Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 13.
TEKNISK UGEBLAD.
51
mer i en eiendommelig molekulartilstand. De med
den negative pol forbundne plader bliver reducerede
til svampagtigt bly, medens de plader, som er
forbundne med den positive pol bliver hyperoxyderede.
Sålænge strømmen er åben, bliver de i batterierne
anbragte plader døde eller neutrale, sluttes strømmen,
forandres dens oxydationstilstand og der opstår en
elektrisk strøm, hvis retning er den modsatte af
strømretningen under ladningen. (Forts.).
Vore skove.
I diskussionen i Den polytekniske forening den
26de d. m. om vore skoves tilstand udtaltes der
paa flere hold bekymring for at mange af vore
vasdrag, specielt det Drammenske, ikke i længden vil
kunne udholde de stærke krav, som stilles til dem,
især efter at træsliberierne har taget saadant
betydeligt opsving. Disse betragtninger foranledigede
hr. statsråd Astrup til at antyde, at det måtte
ansees overordentligt ønskelig om disse mange
mægtige selskaber, der dels er i virksomhed og dels
er under dannelse i det Drammenske vasdrag, vilde
slå sig sammen for at bevirke dette vasdrags
skove forstmæssigt undersøgte, således at man kunde
få et udgangspunkt både til at bedømme beretti-
gelsen af de nu så almindelige klager over
skovens ødelæggelse, og for at danne et fast grundlag
for disse selskabers drift.
Denne tanke synes i høi grad berettiget og
det ikke allene for det Drammenske vasdrag, men
overalt hvor industrien er i udvikling og hvor man
ønsker med nogenlunde sikkerhed at kunne
bedømme fremtidsudsigterne for træslibeindustriens
beståen, hvilken nu synes at skulle danne et vigtig
led af landets næringskilder. Vi anbefaler derfor
denne tanke til de industridrivendes opmærksomhed;
den vilde koste forholdsvis små ofre, når flere
slog sig sammen, men vilde bringe en høist
ønskelig klarhed over stillingen.
Foreningsefterretninger.
Den norske Ingeniør- & Arkitekt-Forening. Mede fredag
den 22de marts. Tilstede 38 medlemmer.
Ingr. Stub fremholdt ønskeligheden af at der i »Teknisk
Ugeblad» kunde blive givet udførlige referater af foreningens
forhandlinger, og henledede bestyrelsens opmærksomhed herpå.
Formanden var fuldt enig med hr. Stub i ønskeligheden
heraf. Bestyrelsen havde også havt sin fulde opmærksomhed
herpå og han troede at referaterne i den senere tid vare blevne
betydelig udførligere og stadigere end tidligere havde været
tilfældet, men når man ikke havde anledning til at holde
særegne referenter, var det ikke så let.
Der skulde fremdeles fra bestyrelsens side blive gjort,
hvad gjøres kunde for at få referaterne så udførlige som muligt.
Derefter fortsattes diskussion om ventilation af vore
beboelsesværelser. Ark. Due gjentog det væsentligste
af sit indledende foredrag i forrige møde, og udtalte, at han
havde fundet arbeidet med at skaffe ventilation i
beboelseshuse så utaknemligt, at han for fremtiden ikke vilde anlæggesådan.
Ingr. Lund mente, at en god sag ikke burde opgives;
tilslut vilde den dog vinde seier. Vilde opstille en beregning,
over hvormeget frisk luft der tiltrængtes i et værelse for en
familie bestående af 3 personer. Efter Redtenbacher behøver
et menneske pr. time 6 m3, efter Weisbach 7.? m8 og efter
Uhland 15 å 20 (i middel 17) m3 frisk luft, altså for 3
mennesker resp. 18, 23 & 51 m3 pr. time. Tænker man sig et
værelse 8 al. langt, 10 al. bredt og 6 al. høit eller resp. 5,
6.2 og 3.6 m., med to vægflader til fri atmosfære, må der
trænge ind i værelset efter Redteubacher 0.45, efter Weisbach
0.576 og efter Uhland 1.275 m3 luft pr. m2 flade, hvilket efter
Uhland giver O.ou m3 pr. sekund med en hastighed af 1.275 m.
pr. time eller 0.00035 m. pr. sekund. Sætter man luftens
hastighed til l m. pr. sekund, vil der altså for at skaffe 51 m3
frisk luft pr. time kræves et hul på O.ou m2 = 140 cm2, altså
en spalte der er l m. lang og 14 mm. høi, eller 20 cm. lang
og 7 cm. høi. Dette syntes at støtte hans påstand, om at
det i små rum og leiligheder er nødvendigt at have kunstig
ventilation. Selv om også utæthederne i værelset tilsammen
udgjorde en sådan åbning, så manglede der ialfald afløbs-
åbning. Nu fik den forbrugte luft i almindelighed kun udløb
gjennem kakkelovnen, og her har luften kun en hastighed af
fra 0.3 (ved en ikke opfyret ovn) til 2 m. pr. sekund, medens
der fornødigedes en hastighed af 10 m. for at skaffe
tilstrækkeligt afløb.
Holter var enig med Lund i at kunstig ventilation var
nødvendig. Det måtte komme dertil, at det blev obligatorisk
at sørge for tilførsel af frisk luft, ligesåvel som for tilførsel
af vand. Den luft, som trænger ind gjennem tilfældige
utætheder gjør ingen nytte, da den er kold, og derfor ligger nede
ved gulvet, hvorfra den trækker sig bort til kakkelovnen og
går ud gjennem denne, inden den når op så høit, at den bliver
indåndet. Man burde derfor sørge for at gjøre vinduer og
døre så tætte som muligt og skaffe en ordentlig luftcirkulation,
hvorved dog apparaterne måtte være yderst enkle.
Ventilations mantelovne gjorde ofte nytte, men dels var ikke altid
sokkelen tæt og dels passedes der ikke på at lugen i sokkelen
var lukket.
Due vilde ikke gjerne give tabt, men man fristedes ofte
dertil ligeoverfor de mange klager. Skal man have en rationel
ventilation, måtte man have en ovn, hvor luftkanalen altid
stod åben, og en tilsvarende afløbskanal, som ligeledes stadig
må holdes oppe. Men dette vilde blive kostbart, og fattige
folk vilde nok ikke vide af det. I bedre leiegårde benyttedes
heller ikke ventilation tilstrækkeligt. Autoriteterne lagde
også vanskeligheder i veien for forsøg hermed.
Talen. I Lunds beregning var anført, at den
indtrængende luft var ren, medens den i virkeligheden var fuld af
støv, og de beregnede åbninger blev derfor for små. Var ikke
enig med Due i, at de nye ventilationsovne var fortrinlige.
De tilførte luft med stor hastighed, men følgen var, at luften
sværtede taget, dels fordi den førte støv med, dels fordi den
brændtes og fordærvedes ved ovnens overhedede vægge. En
skål vand på ovnen gjorde vistnok luften fugtig, men den blev
alligevel bedærvet ved at brændes. Der burde kræves, for det
første at luften filtreredes, før den blev opvarmet, og dernæst
at den ikke førtes gjennem ovnen men gjennem nærliggende
kanaler f. ex. i brandmuren. Fremholdt svenskeovnenes
fortrinlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
