Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
TEKNISK UGEBLAD
14de marts 1889
at det tekniske studium, forsaavidt betræffer
kanalvæsenet, streifer ind på felter, der står havnevæsenet
langt nærmere end veivæsenet, og
ingeniørkommissionens udtalelse må således formentlig i potentseret
grad finde sin anvendelse på det nu foreliggende
spørgsmål.
Efter hvad komiteen har bragt i erfaring skal
«en bedre disposition af ingeniørkræfterne» være
fremholdt som motiv for sammenslutningen mellem
de omhandlende tvende brancher. Der er vistnok
ingen tvivl om at veiingeniører, som have sine
arbejdssteder på eller i nærheden af de steder, hvor
kanalva senet skal have udført t. ex. en undersøgelse
eller et mindre arbeide, i mange tilfælde kan udføre
disse arbeider, og at derved kan indspares tid samt
skyds og diæt for kanalvæsenets egne folk.
Det er også bekjendt, at der ved en flerhed af
tilfælde, med mere og mindre heldigt resultat,
allerede før er gået frem på denne måde. Men deslige
arbeider må, om de skulle kunne overdrages andre
ingeniører end kanalvæsenets egne, ikke være af
sådan art, at de fordre speciel hydroteknisk
kundskab, og det vil derhos i de fleste tilfælde kræves
tilsyn og kontrol fra kanalvæsenets side. Det kan
imidlertid ikke indsees at være nogensomhelst
nødvendighed i, for at opnå en sådan Samvirken mellem
statens ingeniørkræfter, at lægge begge brancher
-under samme direktør. Komiteen vil fremholde, at
netop naar kanalvæsenet har sin egen sagkyndige
chef, vil denne kunne bedømme, når en undersøgelse
ei. lign. egner sig til udførelse af en veiingeniør,
og han vil da have let ved gjennem veivæsenets og
kanalvæsenets fælles foresatte, arbejdsdepartementet,
at foranledige det angiældende arbeide udført på
.den for staten billigste måde. Komiteen må i det
hele betragte den besparelse, som gjennem
kanalvæsenets indordning under veivæsenet skulde kunne
indvindes «ved bedre disposition af ingeni ørkræfterne»,
som mere velklingende for øret end grundet i de
faktiske forhold, idet den tilsigtede fordel ved god
vilje fra alle vedkommende må kunne opnåes lige
godt, uden at foretage et så skadeligt skridt som
at ophæve kanal væsenet. Man er forberedt på at
blive mødt med en indvending, at kanalvæsenet,
som sådant ikke behøver at ophøre at existere fordi
<det mister sin direktør, idet man jo kan tænke sig
dets forretninger bestyrede af en egen kontorchef
under veidirektoriatet. I forretningsmæssig
henseende vilde vistnok de skadelige følger af
kanal-direktørembedets inddragelse reduceres endel ved en
sådan ordning, men komiteen må dog bestemt hævde,
at det vil være høist uheldigt at slå ind på denne
middel ra. Det kan ikke undgåes, at en sådan
kontorchef, samtidig som han naturligen bliver den,
som alene udarbeider sagerne, dog vil føle sig bunden
i sit initiativ og slappet i sin virkelyst og
ansvarsfølelse af hensyn til sit underordnede forhold til
veidirektøren. Der vil ved en sådan ordning kun
opnåes, at ansvaret henlægges til et sted, hvor det
efter sagens natur ikke med nogen virkning kan
gjøres gjældende, medens den i realiteten
ansvarshavende i tilfælde kan skyde sig ind under sin
uselvstændige og underordnede stilling.
Hvad nu endelig angår følgerne af denne
sammenslutning for statens veivæsen selv, da formår
man ikke at indse andet, end at der også for dette
må opstå misligheder af en sådan ordning. Det tør
ansees ganske overflødigt nærmere at påvise, og der
vil formentlig heller ikke fra noget hold reises tvivl
om, at veivæsenet med sine betydelige budgetter,
sit store antal over det hele land spredte
arbeids-steder, og talrige ingeniørpersonale fuldt ud må
lægge beslag på sin direktørs arbeidskraft; enhver
spredning af denne mands tid og virken ind over
andre felter må nødvendigvis komme i afdrag på,
hvad han kan præstere for veivæsenet; og da det
vel ikke kan være meningen, at bestyrelsen af
kanalvæsenet intet studium eller arbeide skulde
medføre, vil veivæsenet ubetinget blive skadelidende
ved denne sammenslutning.
I budgetforslaget for 1880-83 anfører
veidirektøren, at der «med den hidtilværende bevilgning
af ca. l million kroner om året skulde medgå ca.
30 år, inden de veiprojecter, hvorom der nu er
tale, vil blive fremmede. Det er således ikke
synderlig udsigt til, at der i nogen nær fremtid
skulde blive tale om nogen reduktion i veivæsenets
virksomhed.
Skulde det imidlertid mod al rimelig formodning
erfares, at man i statens veivæsen kunde tro det
muligt ved direktørens og det nuværende personales
hjælp at overtage også hin fremmede administration,
da må komiteen slutte sig til dem, der antager, at
den således overskydende arbeidskraft ved
veiadmini-strationen bør indskrænkes i overensstemmelse med
det virkelige behov, istedetfor at anvendes til at
overtage bestyrelsen af sager, hvortil den mangler
de fornødne kvalifikationer.
Komiteen må altså som resultat af sine
over-veielser konkludere med ubetinget at fraråde en
sådan sammenslutning mellem kanalvæsenet og en
anden teknisk branche. Enhver der har havt
befat-ning med udførelsen af større arbeider vil være på
det rene med, at den ting at spare på administration
er en foranstaltning af høist tvivlsomt værd; men
ligeoverfor de interesser, der her står på spil, kan
en sådan besparelse aldeles ikke komme påtale; et
feilgreb eller en uhensigtsmæssig disposition vil her
kunne foranledige mangfoldig gange større tab end
det beløb, som der nogengang kan blive spørgsmål
om at spare. I teknisk henseende vil den påtænkte
kombination være et ubetinget tilbageskridt, idet
man i fremtiden vilde komme til at savne mænd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
