Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8O
TEKNISK UGEBLAD.
16de mai 1889
om anlæg af statsministerbolig’ på denne tomt
nærmere burde udredes m. v.
På foranledning af departementet blev der af
stadskonduktøren afgivet udtalelse om og forfattet
forskjellige situationsplaner for en sådan kombineret
bebyggelse, hvilken han fremdeles fandt utilrådelig,
uagtet tomtens udvidelse, såvel af arkitektoniske
grunde som fordi man derved blev af skåret-adgang
til regjeringsbygningens fremtidige udvidelse.
Til samme resultat kom også en til yderligere
udredning af dette spørgsmål som og af
regulerings-spørgsmålet nedsat komite bestående af: d’hrr. prof.
Dietrichsen, overretssagfører Heidenreich, ingeniør
Lekve, arkitekt Thrap-Meyer og Oberstløitnant Thrane.
Departementet udtalte sig ligeledes imod, at en
eventuel statsministerbolig skulde opføres på tomten.
Overenskomsten forelagdes atter Storthinget i
1884, til hvilket der også fra hr. arkitekt H. M.
Schirmer fremkom torslag angående regulering og
bebyggelse af tomten, med planer og tegninger,
hvorved det søgtes påvist, at overenskomsten ikke
burde antages og at også en statsministerbolig kunde
anlægges på tomten. Storthinget vedtog ikke
overenskomsten men bemyndigede regjeringen til at søge
no. 9 Grubbegaden indkjøbt. Atter nedsattes en ny
komite til spørgsmålets løsning. Komiteens
medlemmer var: statsrevisor Bern er, arkitekt Due,
arkitekt A. Schirmer, ingeniør Lekve,
expeditions-sekretær Mørch og grosserer O. Sundt. Denne
komite fremsatte da forslag til en ny overenskomst,
der dog ligesom den ældre var baseret på regu-
leringen af 1882 og frarådede anlægget af
statsministerboligen på tomten.
Proposition fremsattes da atter for Storthinget
i 1885 om godkjendelse af den nye overenskomst,
samt om bevilgning af kr. 8 000 til udgifter ved en
konkurrence for tilveiebringelse af tegninger til en
regj eringsbygning.
Propositionen blev endelig bifaldt af Storthinget
i 1885 og samme år nedsattes af finantsdepartementet
en komite for at udarbeide program for konkurrencen.
Komiteens medlemmer var: statsrevisor Berner
by-råchef P. Bjørnson, stadskonduktør Bull,
expeditions-sekretær Christie, arkitekt P. Due, expeditionssekretær
Grønvold, ingeniør Lekve, byråchef Mørch,
expeditionssekretær Olai Olsen, arkitekt A. Schirmer og
expeditionssekretær Thoresen. Ved kgl. resol. af
16de marts 1886 blev approbation meddelt på
programmet og medlemmerne af bedømmelseskomiteen
beskikket således som meddelt i ugebladet no. 11 for
1887.
Man vil af den givne fremstilling, hvori kun
de væsentligste hovedtræk i sagens udvikling er
berørt se., at om end denne udvikling har været
meget møisommelig og langsom, så har den dog
vistnok netop derfor været til held for opgavens
løsning, som man nu tør vente vil blive ført til en
tilfredsstillende slutning. Herom tror man
ialfald,-at de foreliggende forarbeides give grundet glædeligt
håb.
Tekniske nyheder.
n. Nye telefonanlæg. Mellem Fossum og Luxefjeld
for godseier Leopold Løvenskiold.
Dette anlægs længde, der bliver 22 km., skal tjene til at
forbinde godseier Løvenskiolds herresæde Fossnm med hans
eiendom og brug ved Luxefjeld.
Mellem Thomlevolden og Odnæs for hrr. D. M.
Thomlevold og P. Odnæs væsentlig for turisttrafikkens
skyld.
MellemKristiania ogGjøvik for vestoplandenes
telefonselskab.
Dette anlægs længde bliver ca. 130 km. og skal gå over
Maridalen, Hakedalen, Gran, Vestre Toten og Østre Toten.
Centralstationer skal oprettes, foruden på Gjøvik, i Gran,
Vestre Toten og Østre Toten. Fra centralstationerne skal
udgå linier til abonnenter og talestationer inden de respektive
distrikter. Hovedforbindelseslinien mellem Kristiania og Gjøvik
skal anlægges af siliciumbronzetråd.
Anlæggene udføres af i n g e n i ø r H. Falsen, Kristiania.
Propellens opfinder. Med anledning af en notis med
ofverskrift »Propellens opfinder» i no. 18 af Teknisk Ugeblad,
tager jag mig friheten fasta den arade redaktionens
uppmark-samhet på en af mig forfattad uppsats om John Erissson i
senast utkomna hafte (3) af vår «Teknisk Tidsskrift*, der det
betraifande uppiinningen af propellen på sid. 60 bland annat heter:
E. kan val ej få namn af at vara propellerns uppimnare,
i detta ords egentliga mening, enar åtskilliga fore honom
forsogt sig på samma problem, bland andra Samuel Owen,
som redan 1816 på båten «the Witch of Stockholm* - Sveriges
forstå ångbåt - och en for konung Carl Johans rakning bygd
mindre ångbåt anvande «skrufhjul», anbragta i båtarnes akter,
ehuru ej med fullt tillfredsstallande resultat. Owen kan och,
såsom vi i en monografi i denna tidskrifts 4de arg. sid. 97^
sokt ådagalagga, anses såsom den, hvilken først i praktiken
tillampade propelleridén. Men E. tillkommer lika fullt hedern
af att hafva utvecklat och forbattrat propellern till hvad den
nu ar».
Af det anforda synes att Owen 1816 konstruerade och
utforda propellrar, under det att den i ofvan åberopade notis
omnamde Triestaren Ressel forsi 13 år senare sysselsatte sig
med problemet. Skulle ni med anledning af den upplysning,
jag harm ed tillåtit mig lenrma, finna låmpligt i eder arade
Tidsskrift narana några ord, blefva jag eder hogst forbunden
och tecknar med utmarkt hogaktning
W. Hoifstedt.
Lektor vid k. Tekniska Hogskolen i Stockholm.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
