnes, at
da «brændt e hallen i Bergen*.
Jeg har ikke betræffende bind af Flatøbogen ved
hånden og ved derfor ikke, om meddelelsen er af den
beskaffenhed, at den med sikkerhed kan henføres til denne bygning,
og noterer blot, at der samtidigt fandtes mindst 2 andre haller
på Bergenhus, hvoraf den ene var opført af tømmer.
At imidlertid Håkonshallen har været hærjet af ild er
ovenfor berørt, og vil strax blive redegjort for.
Endvidere skal jeg henlede opmærksomheden på, at
hallens nuværende portal både i sin afslutning med flad
elipsebue, i sine magre og vredne profiler og i sine klodsede
kapiteldannelser, der ikke er formede som organiske kapiteller,
men som et knytte ornamenter, der er lagt udenpå
dørposternes profiler, står i afgjort modsætning til hallens oprindelige
organiske profitdannelser og øvrige ornamenter.
Mellem dette portals udførelse og hallens opførelse ligger
der ikke alene en stilistisk udvikling, men en degeneration,
hvis tidsmål imidlertid ikke nøiere kan bestemmes, da vi
mangler egne daterede analogier.
Kunde man endnu finde frem ornamentale levninger af
den yngste Apostelkirke, som er dateret, og tilhører ialfald
en senere tid end Håkonshallen, idet den opførtes i tiden
1274-1302, eller fra de senere arbeider ved den store
Krist-kirke, muligvis et nyt kor, hvis et sådant ikke allerede
tidligere var opført, hvilke senere arbeider tilhører tiden ca.
1308-1317, og dette er neppe umuligt, da havde man ialfald
midler til stilistisk og kronologisk komparering.
Jeg nærer dog en formodning om, at det isåfald vilde
vise sig, at Håkonshallens nuværende portal er endnu yngre
end nævnte arbeider, om dets udførelse end må forudsættes
at falde meget længe forud for den tid, da Stenvigholm slot
blev opført (1524 1531), hvis fremfundne ornamentale rester
viser en helt udrunden stil uden holdning. Så meget synes
imidlertid af det forhåndenværende portal at kunne sluttes
med sikkerhed, at Håkonshallen har undergået ændring i
middelalderen længe efter opførelsen og den anførte daterede
brand af ca. 1266. Det her anførte exempel er derhos
ingenlunde det eneste mærke. I underetagen har man også fundet
en middelalderlig dør, der er erkjendt for at være af senere
oprindelse end hallens opførelse, s. foreningens årsberetning
f. 1881, s. 166, og der findes utvivlsomt flere mærker på
denne senere middelalderlige byggevirksomhed ved hallen,
når man sondrer klart hvad der endnu forefindes.
Hertil skal jeg føie en passus af hr. Blix’s rapport,
hvilken er af betydning i dette specielle spørgsmål:
«Ved de foretagne gravninger og undersøgelser er
fremkomne ––––––––- - ––––-, smeltet bly,
hvilket sidste lå langs efter hallens midte og formentlig har
tjent til dækning af tagmønet, større masser af en legering
af kobber og tin dels i smeltet tilstand dels i større og
mindre usmeltede stykker,–––– - - - -. Rummene
mellem og over hvelvene var opfyldte med rester af tagheller
(af glimmerskifer og lerskiver) samt kul og aske; hellerne
var alle stærkt forbrændte. Den stedfundne brand har på
enkelte steder været så voldsom, at flere tagheller er fundne
sintrede sammen til én masse, og er der påtruffet mængder
af heller, som er bøiede krumme og således vel raa have
været glødende. Spiger og spigerhullerne findes endnu i
helleresterne. Hellerne har yderst forskjellig tykkelse og
dimentioner, fra V til over l/z" tykke og fra 6" til 18" og
derover i omfang».
De data som her er fremholdte har foreligget offentligt
i årevis. Hr. Nicolaysen har selv fremlagt dem og hr. Bull
har deltaget heri, idet hallens første opmåling og afbildning,
der findes gjengivet i «Norske bygninger fra fortiden« er
udført af ham, hvoriblandt en detaillefremstilling af
ovennævnte portal. Hr. Christie har derhos forfattet såvel den
tidligste som de tvende seneste rekonstruktionsplauer, og
må altså forudsættes i enkelthederne at kjende den bygning
han har rekonstrueret og hvad der om denne er fremkommet.
Hvorledes behandler nu d’hrr, gavlspørgsmålet lige over
for disse foreliggende data!
Hr. Nicolaysen anfører først i 1885 forskjellige ting, som
jeg her skal tillade mig at gjengive.
Der havde i 1884 af filialafdelingen i Bergen af
foreningen til n. fortidsmindesm. bev. været udskrevet en konkurrance
for en rekonstruktionsplan til Håkonshallen, og der var i den
anledning opnævnt en bedømmelseskomite som bestod af fire
arkitekter, d’hrr. G. Muller, H. Nissen, H. Schirmer og H.
Thorsen. Denne komité havde, fra rent arkitektonisk
standpunkt, udtalt netop det samme vedrørende tagrøstet og
gav-lerne, som jeg her tillader mig generelt at eftergå
arkæologisk *). Den havde derhos stærkt betonet flere andre ting
og bl. a. udtalt, at den for en rekonstruktion absolut
nødvendige arkæologiske forundersøgelse manglede, og
bestemt tilrådet først at tilveiebringe en sådan, inden man
indlod sig på at træffe bindende bestemmelser til videre
for-føininger ved bygningen.
Som nævnt var trappegavlerne optagne allerede på den
tidligste rekonstruktionsplan af hr. Christie, og i 1885
polemiserer nu hr. Nicolaysen mod den nævnte komités
udtalelser, på den måde, at han holder sig til det
uvæsentlige i disse udtalelser og forbigår det væsentlige, idet han
vel mener, at så er sagen expederet.
I tilslutning til den citerede passus af hr. Blix’s rapport
anfører hr. Nicolaysen:
«Den ovennævnte voldsomme brand kan ikke være
indtruffet efter begyndelsen af 16de årh. eller kort før, da den
i så fald vistnok vikle have været omtalt i vedkommende
historiske beretninger eller sat sine spor i
byguingsregnska-berue for Bergenhus».
Dette har kun gyldighed, forsåvidt som en brand neppe
kan forudsættes indtruffet efter 1516 eller umiddelbart forud
for dette år, men heller ikke videre.
Så fortsætter hr. Nicolaysen:
«Denne brand må derfor høist rimeligt være den eneste,
som vides at have overgået hallen, eller den samme, der
nævnes i de islandske annaler (Flatøbogen III, 536), hvori
det blandt begivenhederne ca. 1266 omtales, at da »brændte
hallen i Bergen», altså kun ca. 10 år efter at bygningen var
fuldført af Håkon Håkonssøn, og det kan neppe betvivles at
hans søn kong Magnus Lagabøter dernæst har sørget for
bygningens istandsættelse*.
En høist mærkelig slutningsmåde!
Fordi ingen anden brand ved denne specielle bygning er
bleven gjenstand for tilfældig omtale i vor middelalderlige
literatur, der handler om historiske begivenheder, så har der
ingen anden brand været før Flatøbogen blev samlet og
sammenskrevet, ude på Island 1387-1395, og fordi der ingen
brand omtales i middelalderens literatur efter Flatøbogens
tid og indtil de bevarede lensregnskaber begynder i 1516,
altså netop i den tid fra hvilken vi ingen middelalderlig
literatur besidder, så har der «høist rimeligt* heller ikke i
dette tidsrum været nogen brand. Og fordi der altså ikke
har været nogen anden brand end den ca. 1266, så må den
form gavlerne antydningsvis gives på en liden tegning ca.
1580 enten være oprindelig eller kan ikke være givet
dem til anden tid end umiddelbart efter ca. 1266. Følgelig
hidrører trappeafdækningen af gavlerne, således som tegningen
af ca. 1580 viser den, enten fra Håkon Håkonssøns egen tid
*) c Teknisk Ugeblad*- no. 36 for 1884.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
