Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
TEKNISK UGEBLAD.
28de marts 1889
M. Hansen troede, at det blev for lidet iagttaget, at
luften var tilstrækkelig fugtig. Anså de gamle kakkelovne
for langt sundere end de nye, når man kunde få nok frisk
luft gjennem tilfældige utætheder i værelserne. Den luft, som
gik gjennem mantelovnene var ubehagelig. Vilde man opnå
en rigtig god ventilation, måtte man anvende centralopvarmning.
Stub foreslog ovnene forsynede med en støbt
brugsanvisning om hvorledes ventilerne skulde benyttes.. Der blev
ikke sørget tilstrækkeligt for, at luften førtes bort. Dette
kunde ske ved at opvarme udtrækskanalen.
Heyerdahl. Forskjellen mellem Redtenbacher,
Weis-bachs og Uhlands angivelser beroede muligens på, at de første
regnede med ren luft men den sidste med luften, som den er
i byerne. Efter hans erfaring var det, der betingede en god
ventilation, en kraftig udsugning af den forbrugte luft, og da
var det ikke tilstrækkeligt at opvarme udtrækskanalen.
Mekaniske midler var kostbare og vanskelige at anvende, men
man måtte ty til dem, især hvor det gjaldt ventilation af
større rum.
Holten Moderne hygienikere som Uhland benyttede som
målestok for luftens renhed dens kulsyregehalt, og den var
omtrent ligestor i by og på landet. Magasinovne svider ofte
luften, men da er årsagen hertil, at ovnen er for liden for
værelset. Det er det i luften værende støv, som gjør taget
sort. Vilde ikke koste så meget at skaffe opvarmet frisk luft.
Brændeforbruget til at opvarme 20 m3 luft pr. time fra -f- 10
til + 20° C. vilde udgjøre ca. 2 kg. stenkul pr. døgn.
Due: Talen svævede i en misforståelse, når han mente,
at alle ventilationsovne var dårlige. Mejdingers ovne havde
dobbelt mantel, så her kunde luften ikke brændes. At taget
blev sort kunde blot uudgåes, ved at tage så store ovne, at
luftens hastighed blev liden, men man måtte tage så store
ovne, at de blev rene monstra. Havde ikke så stor tro til
stenovnene.
Lysgaard: Troede ikke, det vilde blive så kostbart,
som Due mente, at holde luft- & afløbskanalen stadig åben.
Holter havde påvist, at det kun krævede 2 kg. kul pr. døgn
at opvarme den ydre luft. Enhver ovn havde en høiere
temperatur på sin yderflade end nødvendigt; og det vilde ikke
kræve mere varme at opvarme den ydre luft end at opvarme
luften ved gulvat. Luften i Christiania var så uren, at den
altid måtte filtreres. Centralopvarmning gav ofte så tør luft,
at møblerne ikke havde godt deraf. Troede stenovnene var at
anbefale hos os.
Eger: Erfaring fra grubedrift viste, at det skadeligste
for sundheden var forbrændingsprodukter fra lamper ikke den
udåndede luft. Anbefalede at anbringe udsugningsrør over
lampen i værelserne. Herved vilde man få en ganske kraftig
ventilation.
Heyerdahl mente, at stenovnene var bedre end
mantel-ovne, da disse blev dårlige med årene.
Talen havde netop nævnt, at de sværtede tage kom af
det støv, luften indeholdt, men også af at luften forbrændtes
i ovnene, Var enig med Due i, at Meidingerovnene var gode;
han havde ikke ment disse, men de hos os mest brugelige,
nemlig de norske ovne. Disse var tildels for tyndt støbte,
foruden at de var stygge og upraktiske. Det vigtigste for
ventilationen var anbringelsen af åbningerne for ud- og
indstrømning. Før havde man anbragt åbningen for udstrømning
ved gulvet og for indstrømning ved taget. Nu var man
derimod kommen til, at udåndings- og forbrændingsprodukterne,
som var varme, holdt sig ved taget, medens den kolde luft
holdt sig ved gulvet; begge måtte derfor fjernes, således at
man måtte anbringe udstrømningsåbninger både ved tag og
gulv, og indstrømningsåbning over mandshøide, men dette var
netop det vanskeligste at praktisere, idet man måtte have
særskilte kanaler for gulv- og tagluften.
Due fremholdt mod Lysgaard, at det var kostbarere at
opvarme stadig ny indstrømmende luft end luften ved gulvet.
Imødegik Taléns sidste udtalelse.
Lysgaard: Det var intet nyt princip, at benytte
trækken i lamper til at bortføre luften; det var oftere anvendt.
I anledning af Taléns sidste udtalelse mente han, at det er
netop den kolde luft ved gulvet, det gjælder at skaffe bort.
Luften under taget har man alligevel ikke ondt af, da man
ikke kommer i berøring med den. Var enig i at
Mejdinger-ovneiie var bedre end de andre, da de var indkapslede.
Dahl imødegik Talen; luftens kulsyregehalt ved taget
var kun ganske ubetydeligt større end ved gulvet, og her var
luften også kold; derfor gjaldt det at skaffe denne bort.
Omtalte forskjellige filtreringsmetoder. Havde fundet det
hensigtsmæssigt at bruge såkaldt «smørgaze» anbragt i en
ramme i friskluftkanalen; dette forringede dog tværsnittet og
hastigheden, så kanalen måtte gjøres større.
Talen fastholdt sin udtalelse under henvisning til
Pettenkofer og Grashof, og påstod, at lampernes
forbrændingsprodukter, der svarer til mange personer, gik op under taget.
Syntes foreningen burde skride ind mod uvæsenet med
ven-tilationsagenternes apparater. Efter yderligere repliker af
d’hr. Dahl, Talen, H. Olsen, Lysgaard og Nissen afsluttedes
diskussionen, da den reglementmæssige tid var udløben.
Den Polytekniske Forening. I møde den 26de marts
tilstede 90 medlemmer og 13 gjæster. Som medlem af
foreningen optoges hr. advokat Ingar Nielsen. Hr. forstniester
Scheen holdt foredrag om vore skoves evne til at
tilfredsstille nutidens krav på trævirke særlig med hensyn til
træmassefabrikationen. Efter foredraget diskussion. Følgende
forslag til resolution blev vedtaget. «Forsaml ingen udtaler,
at forholdene nu påkræver, at også korte Jængder og små
dimensioner afrund last pålægges en passende udførselstold^
Rettelse.
Til spredte bemærkninger.
For en anlægskapital af et snes kroner kan en økonomisk
forretningsmand nu skaffe sig en lyskilde af 100 normallys
under forudsætning at der til amortisation og renter afskrives
10 % så beregnes udgifterne som følger pr. 100 lys og 800
brændetimer årlig
3 tidsmæssige lamper i tarveligt udstyr koster
20 kroner 10 % heraf........== Kr. 2,oo
255 gr. olie å 26 øre pr kg. udgjør i 800 timer = « 53,oo
ituslaaede lampeglas og nye væger ... = « l,oo
Tilsammen for 800 timer årlig kr. 56,oo
eller 7 øre pr. l time for 100 lys.
Dette er den billigste pris, hvortil petroleumbelysningen
k;an holdes for tiden hos os. I de forretninger, hvor et
elegant udstyr er nødvendigt kommer anlægskapitalen for 3
lamper på ca. 60 kroner; regnes tidsspildet til V* time daglig
bliver det for 160 dage årlig 10 kroner. De samlede
udgifter bliver da 6 + 53 + l -f 16 = 76 kroner eller 9,5 øre
for timen.
Revisorpost. Vi skal på foranledning henlede
opmærksomheden på det i omslaget indtagne avertissement om en
revisorpost og en assistentpost ved Kristiania komunerevision.
Der vil endnu i nogle dage være anledning til at indlevere
ansøgning om posten.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
