Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
TEKNISK UGEBLAD
28de marts 1889
vil der for mig være yderligere stof om denne
materie og jeg vil måske være nærmere målet: Billig
belysning for alle samfundsklasser. Derfor,
indtil mit næste manuskript om petroleumbelysningen
foreligger, kan det være nyttigt at holde sig følgende
regler efterretelig:
1. Kjøb ny væge og skyl oliebeholderen ren mindst
en gang om året. Når beholderen er tørret,
bør der heldes på nogle spiseskeer tørt
kjøkken-salt, derved holdes olien klar og fremforalt
vægen tør.
2. Når lampen skal slukkes, så må dette ikke ske
ved at «blæse den ud», men altid kun med
skruen, den slukker da af sig selv efter kort
tids forløb. Blæser man lampen ud, så kan let
explosion indtræde, og skrues ikke vægen ned,
så forplanter olien sig fra vægen udover
beholderen, hele lampen bliver våd af olie og værelset
forpestes af petroleumlugt.
3. At den skorpe, som danner sig på vægen, må
skrabes af, før lampen tændes, siger sig selv,
men det er også nødvendigt af og til at skrue
alle brænderens dele fra hinanden og befri dem
fra de affaldne kulskorper.
4. Gjør lamperne istand ved dagslyset, aldrig om
aftenen.
5. Kjøb ikke olie på flasker, thi både er det
kostbart, og dernæst resikerer man let, at der følger
fugtighed med, og for det tredie er det forbundet
med stort besvær for ølbryggerierne at rengjøre
petroleumflasker.
6. Iagttager man ovenstående vink, så vil der
sjelden blive anledning til misfornøielse med
lampebelysningen, men skulde det aligevel
indtræffe at «lampen brænder dårlig» så bør man
forsøge en anden olre.
Om den i Briissel anstillede forsøgsdrift med elektriske sporvogne.
Foredrag i Ingeniør- & Arkitektforeningen den 8de marts 1889.
(Af ingeniør I. Vogt).
Da der for tiden er megen tale om at benytte
elektrisk kraft til drift af sporvogne i Kristiania,
har jeg troet, at det her i vor fagforening, blandt
fagmænd vilde være på rette sted at meddele mine
herrer, hvad jeg vedkommende anvendelse af
akkumulatordrift havde anledning til at høre og se under
min nærværelse i Briissel i september 1888, da den
internationale sporveisforening (Union internationale
permanent de Tramways) afholdt sin årskongres, der
overvares af ca. 120 fagmænd. Som jeg i Norsk
teknisk tidsskrift for 1888 6te årgang, 3die hefte
har meddelt, havde man i Brttssel i 1887 introduceret
en forsøgsdrift med 3 elektriske sporvogne -
akkumulatordrift. - Den internationale forenings
præsident hr. G. Michelet, der er direktør for det
udstrakte sporveisnet i Brtissel, og som siden den i
1885 under Antwerpenerudstillingen anstillede
kon-kurance med forskjellige sporveismotorer, (den der
konkurer ende elektriske sporvogn vandt her første
pris) har taget virksom del i og varmt intereseret
;sig for løsningen af spørgsmålet om anvendelse af
akkumulatordrift, holdt på den 3die dags samvær
et særdeles interessant og lærerigt foredrag om de
i Brtissel anstillede forsøg med de elektriske
sporvogne. Da hr, Michelets foredrag vanskelig lader
sig væsentlig forkorte, skal jeg i oversættelse
nedenunder meddele foredraget:
«For et år siden havde jeg den ære i Wien at
meddele mine herrer en del detailler vedkommende
de forhold, under hvilke man her i Briissel har
indrettet sig ved de anstillede forsøg med elektrisk
sporvognsdrift. Jeg beskrev de på vort depot i rue
Juste Gipse anbragte stationære indretninger, ligesom
den anordning, der var truffen for at applicere det
Julienske system på de elektriske sporvogne her.
Mine herrer vil idag få anledning til at se disse
indretninger i fuld drift.
Jeg tror imidlertid idag at burde meddele en
del om akkumulatorerne, disse nye, i en vis forstand
hemmelighedsfulde og kun ufuldstændig kjendte
organer, på hvilke vort elektriske system hviler: den
elektriske drift afhænger af disse akkumulatorers
mere eller mindre brugbarhed. Jeg har her at
forevise et fuldstændigt akkumularbatteri således, som
de benyttes i vore sporvogne med de forskjellige
enkeltheder, hvoraf batterierne er sammensatte,
blypladerne, som skal optage den aktive masse, de
elektriske negative og positive plader, som skal
indsættes i batterierne. Den aktive masse påvirkes
af den elektriske strøm, hvorved den kemiske
reaktion frembringes; den er den lampe, som modtager
olien og beholder denne, indtil det øieblik, da den
antændte væge langsomt fortærer den. Blygitterets
celle er fyldt med en deigagtig masse, bestående af
en i et bestemt forhold blandet blyoxyd (mennige
og blyglette) sammenknaet ved hjælp af tilsat
ud-spædt svovelsyre. De således præparerede og
tørrede blade bliver derpå udsat for en elektrisk strøms
påvirkning, hvorved blyoxyden bliver forandret i
dens kemiske sammensætning og hvorved den kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
