Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 1O.
TEKNISK UGEBLAD.
39
«Når undtages de større kommunikationsanlæg,
hvoraf som bekjendt nu er under udførelse det
betydelige anlæg Ulefos-Strengen kanalen, og som
for den væsentligste del har været udført og udføres
for offentlige penge, har midlerne til kanalvæsenets
arbeider for en stor del været tilveiebragt ad privat
vei, og staten som regel kun trådt til med større
eller mindre tilskud. Dette er således tilfældet ved
elvekorrektioner og søsænkninger, men især dog ved
flødningsarbeiderne, hvor statens tilskud i
almindelighed kun har indskrænket sig til fri ingeniørhjælp
ved arbeidernes planlæggelse og udførelse.
Det giver således intet sandt billede af forholdet
mellem kanalvæsenets virksomhed og dets
administrationsudgifter, naar man sammenligner de midler,
der af Storthinget bevilges direkte til arbeider med
den sum, der bevilges til kanalkontorets
administration og drift. Selv arbejdsdepartementet har,
mærkelig nok, i sit forelæg for Storthinget i 1886 ikke
været sig dette forhold klart bevist, men stiller disse
to summer - Storthingets årlige bevilgning til di-
rekte arbeider og dets bevilgning til
administrationsudgifter - sammenlignelsesvis op mod hinanden.
Først og fremst medgår en del af det til
administration opførte beløb til vedligehold og drift af
2 direkte under kanaldirektøren henlagte anlæg,
nemlig Eidsvold-Sundfos sluse og Mørkfos dam,
og dernæst henligger under kanalkontoret elvenes
hydrografiske undersøgelse (vandstandsobservationer,
vandmassemaalinger etc.), hvilke arbeider i den
senere tid i større udstrækning end før har været
udført ved kanalkontoret - om end ikke på grund
af manglende midler og fåtalligt personale - på
langt nær i den udstrækning, som de mere udviklede
forhold, især den opblomstrende industri, har krav
på. Dernæst optræder kanaldirektøren i en
mængde Vasdragene vedkommende spørgsmål som
departe-| mentets tekniske konsulent og må som sådan anstille
i ofte temmelig omfattende og kostbare undersøgelser
j og observationer, uden at de hertil medgåede
ud-| gifter får noget tilsvarende udslag i bevilgning til
j noget arbeide. (Forts.).
Foreningsefterretninger.
Den Polytekniske Forening. I møde den 5te marts
tilstede 31 medlemmer. Som medlemmer af foreningen optoges :
Hr. fabrikeier Christian L a n g a a r d, Frydenlunds bryggeri
og Hr. H. Parr Samuel s o n, agent for Husqvarna brug.
Hr. Premierløitnant i marinen A. Olsen holdt foredrag om
kontrol med kompasserne på jernskibe.
Den ordinære generalforsamling afholdes tirsdag den
12te marts kl. 7r/2. Der foreligger årsberetning og
regnskabs-oversigt for 1888. Valg af formand, viceformand og
sekretær samt et medlem af direktionen (Hr. kontorchef
A.Fenger-Krog udtræder efter turj. Yalg af 3 Suppleanter for
direktionen. Valg paa 5 medlemmer af repræsentantskabet
istedetfor de efter tur udtrædende: Overretssagfører J. J. Bruun,
kaptein O. W. Lund, direktør E. A. H. Sinding, ingeniør
C. W. Talen og chemikerdr. E. Larsen. Valg af 5
suppleanter til repræsentantskabet. Forslag fra direktionen om at
optage Hr. veidirektør H. Krag som foreningens
æresm ed l em.
Den norske Ingeniør- og Arkitektforening. I
måneds-forsamling fredag den 1ste marts tilstede 26 medlemmer,
optoges som medlem arkitekt Olaf Christian Due.
Formanden oplæste skrivelse fra byfogden i Holmestrand som
svar paa henvendelse angående den ledig averterede
stads-ingeniørpost med gage 500,00-fem hundrede kroner - årlig.
Der oplyses, at gagen virkelig er fastsat til 500,00 kr. pr.
år (som svarei til Kr. 1,37 pr. dag) og at stadsingeniøren ikke
kan gjøre regning på nogen væsentlig biindtægt. Udtog af
den for stillingen udfærdigede instrux på 12 paragrafer vil
findes indtaget nedenfor. Formanden oplæste en med
skrivelse fra direktionen fra Fredrik shalds kanal
indløben Forestilling fra brugseiere ved
Fredriks-h a l d s - v a s d r ag e t. Forestillingen besluttedes enstemmig
oversendt til regjering og storthing som bilag til
foreningens betænkning angående sløifning af kanaldirektør-embedet.
Tekniske nyheder.
n. Opbrænding af Søppel og Feieskarn. Den
engelske ingeniørinspektør Codringtoii har inspiceret alle de
byer i England, hvor der er indrettet opbrændingsovn for
søppel og feieskarn. Sådanne findes i Manchester,
Birming-ham, Glasgow, Blachford, Leeds, Bradford, Bolton, Bury,
Purton, Salford, Newcastle, Hull, Derby, Nottingham,
Blach-burn, Hackmandwiks, Warriugton, London, AVhitechapel,
Ealing, Southampton, Buxton, Bournemouth og Winchester.
Inspektionen har taget et år.
n. lldsfarlig Indklædning af varmerør.
Gesundheits-ingenieur beretter om et Tilfælde i en fabrik, hvor
træfor-skalingen udenpå en damprørledning, der var isoleret med
kiselguhr, fattede ild. Mellem kiselguhren og træforskalingen
var der fyldt med sagflis og denne tændte ved flangerne,
som ikke var isolerede med guhren.
Lopper berg tunnelen, beliggende paa Briinigbanen
mellem Alpnachstad og Luzern, blev den 18de februar
gjen-nembrudt, efterat arbeidet, der var påbegyndt i august 1887,
havde varet i 18 maaneder. Dens længde er 1184 m., hvoraf
259 m. ligger i en kurve af 300 m. radius. Paa sydsiden
blev valgt en stigning af 6: 1000(1: 167) for de første 690 m.,
medens de øvrige 494 m. ligger horizontalt. Tunnelprofilet
har en fri bredde af 3.8 m. og en høide af 4.5 m. over
skinnerne, medens der dog gjennemgaaende er udsprængt 0.35 m.
mere for en senere mulig anbringelse af en niurbeklædning
af denne tykkelse. Den theoretiske udbrudte Masse er 22^?
m3 pr. løbende meter. På østsiden er i afstand af 50 m.
udsprængt uischer af 2.o m. bredde, 2.2 m. høide og l.s m. dybde.
Traceen fører paa sydsiden gjennem hård kalksten, som dog
delvis var meget spaltet, så at der allerede nu er anbragt
flere hvælv med en samlet længde af 150 m., hvilket ogsaa
er tilfældet med de sidste 220 m., der på nordsiden fører
gjennem en grushaug. Da den direkte udstikning over fjeldet
om ikke umulig dog ihvertfald vilde have været meget
omstændelig, ligesom den heller ikke vilde have angivet den
nøiagtige længde, blev en triangulering i tilslutning til den
over kantonen Luzern udført, og verificeringen efter
gjennem-bruddet viste en afvigelse i axens retning af kun 6 cm. Den
opmålte længde var 20 cm. længere end den beregnede.
(Schw. Bauzeitung).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
