Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
TEKNISK UGEBLAD
Ilte april 1889
tekniske mangler som angående
omkostningsspørgsmålet.
Som i Wien meddelt, opgav promotorerne til
indførelsen af det elektriske system, at
traktions-omkostningerne ikke vilde overstige 16 centimer pr.
vognkilometer. Denne pris var beregnet eller
kalkuleret for bestemte linier i Quartier Leopold i Briissel
og under forudsætning af, at det i rue Juste Lipse
byggede depot skulde indrettes for den elektriske drift.
.Brusseler sporvejsselskab beregnede
driftsudgifterne på disse linier for 2 hestes drift til 25
centimer pr. vognkilometer. Forskjellen i disse udgifter
og de med elektrisk drift beregnede var således så
betydelig, at, dersom den elektriske drift vilde
lykkes, vilde meget være opnået,
På den tid, Briissel er sporvejsselskab skulde
anordne denne elektriske drift bestod det J ulien ske
system; det var stærkt anbefalet gjennem de
foretagne forsøg i Antwerpen. De der anvendte
akku-mulatortyper var 148 mm. lange og 148 mm. høie
- 576 celler. Hvert element bestod af 19 plader
og veiede omtrent 10.5 kg. Erfaringen lærte snart,
at de på denne måde dannede batterier her var for
svage. Deres ødelæggelse foregik så raskt, at
fortsættelsen af vore forsøg blev et momentant
spørgsmål. Forholdene tillod imidlertid, at man kunde
anvende noget større plader. Disse bleve da givne
en størrelse af 170 mm. længde og 175 mm. høide.
Dimensioner som tillodes, på grund af pladsen under
vognsæderne. Disse plader indeholdt 676 celler;
hvert element bestående af 14 plader og veier 12.7 kg.
Disse større batterier har vist meget større
modstandsdygtighed, end de tidligere. Enhver
forstørrelse, det være sig i antal eller i dimensioner
af et elements plader vil i høi grad bidrage til,
at gjøre akkumulatorerne varigere.
Man antager fortiden, at man ikke tør påregne
mere end 2 amperer pr. kg., altså 25.4 amperer pr.
element å 12.7 kg. Selv i en belysningsinstallation,
hvor akkumulatorerne ikke er udsat for rystelse,
bliver de beskadigede, når man udsætter dem for
store anstrængelse!". Herpå havde man et bevis i
«Théåter de la Monnaie» i Briissel, hvor de til sine
tider med en intensitet af 3 å 31/« amperer udladede
akkumulatorer bleve ødelagte inden føie tid.
Erfaring har lært os, at driften i rue de la Loi
(med en stigning af l på 30) forlanger en strøm på
30 og i rue Juste Lipse (med en stigning af l på
21 i 480 m. længde) betinger en strøm af 40
amperer. Man måtte altså under Briissels forhold have
batterier af 20 til 25 kg. vægt, dersom man vil
kunne udlade akkumulatorerne med kun 2 amperer
pr. kg. Følgen af de for små batterier, der her er
i brug, og hvis dimensioner som anført er betingede
af den disponible plads i vognene, er den, at
akkumulatorerne efter forholdsvis kort tid ødelægges.
Med de øvrige elektriske og mekaniske organer
har man ligeledes her i Briissel havt anledning til
at anstille de forskjelligste forsøg. Slet konstruerede
dynamomotorer er efter kort tid blevne ubrugelige.
Fortiden benyttes dynamoer af engelsk konstruktion,
hvilke synes at være ganske tjenestedygtige.
Samtidig har vi gjort betydelige fremskridt i at forbedre
og forenkle den mekaniske transmission, hvorfor
også de oftere i begyndelsen af vor forsøgsdi ift
indtrådte uheld er blevne sjeldnere og sjeldnere.
Imidlertid er vedligeholdelsesudgifterne af alle disse
delikate organer endnu meget store. Man har i så
henseende på langt nær ikke opnået de resultater,
som man havde håbet. Udgifterne til
akkumulatorernes vedligeholdelse, der var anslået til 3.51
centimer pr. vognkilometer, koster fortiden 9 centimer;
vedligeholdelsen af vogndynamoen og
transmissions-mekanismen var anslået til 2.16 centimer, beløber sig
her fortiden til 5.74 centimer. Kort-sagt,
general-omkostningerne af enhver slags - dog aflønninger
af de til det specielle Øiemed ansatte funktionærer,
opsyn, mekanikere, smede, hjælpere ikke medtagne
i bevilgningen -; men kun det egentlige forbrug
og vedligehold medtaget, udgjør meget nær 24 å 25
centimer pr. vognkilometer, eller på det nærmeste
den samme udgift, som driften med heste.
Driftstabet med de elektriske vogne udgjør således
udgifterne med tilsyn af de stationære maskiner,
honorar til opfinderen, forrentning af den nedlagte
kapital foruden de årlige afskrivninger på det faste
og rullende materiel.
Briisseler sporvejsselskab har fortiden 3 elektriske
vogne i drift. De stationære indretninger er
konstrueret for en drift med 8 vogne. Udrangering af
dynamoer og transmissioner for 8 vogne har
foranlediget reduktionen til det nuværende vognantal, idet
man ikke har villet indlade sig på at erstatte de
udrangerede apparater, førend man gjennem erfaring
var sat istand til at anvise de forbedringer, som
burde foretages til drift af tilstedeværende materiel.
Således har den i Briissel iværksatte drift antaget
karakteren af et praktisk forsøg, et experiment, som
har været anstillet i en tilfredsstillende stor målestok,
for derved at klargjøre os driftsforholdene på sagens
nuværende standpunkt, og navnlig da klargjort os
værdien af de af elektrikerne i udsigt stillede
forbedringer. Fagteknikernes opmærksomhed har
derfor også i særlig grad været henvendt på disse i
Briissel anstillede forsøg.
Som meddelt på mødet i Wien f. a. er lier
indført en meget fuldstændig, nøiagtig og detaileret
kontrol i hensigt at kunne beregne udgifterne ved
den elektriske drift ikke alene i det hele, men også
for dens underafdelinger. Det er nemlig af største
vigtighed ved undersøgelsen af hvad
driftsomkostningerne beløber sig til at få rede på de udgifter,
hvis størrelse er uafhængig af antallet af de i drift
værende vogne, og således blive istand til at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
