Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
TEKNISK UGEBLAD
7de marts 1889
nye lov om vasdragenes benyttelse og den forandrede
stilling- og betydning, som af denne vil resultere for
kanalvæsenet, Man vil i denne henseende navnlig
paapege lovens 2det kapitel: «0m vandets
benyttelse i industrielt Øiemed.»
Skal denne del af loven gjøre den tilsigtede
nytte, vil der herved tilføies kanalvæsenet et stort
og betydningsfuldt virkefelt, hvis bearbeidelse
foranlediger et betragteligt tillæg til dets tidligere
arbeider både i art og omfang. De tidligere love
vedkommende vandvæsenet indeholdt intet om ret til
ved fordringer i Vasdragene at fremme
vandindustrielle interesser, og efter det opsving, vor industri
i de senere år har taget med stadig stigende priser
paa vandkraften, må den nye lov med sikkerhed
antages at ville medføre en virksomhed for
kanalvæsenet, der istedetfor at tilstede nogen
indskrænkning i dets etat, tvertimod vil foranledige personalet
forøget.
Det ligger klart i dagen, at skal de herom
handlede interesser ske fyldest, må Vasdragene
gjøres til gjenstand for et indgående og stadigt
studium, hvis resultater må være tilgjængelige for
de industridrivende ved henvendelse til kanalvæsenet
som offentlig autoritet; at henvise publikum til
privatiserende ingeniører med forespørgsel om
vas-. dragsforhold vil ikke være tilstrækkeligt, idet der
til sådanne besvarelser kræves materialier som t.
ex. vandstandsobservationer og vandmasseberegninger,
der ikke lade sig tilveiebringe i en fart eller ved
en enkelt leilighed. Den store forskjel på at kunne
ty til en offentlig ansvarlig, hydroteknisk autoritet
istedetfor til private ingeniører - selv om man går
ud fra, at sådanne altid findes ved hånden, er
indlysende. Det må også i denne forbindelse
bemærkes, at de private hydroteknikere landet rundt
må kunne henvende sig til kan al væsenet til
erholdelse af de for deres arbeider i industriens tjeneste
nødvendige oplysninger betreffende forholdene i
Vasdragene. - Men også for det offentlige selv er det,
- ikke mindst paa grund af den nye vasdragslov,
– fornødent fremdeles at opretholde en erfaren og
.kyndig kanaletat. Som andetsteds i denne
forbindelse er ytret vil det ikke kunne undgåes, at
industrien her på mange hold kommer til at støde
sammen med og ofte også krydse de ældre, før
omtrent enerådende interesser i Vasdragene, nemlig
færsel og fløding, og for fremtiden, når loven får
virket en stund, vil derved foranlediges en mængde
afgjørelser af departementet, der i høi grad vil
på-kræve teknisk indsigt og indgående lokalkundskab.
Denne må departementet ubetinget søge hos
kanal-væsenet, og denne institution vil derfor for fremtiden
i denne retning komme til at udvikle en stor og
betydningsfuld virksomhed, ligesom industriens
udvikling og den gjennem loven åbnede adgang til
expropriation efterhånden vil fordre betydelige og
vidtgående reguleringsarbeider for bedre at udnytte
den rigdomskilde, som vore vandfald byder.
Man skal i denne forbindelse heller ikke
undlade at påkalde opmærksomheden for et
betydningsfuldt arbeide, der som følge af vasdragsloven kan
blive pålagt kanaldirektøren, idet det nemlig inden
føie tid kan blive fornødent at etablere det i
vas-dragskommissionens udkast foreslåede opsyn med
Vasdragene med kanaldirektøren som øverste chef.
Det heder herom i udkastets § 61: «Kanaldirektøren
har som sådan opsynet med rigets vasdrag. > Denne
§ er ikke indtagen i vasdragsloven, idet Storthingets
justitskomite no. 2 i tilslutning til den kgl. prop.
antog, at man først burde afvente virkningen af
lovens realforskrifter, inden man skred til
organisationen af et sådant opsyn. Men loven forudsætter
til gjengjæld, at de afgjørelser, som i
vasdragsspørgs-maal nu, istedetfor af vasdragsopsynet, skulle
foretages af kongen, må ske efter kanaldirektørens
anvisning.
Det er nu indlysende, at det i foran påpegede
retninger fornødne studium af vore vasdrag kræver
en ganske betydelig erfaring og navnlig i
ingeniør-mæssig henseende en aldeles speciel praxis. Og det
tør vistnok forudsættes, at enhver tekniker, som har
fulgt med sin tid, skal erkjende, at der i spidsen
for de funktionærer, der ere anbetroede det ovenfor
nævnte specielle studium og for det hele land saa
vigtige arbeide, må stå en mand, der selv har
indgående kjendskab til arbeidets både omfang og
art, hvis initiativ er frit, og som kan optræde med
den fornødne autoritet. Der kan efter komiteens
formening ingen tvivl være om, at kanalvæsenet -
ordnet på hvilkensomhelst anden måde end som
selvstændig administration med egen sagkyndig
direktør, - ikke vil magte sin opgave og at landet
- omend måske til en begyndelse ikke saa ligetil
mærkbart - herved vil lide skade på sine interesser.
Som det vil sees, har man her intet specielt hensyn
fæstet ved de arbeider i de offentlige
kommunikationers tjeneste som kanalvæsenet herefter vil få
at projectere og udføre i marken; selv om disse
arbeider efter fuldførelsen af Bandakkanalen skulde
blive indskrænkede - hvilket iøvrigt for Øieblikket
ikke er så godt at sige - formener man altså, at
kanalvæsenets øvrige opgaver fuldt ud nødvendiggjør
bibeholdelsen eller endog udvidelsen af dets nuværende
administration. Skulde der hertil komme arbeider
i marken, træder nødvendigheden af en sagkyndig
kontrol med vedkommende arbeidsbestyrere så meget
klarere i dagen.
Som et af ankepunkterne mod den nuværende
ordning af kanalvæsenet har været anført, at
administrationsudgifterne skulle stille sig
uforholdsmæssig store i forhold til det hele budget. En
forfatter i dagbladet for 15 jan. d. a. bemærker
angaaende dette punkt følgende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
