Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 23.
TEKNISK UGEBLAD.
89
Indhold: Tillæg til dokument no. 54. - Gaspriserne. -
’Arbeiderkommissionens iorslag til lov om tilsyn med arbeide i frabriker
m. v. - Tekniske nyheder. - Statens myndighed lige over for
landets kirkebygninger. - The Julien electric traction company. - Bro
over Hudsonfloden. -Undersøisk bro under Øresund. - Bog- og
Bladnyt. - Norsk Patentblad no. 49 med planche LXXIV-LXXIX.
Tillæg til dokument no. 54.
Da hr. ingeniør L. Lysgaard i deres tidsskrift
har gjort min, til jernbanekomiteen
Hamar-Lillehammer, afgivne indberetning angående
vandførings-forholdene i de denne jernbanelinie vedkommende
vasdrag til gjenstand for en, som det ved første
øiekast synes, sagkyndig skarp kritik, skal jeg
udbede mig plads for følgende tilsvar.
Af ovennævnte jernbanekomite blev jeg privat
anmodet om at anstille undersøgelser om de i disse
vasdrag, Mesna, Mo- og Brumundelven, værende
industrielle anlæg, samt meddele opgave over den i
samme værende disponible kraft.
Da sagen måtte fremmes hurtigt, blev der kun
levnet mig liden tid - 6 dage - til at anstille
disse undersøgelser i, ei heller stod de for
vand-målinger, når de skal udføres med en større
nøiagtighed, nødvendige instrumenter til min rådighed.
For dog at have en kontrol på mine målingers
rigtighed, telegraferede jeg til kanaldirektøren for at
få vide, om der af kanalvæsenet var udført
vandmålinger i disse elve, men fik det svar, at ingen
sådanne var foretagne, medens jeg dog derpå erholdt
opgivet nedslagsdistrikternes areal.
Jeg var således henvist til at benytte mig af
den i lignende tilfælde almindelig benyttede methode
at udføre vandhastigheds målinger på, nemlig ved i
en rende med opmålt tværsnit, at observere den tid
træstykker brugte for at tilbagelægge en vis opmålt
distance. Det var således kun overfladehastigheden,
der blev målt, men da der her ikke var, og heller
ikke kunde være tale om, nogen videnskabelig udført
måling, antog jeg at denne methode måtte give et
for øiemedet tilfredsstillende resultat. Faldhøiderne
blev dels nivellerede dels opgivne af de respektive
brugseiere.
Det havde vistnok været mere korrekt, og
mindre udsat for misforståelser, om jeg i min
indberetning, istedetfor at benytte udtrykket
«vintervandføring», havde angivet det tidspunkt, hvori
målingerne blev udførte (ultimo januar), idet nemlig
da vandstanden har været større end mindste
vintervandstand.
Hr. Lysgaard anfører, at jeg har opgivet de i
disse vasdrag værende disponible hestekræfter
tilsammen til 9030, og citerer desuden min tilføielse,
at man, ved hensigtsmæssige regulerings- og
sænk-ningsarbeider kan førøge vandkraften betydelig, ja
muligens til det dobbelte, hvilket efter almindelig
sprogbrug vil sige, at vandkraften kan nå op til
henimod det dobbelte eller høist 18000 hestekræfter;
men hr. Lysgaard finder det mere stemmende med
sin velvillige opfatning at fremstille det så, at der
ifølge min opgave skal være til disposition ca 20000
hestekræfter; en benyttelse af mine udtalelser der
karakteriserer sig selv.
Fremdeles anfører han til støtte for sine
beregningers rigtighed, at Brumundelven ikke kan
reguleres. Holdbarheden af denne påstand illustreres
formentlig tilstrækkelig ved følgende udtalelse af en
af brugseierne i dette vasdrag til denne
jernbane-komite:
«ved de tidsmæssigste, herefter indførendes
maskiner i de forskjellige brancher, vil
hestekræfterne mere end fordobles, ligesom også vasdraget
med forholdsvis små bekostninger kan forstærkes
betydelig, ja kanske til den dobbelte vandmængde.»
Hr. Lysgaards antagelse af vintervandføringen
for denne elv er således absolut feilagtig.
Videre beregner hr. Lysgaard, på basis af det
meteorologiske instituts opgaver over nedbøren i
1887 på Hamar, vasdragenes midlere afløb året
rundt til:
Moelven.....2.05 m3 pr. see.
Brumundelven . . . 2.27 « « «
Mesna......2.48 « « «
og har han desuden været så imødekommende at
lægge opgaven for Hamar til grund for sin
beregning, og ikke de af ham samtidig anførte opgaver
på Tønset og Dovre. Da imidlertid nedbøren veå
Hamar er langt mindre end for pågjældende elvers
nedslagsdistrikter, må man, for at komme til et
tilnærmelsesvis rigtig resultat, regne med
nedbørsmængden for en station, der ligger på samme bredde
og under samme naturforhold som her omhandlede
nedslagsdistrikter, nemlig Eena, der antagelig
nærmest angiver det rigtige forhold. Ifølge de af det
meteorologiske institut ved denne station fra 1887
(samme år som af hr. L. benyttet) anstillede
målinger var nedbøren der 698 mm. Gående ud fra de
samme forudsætninger som hr. Lysgaard med hensyn
til fordampning og afløb skulde altså, forsåvidt hr.
Lysgaards forudsætninger er rigtige, vasdragenes
midlere afløb blive; for
Brumundelven . . . 3.29 m3 pr. see.
Moelven.....2.98 « « «
Mesnaelven ..... 3.59 « « «
De af mig i slutningen af januar d. a. fundne
vandmængder var: for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
