Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 13.
TEKNISK UGEBLAD.
49
Indhold: Spredte bemærkninger. - Om den i Briissel anstillede
forsøgsdrift med elektriske sporvogne. (Forts.). - Vore skove. - For-
eningsefterretninger.
Revisorpost.
Spredte bemærkninger
af
Ingeniør B. S. Jennechen.
I.
Et uundværligt gode.
(Fortsættelse).
Ved bedømmelsen af en lampes økonomi kommer
det an på olieforbruget. De små lamper bruger i
forhold til lysstyrken mest olie, men de største lamper
på 50 å 100 lys udnytter dog ikke olien synderlig
bedre end gode rundbrændere på 16 å 20 lys. Et
af de bedste resultater giver Oolumbusbrænderen,
hvis blus er kugleformet.
Olieforbrug pr. 1 time.
Lysstyrke angivet i normallys.
Gram olie forbrugt pr. 1 normallys.
Fladbrænder .................
25 gr.
7
3.7
Kundbrænder ................
45 -
16
2.8
Columbus ...................
102 -
40
2.6
I ovenstående tabel mangler regenerativlampen;
det er nemlig endnu ikke lykkedes at konstruere en
petroleumlampe, som engang tilnærmelsesvis udnytter
det lysgivende stof så fuldkomment som de s. k.
moderne gasbrændere; men i disse sidste er
kulpartiklerne ophedet til en så intens hvidglødning, at
en yderligere forøgelse af flammetemperaturen kun
frembringer kemisk virkende stråler, som ikke
opfattes af Øiet, og jeg tror derfor, at med hensyn til
lyskraften, så er gasen ved endemålet.
Petroleumolien har således intet videre at frygte fra den kant.
Lysstyrken betinges imidlertid ikke alene af
temperaturen, men også af kvantiteten glødende
kulpartikler i flammen; den s. k. naftalinlampe er et
exempel på, hvilket glimrende og skjønt lys der kan
frembringes, når gasens kulstofgehalt forøges; i
farvetonens renhed og eleganse kan neppe noget
lys sammenlignes med naftalinlampens.
Medens lysgasen er forholdsvis fattig på aktivt
kulstof*) kun 17%, så har petroleumen et rigt forråd
ca. 86%. Hvis det nu udelukkende kom an på
kulmængden, så vilde forholdet mellem lyseifekten være
17 : 86. Men i virkeligheden er det ikke så, thi i
almindelige brændere giver 100 gr. petroleum 36 og
*) Med aktivt kulstof mener jeg kun det, som kan
frembringe lys altså ikke sumpgasens og kuloxydens.
100 gr. gas 22 lys. Beregnes nu
kulstofforbruget-for en bestemt lysstyrke, så finder man, at
petroleumlampen forbruger 3 gange så meget heraf som
gasbrænderen. I de nuværende petroleumlamper foregår
der således et stort sløseri med kulstoffet. Pr. 22
normallys behøver en almindelig gasbrænder 17 gr.
og en regenerativbrænder kun 8 gr. men en
petroleumlampe derimod 52 gr. kulstof.
Når man videre betænker, at med de nuværende
prisforholde koster lysgasens 8 gr. kulstof mer end
petroleumens 52 gr., så ligger det nær at drage den
slutning: her foreligger en stor opgave at løse I
betragtning af den store rolle petroleumbelysningen
spiller i Christiania, der hvad jeg før har omtalt
koster konsumenterne ca. 3A mill. kroner, så vil
løsningen af denne opgave være af overordentlig
økonomisk betydning; thi hvis det kan lykkes at
nyttiggjøre petroleumens kulstof i ligeså høi grad
som lysgasens, så vil dette sige det samme som en
årlig besparelse af 500 000 kroner - fem hundrede
tusinde!
Erindrer man videre med hvilken omhu og
interesse man hidtil har beskyttet
petroleumbetys-ningen i Christiania ved høie gaspriser, så tvivler
jeg ikke på, at der vil blive udstillet en præmie på
mindst 20000 kroner for den, som praktisk kan
løse hin opgave.
Da der årligårs uddeles stipendier til ingeniører
for at studere kloaker, pudrett, søppelkasser,
feie-skarn etc. så kunde man foreløbig lade det bero med
et stipendium. Det vilde være en spore til
opmuntring for de fagmænd, som træder i
belysningsvæsenets tjeneste. Jeg sigter hermed til
elektroteknikerne, thi lysgasen sover sig frem så den behøver
man ikke at tænke på.
I 1887 blev der jo af gasværkets kasse uddelt
et stipendium på kr. l 500 - ikke til gasværkets,
men til telefonselskabets direktør. Det forekommer
mig derfor at være logisk, hvis man også lod en;
af vore elektroteknikere erholde et lignende bidrag
for at studere petroleumoliens fremtidsudsigter, thi
på dette felt er der - hvad jeg har påvist - noget
virkeligt stort at udrette.
Når så stipendiatens reiseberetning foreligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
