Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 2O.
TEKNISK UGEBLAD.
79
blive ødelagt, end bygningerne langs den øvre del
af Eådhusgaden, da den ligger lige bagenfor
Ruseløkbakken, der tilbyder et beqvemt emplacement for
fiendtlige batteriers anlæg.
Forinden vi forlade dette kommissionsarbeide,
kan det være af interesse at nævne, at pluralitetens
forslag foruden som omhandlet for storthingsbygning
og regjeringsbygning også anviser plads til lokaler
for høi ester et på det forrige anatomikammers tomt,
hjørnet af Rådhus og øvre Slotsgade, for enkekassen
og hypothekbanken på den ubebyggede del af samme
tomt; for straffefængsler på bodsfængslets grund eller
på vaterlands forhenværende kirkegård, hvor
politikammer og distriktsfængsel nu ligger; for kaserner
og tøihus på hovedtangen akershus. Bolig for
universitetets betjente på universitetets tomt; for Chr.
lærde skole på artilleristaldens tomt. Kunst og
tegneskolen med nationalgalleriet foresloges anbragt
i den gamle storthingsbygning. Som tomt for en
polyteknisk skole anvistes de til den gamle
storthingsbygning stødende tomter; for postgård den sydlige
del af Tidemanns have mellem møllergaden, Linaas
gade og Torvegaden o. s. v.
Tanken på opførelsen af en regjeringsbygning
trådte i de påfølgende år mere tilbage da opførelsen
af Storthingsbygningen og senere nye bygninger for
rigshospitalet blev iværksatte i løbet af sexti og
syvtiårene og det derhos var bragt på bane, når
det gamle rigshospitals bygninger var evakuerede,
at anvende grunden til opførelse af samlede lokaler
for regjeringens departementer og for
statssekre-tariatet samt for en ny bolig for statsministeren i
Christiania.
Af en i 1874 på foranledning af departementet
sammentrådt komite, sees behovet af rum for
departementerne, med undtagelse af armedepartementet,
som forudsættes at skulde beholde sit lokale ved
fæstningen - samt for statssekretariatet, at være
anslået til omtrent 300 værelser med en gulvflade
af 19100 Q alen, hvortil skulde komme arkivrum,
bolig for budene samt 7 ildfaste rum. I
overensstemmelse med den ovenfor antydede plan om
anvendelse af rigshospitalstomten fremsattes for
Storthinget i 1875 forslag om bevilgning til opførelse
af en statsministerbolig på den sydlige del af tomten
under forudsætning af, at den forøvrigt skulde blive
disponeret for en regjeringsbygning. Forslaget blev
ikke bifaldt af Storthinget.
Fra interessentskabet for Ruseløkbakkens
bebyggelse fremkom der i 1878 tilbud om opførelse
ved Algier af bygninger for regjeringens kontorer
indeholdende 300 værelser med samlet gulvflade af
19000 Q alen. Dertil ansloges er grundareal af
14100 D alen og deraf som byggegrund 10 750 n
alen bebygget i 4 etager.
En i den anledning af finantsdepartementet
an-cordnet komite fandt, at den af interessentskabet
tilbudte gulvflade foreløbig var tilstrækkelig, men
udtalte at den ikke kunde anbefale tilbudet, bl. a.
fordi rigshospitalets grund antoges at ville frembyde
en i flere henseender mere bekvemt beliggende tomt
for opførelsen af en regjeringsbygning.
Endelig blev af Storthinget i 1880 til regjeringen
stillet anmodning om at forelægge en plan for salg
eller udnyttelse til andet brug af det gamle
rigshospitals tomt og bygninger, samt til den fremtidige
ordning med hensyn til fødselsstiftelsen. Til denne
sidste tænktes dengang anvendt den mod Grubbegaden
beliggende stenbygning der nu benyttes af
justitsdepartementet. Denne tanke såvelsom anlægget af
en statsministerbolig blev imidlertid opgivet efter
længere overveielser. Under disse fremkom derfra
arkitekt H. M. Schirmer en plan til bebyggelse af
tomten foruden med en regjeringsbygning samt en
statsministerbolig også med en theaterbygning, en
tanke der for theaterbygningens vedkommende
allerede havde været oppe i 1876 men var bleven opgivet.
Tilfølge nævnte Storthingets anmodning nedsattes
en komite bestående af: statssekretær Lehmann som
formand, byråchef Frølich, byråchef Wasserfall,
expeditionschef Birch Reichenwald, expeditionschef
Hesselberg, kgl. fuldmægtig Fay, kgl. fuldmægtig
Holst, expeditionssekretær Reimers, toldinspektør
Christensen, medicinaldirektør Dahl og
stadskonduktør Bull. Komiteen erholdt bl. a. det opdrag
at levere en plan for hospitalstomtens udnyttelse til
byggeplads for lokaler til regjeringskontorerne.
Under dens overveielser overdrog komiteen til
stadskonduktør Bull at udarbeide forslag såvel til
de ældre bygningers benyttelse som og til nye
bygninger i det angivne Øiemed. Ved denne foreløbige
bearbeidelse viste det sig som ønskeligt, at
nabogårdene no. 7 og 9 samt delvis no. 5 Grubbegaden
burde tillægges tomten og at denne burde gives en
regelmæssig form, og et forslag fra stadskonduktøren
til forandring af den tidligere bestemte regulering
blev vedtaget af Christiania reguleringskommission.
Stadskonduktør Bulls plan for regjeringsbygningen
blev derefter udarbeidet for at komme på det rene
med, hvorvidt tomten burde forbeholdes for denne
’ bygning alene, eller i forbindelse med en
statsministerbolig, samt for tilnærmelsesvis at kunne
bestemme byggesummen. Planen indeholdt 356
kontorrum med 8 539 m2 gulvflade foruden boliger med
743 m2 og arkiver samt ildfaste rum med 2257 m2
tilsammen med 11539 m2 gulvflade og komiteen kom
derefter til det resultat, at statsministerboligen ikke
burde opføres på denne tomt, som udelukkende burde
forbeholdes til opførelsen af regjeringsbygningen.
Den nye regulering af tomten ledede til at
der for Storthinget i 1883 fremsattes forslag til
en overenskomst mellem staten og kommunen.
Forslaget tilbagesendtes regjeringen, idet
vedkommende storthingskomite udtalte, at spørgsmålet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
