Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 9.
TEKNISK UGEBLAD.
35
Der var anstillet endel beregninger over Drammen-
Randsfj ordbanens tab i driftsindtægter, ved anlæg af en
Ringerikslinie og en Nordbane, men da der ved disse
beregninger ikke var taget hensyn til driftsudgifternes
formindskelse ligesom også andre momenter var udeladte, så gav de
ikke nogen fyldestgjørende forestilling om denne side af
sagen.
Tilslut gjordes rede for departementets foredrag og blev
blandt andet imødegået, hvad deri var anført om
anlægskapitalens formindskelse ved .at føre Nordbanen som
hovedlinie til Lillehammer sammenlignet med en linie Hamar-
Gudbrandsdalen.
Efter foredraget nogen diskussion, som hovedsagelig
dreiede sig om departementets forslag, at anlægge Nordbanen
smalsporet.
Bergens tekniske forening. Den 2den februar afholdt
Bergens tekniske forening den årlige generalforsamling, hvor
årsberetning for 1888 fremlagdes og funktionærer for 1889
valgtes.
Valgte blev: Til formand ingeniør N. N. Sontum (istedetfor
ingeniør W. Neumann, der havde frabedt si.£ gjenvalg). Til de
øvrige medlem af bestyrelsen, Ingeniør C. A. Krogh (gjeuvalg)
og amtsingeniør J. Thoresen (istedetfor ingeniør Gill, der
ikke ønskede valg påny). Til suppleanter: Ingeniørerne
Conradie, P. Paasche og F. Arentz. Kassereren Johan Irgens
gjenvalgtas med akklamation. Til revisorer: Agent J. E.
AVolif og ingeniør F. Beyer.
Tekniske nyheder.
o. Verdens største damphammere byggedes i følgende
orden: 1867 Krupp, Essen, 40 tons; 1873 Terni værksteder,
Italien, 50 tons; 1877 Creusot, Frankrige, 80 tons; 1885
Cockerill, Belgien, 100 tons; 1886 Krupp, Essen, 150 tons.
o. Ny anvendelse af elektricitet, For at hindre
slanger i at trænge ind i boligerne, har man i Indien begyndt
at lægge 2 ifra hinanden isolerede elektriske tråde i
forbindelse med et induktionsapparat rundt husene. Når nu en
slange gjør forsøg på at krybe ind over disse får den et
elektrisk stød, der enten dræber eller skræmmer den til et
hastigt tilbagetog.
o. En stærkt trafikeret bro. I det forløbne år
passeredes Brooklynbroen af 33116816 personer, hvoraf 2785533
gående, resten kjørende.
/ Elektrisk overføring i gruber. En amerikansk
ingeniør Lechner har nylig på en interessant måde benyttet
elektrisk kraftoverføring i antracitgruberne i Clarfield i
Pennsylvanien.
Det gjaldt at sætte forskjelligt værktøi, som hamre,
boremaskiner o. 1. igang. Da pladsen på arbeidsstedet er yderst
liden, benyttes en removerføring på ca. 10 m. mellem den
elektriske motor og værktøiet. Motoren er fæstet på en
skive, som går på skinner, og den kan således let flyttes did,
hvor man har brug for den. En motor har således vist sig
tilstrækkelig til at drive 3 forskjellige maskinerier. Såsnart
som den nemlig på et sted har gravet ud en vis kulmængde,
må dette transporteres væk, og den flyttes derfor til det næste
sted og derfra til det 3die sted på samme måde. Motoren
er på 10 hestekræfter og af «Sprague’s» system. Afstanden
til generatoren er 500 m.
Før anvendtes der komprimeret luft som drivkraft i disse
gruber. Efter indførelsen af elektricitet skal arbeidet kun
falde halvparten så dyrt.
A Akkumulatorer i Berlin. En elektrotekniker i Berlin
ved navn Welcker har opfundet en ny akkumulator, hvis
konstruktion holdes i den dybeste hemmelighed. Det lader
til at den er langt bedre end alle hidtil opfundne. Et
selskab med en kapital på 2 000 000 Mark skal have overtaget
opfindelsen. Akkumulatorerne skal lades i en fabrik og
transporteres til abonnenterne, hvor de igjen skal afhentes,
når de er benyttede. Man tvivler forøvrigt på, at dette vil
være heldigt, efter hvad man hidtil har forsøgt i denne
retning. Selskabet gjør regning på at underholde de kvarterer
i Berlin med elektrisk lys, som ligger længst borte fra
centralstationerne f. ex. de sydvestlige dele af byen.
A Vanskeligheder ved elektriske anlæg. I byen
Tours i Frankrige faldt der nylig dom i en sag, som har
været meget diskuteret. En fabrik A., som befatter sig med
elektriske lysanlæg, havde nemlig uden at bede om tilladelse
ladet en ledning passere over en huseier B^s tag. Tråden var
ikke fæstet til taget på noget punkt. B. forlangte, at tråden
øieblikkelig skulde fjernes og gjorde desuden fordring på
skadeserstatning. Selskabet A. modsatte sig dette og påstod,
at B. ikke eiede luften over taget. I retten blev der
fremholdt, at eieren af grunden også eiede den del af rummet
ovenover, der kunde komme til anvendelse, og at desuden en
ledning kunde forårsage visse ubehagelider. En storm kunde
f. ex. rive den over, så den kunde falde ned og gjøre skade,
og i stærk vind kunde ledningens vibrationer virke
forstyrrende på folks nattero. Som følge heraf faldt dommen
således, at B. måtte tage tråden ned uden dog at betale nogen
erstatning.
A Ny glødelampefabrik. Fabriken Egger & Co. i Wien,
som fabrikerer elektriske apparater af alle slags, har nylig
foreslået fabriken Seel i Berlin at danne en ny stor
gløde-lampefabrik i Østerrige, der skal kunne fabrikere 600
glødelamper om dagen.
A Maskinafdelingen i udstillingen i Paris i 1889.
En stor del af installationerne i maskinpaladset til
udstillingen til våren er færdige. Størsteparten af pladsen optages
af Fransmændene. Hvad de øvrige lande angår, har de,
som er lidet repræsenterede, sin plads i samme sal som de
franske, medens de øvrige har sine specielt anviste sale. Blandt
disse er Stor-Britanien, som har rum på over 4 000 m2, derpå
Belgien med 3 500 m2, de forenede Stater mod 2 700 m’2 og
Schweitz med 2200 m2. Disse rum er meget mindre, end de
forskjellige nationers komitéer havde anmodet om. Flere af
disses ansøgninger har man aldeles måttet forkaste, og for
de flestes vedkommende har man ikke tilstået dem det rum,
de har forlangt. De franske ingeniører har fuldt op at gjøre
med at inddele pladsen således, at intet går ubenyttet hen.
Maskinerne i den store sal er opstillede i 6 rader,
paralelle salens længderetning; de første 4 er 15 in. brede og de
to sidste 10 m. I midten findes en passage på 8 m., og
mellem hver rad er der 3 m. Til hver rad hører en
trans-rnissionsaxel, som skal tjene til at drive maskinerne.
1. En ny smalsporet Alpebane i Graubiinden i Schweitz
mellem Landquart og Davos, vil stykkevis blive åbnet for
almindelig trafik i høst. Den vil blive en af de
interessanteste bjergbaner i Europa, da den som almindelig
adhæ-sionsbane (sporvidde = 1,00 m.) uden anvendelse af kunstige
hjælpemidler vil stige op til den respektable høide af 1635
m. End interessantere bliver dog denne banes forlængelse til
Samaden i Oberengadin, hvorpå der nu søges koncession.
Denne linie vil blive 46,35 km. lang og overstige en høide
af 2 100 m. Den vil få en maximumstigning af 45 %o (ca.
l : 22) og minimumskurveradien af 100 m. Desuagtet får
man ualmindelig store planeringsarbeider, blandt hvilke to
store tuneller, hvoraf den ene er 8100 m. og den anden
6590 m. lang. (Schw. Bauzeitung).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
