Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 12.
TEKNISK UGEBLAD.
45
Indfcold: Spredte bemærkninger. -
Foreningsefterretninger _ Tekniske nyheder: - Gasmålernes stand. - Londons
vandforsyning. - Elektrisk belysning fra centralstation i Kristiania. -
Billigt rarrne- og kogeapparat. - Norsk industri.
Spredte bemærkninger
af
Ingeniør B. S. Jennechen.
I.
Et uundværligt gode.
Med en hurtighed, som næsten er uden
sidestykke i den kunstige belysnings historie har
petroleumolien vundet udbredelse over hele den
civiliserede verden. Den er bleven en handelsartikel af
første rang, og dens stilling for Øieblikket er
stærkere end nogensinde tidligere. Af medbejlerne er
moderatørolien nu en saga blot, medens meningerne
er delte om, hvorvidt lysgasen har hævdet sin plads.
Hemmeligheden ved petroleumoliens overordentlige
anseelse finder sin forklaring i, at dens mål har
været at forøge det sociale velvære i de tusinde
hjem. Den gjør ingen personsanseelse og er lige
høit skattet i statsministerens salonger som i
arbei-derens tarvelige stue. I by og bygd hos fattig og
rig overalt har petroleumolien været til velsignelse,
det er nutidens universalbelysningsmiddel. Med ren
samvittighed smiler derfor petroleumen af hin tåbelige
rival, hvis opgave i over to menneskealdre har været
at berige sig på publikums bekostning. Det bedste
bevis for, hvor uberettiget ankerne mod
petroleumbelysningen er, viser den forbausende stigning af
konsumtionen, som har fundet sted i de senere år.
Ifølge prof. H. Hafer er verdensproduktionen af
olie steget fra 2.4 millioner tons i 1878 til 4.6
millioner tons i 1885. Nutidens stigende behov aflys
har det hidtil faldt i petroleumoliens lod at kunne
tilfredsstille og jeg forstår overhovedet ikke,
hvorledes samfundet vilde tage sig ud uden denne
belysningsart. Hvis gas og elektrisk lys begge
forsvandt en mørk vinterdag, så vilde derved vistnok
skabes en forbigående ulempe og byens
kommunebestyrelse vilde beklage tabet af en af sine rigeste og
bedste indtægtskilder; men den store befolkning vilde
stå uberørt som ligegyldige tilskuere, og det daglige
liv vilde gå sin jevne gang. Ikke alene besidder
petroleumolien evnen, men også viljen til at rette
de herved fremkomne mangler.
Men, hvis man tænker sig at petroleumolien
gjorde strike, så vilde følgerne heraf spores i
årrækker hos de fleste familier over land og by.
Tusinder af forretninger alene i Christiania vilde
gerådeiubeskriveligforlegenhed, og endnu vanskeligere
blev det for den strævsomme håndværker og
handelsmand at stå sig i kampen mod hin store begunstigede,
som bruger mer end 10 000 m3 gas om året.
Kommunebestyrelsen måtte søge efter tomt til et nyt gasværk,
fra skrabkasserne måtte moderatørlamperne
frem-trækkes for atter at komme til hæder og værdighed,,
men formanden i Storthingets landbrugskommite vilde
glæde sig over de stigende talg- og smørpriser, på
samme tid som intet belysningsmiddel med sin nuværende
pris og skikkelse kunde erstatte den strikende.
Jeg har tilladt mig ovennævnte tankeexperiment,
for at enhver kan forstå hvilken forsvindende rolle
! gas og elektrisk lys spiller, og komme ihu hvilket
uundværligt gode menneskeheden besidder i
petro-leiimolien.
Råstoffet jordolien har været kjendt fra de
! ældste tider, og forekommer på mangfoldige steder
i af jordkloden, men de lærde er uenige angående
deris oprindelse. Medens fremragende kemikere
! har opstillet den hypothese, at olien dannes i jordens
varme indre ved reaktioner mellem kulstofholdige
jern og vanddamp, helder andre til den anskuelse
at jordolien stammer fra planterne og er fremkommet
! under varmens indflydelse omtrent på samme måde
som tjæren dannes ved træets eller stenkullenes
destillation. Disse antagelser er i den nyeste tid
! imødegået af forskjellige forskere og prof. Hafer
kommer efter egne studier i Amerikas og Galiziens
oliefelter i overensstemmelse med andre videnskabs-
j mænd til deri slutning, at jordolien er af animalsk
oprindelse. På lignende måde som i årtusinder
kullene er opkommet ved planternes forvandling,
skulde jordolien være dannet ved sønderdeling af
dyrelevninger fra Saurier, blækfiske, koraldyr o. a.
Bortseet fra den geologiske sandsynlighed er
rigtigheden af denne hypothese bleven bekræftet ved5
kemiske experimenter i den nyeste tid, idet det er
lykkedes prof. Engler ved indvirkning af tryk og
varme på dyriske stoffe som fisketran, fedt og
lignende at fremstille produkter, der viser
gjennem-gående lighed med råpetroleum.
Råolien indeholder en række forskjellige kul:
vandstofforbindelser enkelte flygtige og meget
ilds-farlige andre med høiere kogepunkt indtil over 300°
C. Ved rektification erholdes 3 forskjellige hoveddele.
Det første destillat, som opfanges særskilt er lette
flygtige Vædsker med kogepunkt under 200°, som
kommer i handelen under navn af petroleumæther,
| gasolin, ligroin, putzolie, de udgjør ca. 15%, finder
j anvendelse til fremstilling af kunstig kulde, opløs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
