Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 15;
TEKNISK UGEBLAD.
59
bestemme de forbrugs- og1 vedligeholdelsesudgifter,
som voxer i direkte forhold med det løbende
kilo-meterantal
Era 1ste januar til olte juli 1888 havde de
elektriske sporvogne i Brltssel gjennemløbet 61088
km. altså gjennemsnitlig 288 km. daglig. På denne
allerede anseelige drift er vore beregninger af
driftsudgifterne baserede.
Det var helt vanskeligt nøiagtigt at bestemme
udgifterne ved akkumulatorernes vedligeholdelse og
fornyelse. I virkeligheden leverer et batteri kraft
til en drift af gjennemsnitlig 40 km. daglig. Vi
antager fortiden, at akkumulatorerne, forinden de
tiltrænger fornyelse gjennemløber 8000 km. d. v. s.,
altså benyttet i driften i en tid af 200 dage. Da niå
akkumulatorerne tages fra hinanden; de negative
plader kan påny benyttes, hvorimod de posetive
plader må rengjøres Og påny udfyldes med aktiv
masse; pladerne præpareres (forme) d. v. s. udsat
for en elektrisk strøm, hvorpå de atter bliver
indsatte i batteriet, Vi har beregnet omkostningerne
ved denne operation så nøiagtigt som muligt, og
antaget, at de andrager 10 centimer pr.
gjennemløbet km. Vi havde for hvert batteri åbnet en
specialkonto, der hver måned blev krediteret med
10 centimer pr. km., indtil batteriets værdi blev
reduceret til værdien af de tilbageværende
materialier. Kontoen blev debiteret med alle til
batteriets vedligeholdelse og nygjørelse medgåede
udgifter.
Eesultatet af denne pinlige og nøiagtige bogførsel
i forbindelse med månedlig optagne
inventariefor-tegnelser er, at vi har fundet
vedligeholdelsesudgifterne ved akkumulatorerne at udgjøre 9 centimer
pr. kilometer.
Vi er af den formening, at et experiment, som
det af Briisseler sporvejsselskab anstillet med de her
gjorte minutiøse optegnelser, er den eneste vei, hvorpå j
man kan komme til at erholde en korrekt dom om
omkostningsspørgsmålet, Når der er tale om antallet
af gjennemløbende km., så er det nødvendigt ikke
alene at opgjøre beregningen i centimer; men også i
VIOQ af l centim.
De i Briissel med elektrisk drift opnåede
industrielle resultater er indtil den dag i dag ikke
sådanne, at de opfordrer til en fortsat anvendelse af
dette driftsmiddel. De i den senere tid skede
forbedringer foranlediger os imidlertid til at fortsætte
forsøgene, navnlig fordi vi tror, at vi nu kan sikre
os mod de utallige for den offentlige tjeneste
hin-derlige uheld og uregelmæssigheder, hvorunder vi
især i driftens begyndelse led. Vore bestræbelser
må i første række gå ud på at formindske
udgifterne ved akkumulatorernes vedligeholdelse og med
hvad dermed står i forbindelse nemlig udbedring
af de elektriske og mekaniske organer.
Når det engang vil lykkes os i disse retninger
at nå vort mål, bliver for Brttssel sporveies
vedkommende den vigtige opgave at løse: hvad skal
der gjøres for at indføre elektrisk akkumulatordrift
i vore åbne sommervogne.
I det hele er spørgsmålet om elektrisk
sporveisdrift endnu i forsøgsstadiet, og man kan ikke antage,
at den snart vil kunne indføres i praksis i sådan
udstrækning, som man syntes berettiget til efter
resultaterne af konkurrancen under Antwerpener
udstillingen i 1885.»
Dette foredrag indeholder således resultaterne
af de praktisk-vidériskabelige forsøg med
akkumulatordrift anstillede i Briissel i 1887 og 1888. Disse
forsøg synes at fortjene særlig opmærksomhed, da
de er blevne ledede af fagmænd, anstillede i større
målestok og i en drift, der har været underkastet
offentlighedens kontrol. De experimenter, der har
været foretagne med akkumulatorer for at gjøre dem
brugbare som dynamisk kraftmotorer er nu 6 år
gamle, og i denne tid er ganske væsentlige
forbedringer indførte. Opgaven er jo teknisk talt løst.
Spørgsmålet om akkumulatorernes indførelse i det
praktiske liv er nu alene af økonomisk natur,
og vedkommende akkumulatorers anvendelse i
spor-veisdriftens tjeneste beror denne på, hvorvidt
elektrisk drift kan konkurrere med hestedrift.
Under forholde som i Kristiania, hvor
frekventsen til sporvognene endnu ikke er større, end
at den kan tilfredsstilles ved enspændervogne, vil
det - efter forsøgsresultaterne i Briissel og også i
andre byer i ex. i Hamburg (se side 86 i Norsk
Tidsskrift 1888, 3die hefte) - endnu ikke lønne
sig at ombytte hestedriften med drift med
akkumulatorer.
Foren i ngsefterretn i nger.
Den norske Ingeniør- & Arkitekt-Forening:.
Generalforsamling den 29de marts 1889. Følgende
årsberetning oplæstes:
I det forløbne år eller siden sidste ordinære
generalforsamling har der været afholdt 28 fællesmøder, nemlig:
23de marts 1888: Almindeligt møde.
6te april 1888: Extraordinær generalforsamling og
må-nedsforsamling med indvotering. Nye love vedtoges.
13de april 1888: Der frem vistes nogle fotografier af
amerikanske jernbroer. Ingeniør Melby e fremlagde prøver
af cement, muret i stærk kulde.
20de april 1888: Ingeniør Vogt gav endel meddelelser
om akkumulatorer og deres sammensætning.
5te oktober 1888: Månedsforsamling med indvotering
og sexa.
12te oktober 1888: Ingeniør K. Bryn holdt foredrag:
Statistiske meddelelser om elektriske sporveie og elektriske
jernbaner.
19de oktober 1888: Refereredes arkitektgruppens
forhandling om jury for konkurrancen vedk. nyt rådhus i Skien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
