Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
TEKNISK UGEBLAD
28de februar 1889
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- & Arkitekt-Foreningen. Møde fredag den 22de
februar. Tilstede 34 medlemmer og l gjæst. £>er
behandledes indstilling fra den af foreningen nedsatte komité til at
tage spørgsmålet om en sammenslutning mellem kanal- og
veivæsenet under overveielse.
Komitébetænkningen, der indeholdt en længere
redegjø-relse for sagens stilling samt en gjennemgåelse af
kanalvæsenets nuværende og fremtidige virksomhed endte med
følgende konklusion:
«Komitéen må altså som resultat, af sine overveielse!’
konkludere med ubetinget at fraråde en sådan
sammenslutning mellem kanalvæsenet og en anden teknisk branche.
Enhver, der har havt befatning med udførelsen af større
arbeider, vil være på det rene med, at den ting, at spare på
administration, er en foranstaltning af høist tvivlsom værdi;
men ligeoverfor de interesser, der her står på spil, kan en
sådan besparelse aldeles ikke komme på tale; et feilgreb eller
en uhensigtsmæssig disposition vil her kunne foranledige
mangfoldige gange større tab, end det beløb, som der
nogeu-gang kan blive spørgsmål om at spare. I teknisk henseende
vil den påtænkte kombination være et ubetinget tilbageskridt,
idet man i fremtiden vilde komme til at savne mænd, som
udelukkende have ofret sig for særstudiet af denne del af
ingeniørkundskaben; i administrativ retning vil den være
feilagtig, idet den borttager fra sagernes planlæggelse og
drøftelse den fornødne erfaring og sagkyndige kontrol og i
statsøkonomisk henseende vil inddragelsen af
kanaldirektør-embedet kunne medføre de beklageligste følger for landet ved at
berøve industrien den eneste autoritet, der kan have fuld
oversigt over og kjendskab til de hydrotekniske forhold*.
Efterat denne indstilling var refereret, meddelte
formanden, at der til foreningen var indløbet en forestilling fra
Skiens brugseierforening, der, under anerkjendelse af
Ingeniør-og Arkitektforeningens optiæden i denne landsvigtige sag,
indtrængende fraråder inddragelsen af kanaldirektørembedet.
Under påvisning af de særdeles betydelige forbedringer, som
ved kanalvæsenets hjælp er foretaget i vore vasdrag, navnlig
Skiensvasdraget, kommer brugseierforeningen til det resultat,
«at vort lands industri har krav på, at der - for at hjælpe
den til at kunne på bedste måde udnytte landets rige
vandkraft - opretholdes en selvstændig og dygtig etat af
ingeniører, således som den kun kan udvikles, når den ikke gjøres
til filial af andre, forud fuldt optagne institutioner»\ samt *at
.der af hensyn til flere af vort lands vigtigste næringsveie ikke
bør være tale om, at ophæve kanalvæsenet som selvstændig etat
for at opnå en forholdsvis ubetydelig besparelse på
statsbudgettet» .
Brugseierforeningen anmoder derhos om, at dens
forestilling må blive medsendt som bilag til resultatet af
Ingeniør-og Arkitektforeningens arbeider.
Fra tre af Bratsberg^ amts største brugs- og skoveiere,
d’hrr, værkseier Cappelen, brugseier Aall og godseier
Løvenskiold på Fossum, var endvidere bebudet at ville indløbe en
tilslutningsskrivelse til brugseierforeningens ovennævnte
forestilling. Efterat samtlige dokumenter var refererede, foreslog
formanden, at komitébetænkningen skulde være at anse som
foreningens udtalelse i sagen, samt at man skulde tilstille
Storthinget og regjeringen hver sit exemplar; efter en
kortere replikvexel bifaldtes formandens forslag enstemmig.
Komitébetænkningen med bilag vil blive trykt i «Teknisk
Ugeblad».
Den Polytekniske forening. I møde den 26de februar
tilstede 83 medlemmer og 14 gjæster. Hr. ingeniør T h.
Lekve holdt foredrag om kommunikationskomitéens
betænkning og regjeringens jernbaneplan. I næste møde tirsdag
den 5te marts vil lir. premierløitnant i marinen A. Olsen
holde foredrag om kontrol med kompasserne på jernskibe.
Den ordinære generalforsamling er udsat til tirsdag den
12te marts kl. 71/«.
Af hr. ingeniør T h. Lekve s foredrag om
kommunikationskomitéens betænkning og
regjeringens j er ubane p lån hidsættes: Foredragsholderen
fremholdt i indledningen til foredraget ønskeligheden af,
at jernbanebygningen nu igjen måtte blive optagen og
betonede nødvendigheden af at have en videre plan for øie
ved den fremtidige udvidelse af jernbanenettet. En sådan
plan var nødvendig, selv om man måtte gå langsomt og
forsigtigt frem ved gjennernførelsen af den såvel for at uudgå
feil hvad linieretniugen angår, som for at kunne bestemme
den for hvert tilfælde mest passende bygningsmåde. Denne
måtte nemlig rette sig efter, om linien vilde få karakter af
en lokalbane eller hovedlinie. Kommunikationskomitéens
tekniske arbeidsudvalg har opstillet en sådan videre plan, som
foredragsholderen fandt var vel begrundet, og ved siden af
denne en mere begrænset plan.
Hovedlinierne i arbeidsudvalgets større plan var en
jernbaneforbindelse mellem Vestlaudet og Østlandet samt en
Gudbrandsdalsbane med Hamar som udgangspunkt.
Departementet for de offentlige arbeider havde imidlertid i sin
indstilling med hensyn til de nævnte punkter fuldstændig
forladt komitéens plan og anbefalet anlæg af eu hovedlinie på
vestsiden af Mjøsen til Lillehammer og videre opover dalen
til Sell.
Foredragsholderen fandt, at det i et land med så små
resurser som vort, var for flot at tænke på at have to
hovedlinier en på vestsiden og en på østsiden af Mjøsen til
Gudbrandsdalen, hvilke hovedlinier vil gå omtrent parallelt, neppe
nogetsteds have større afstand end 40 km., som på længere
strækninger vil gå langs vor største indsø og som begge
ville konkurrere om trafiken fra Gudbrandsdalen.
Departementet og regjeringen har vistnok ikke foreslået anlæg af
en linie Hamar-Lillehammer, men efter arbeidsudvalgets
og hr. Oberstløitnant Haffners udtalelser om nødvendigheden
af denne linie, antog foredragsholderen for givet, at denne
linie måtte bygges i en nær fremtid.
Foredragsholderen påpegede, at man i de senere år havde
lagt hovedvægten på nærmere undersøgelser af en
jernbanelinie mellem Østlandet og Vestlandet og oplæste
arbeidsudvalgets motivering for optagelse af denne jernbanelinie i
den videre plan. Det fremgik deraf at man ved den
korteste gjennemgangslinie (Bingerikslinien) kunde påregne en
reisetid mellem Kristiania og Bergen af ikke fuldt 15 timer,
hvilket ikke er mere end omtrent en trediedel af den tid,
som dampskibene nu behøve efter sommerruten, samt at
banens vestenfjeldske trafikområde vilde tælle ca. 300 000
indbyggere.
Ligeoverfor den i sin tid af tilsynskomitéen afgivne
udtalelse, at Lærdalslinien af de brudte linier var den bedste,
påpegede foredragsholderen, at de i arbeidsudvalgets
betænkning meddelte data om reisetid, anlægskapital og
trafikforhold tydelig viste, at en Eidfjordslinie vilde være betydelig
gunstigere end en Lærdalslinie.
Foredragsholderen oplæste også arbeidsudvalgets
motivering for anlæg af en linie Hamar-Lillehammer, og hvad
der af Oberstløitnant Haffner var anført om denne linies
nødvendighed af militære grunde.
Foredragsholderen fandt arbeidsudvalgets opfatning, at
man burde lægge Bergensbanen gjennem Hallingdal
ogRinge-rike, forlænge Raudsfjordbanen til Gjøvik og føre
Gudbrands-dalsbanen til Hamar korrekt. Det blev påvist at
reiselængden fra Gjøvik til Kristiania ikke vilde blive væsentlig
forlænget ved at gå over Kingerike, og at en Ringerikslinie
tilveiebringe!’ en kortere forbindelse mellem Randsf j ordens
sydende og Kristiania end Nordbanen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
