- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 7de Årgang. 1889 /
90

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TEKNISK UGEBLAD

6te juni 1889

Brumundelven .... 2.0 m3 pr. see.

Moelven......2.2 « « »

Mesnaelven.....3.0 « « «

Disse resultater synes således at være i god
overensstemmelse med hinanden.

Angående den af hr. Lysgaard fremførte anke
over, at jeg kun har opgivet Mesnas vandkraft fra
den nederste km., de andre 2 derimod i en afstand
fra Mjøsen af 5 km., er det tilstrækkelig kun at
hidsætte, hvad jeg i min indberetning derom har
anført:

«Ovenfor Helvedesfossen findes i en strækning
af flere km. en række ubenyttede fald, hvis disponible
kraft sikkerlig kan anslåes til flere tusinde
hestekræfter. »

Hr. Lysgaard anfører videre, at man, ved at
anvende første klasses hydrauliske motorer med
75% nytteeffekt, kan sætte den disponible kraft
ved vintervandføring for:

Brumundelven til 294 hestekræfter.
Moelven « 333 - «-

Mesnaelven « 507 -«-.

Når jeg har angivet den i disse vasdrag
disponible kraft, har jeg dermed ment, og det antages
også at være det sædvanlige, den i vasdraget
værende naturkraft, uden hensyn til de anvendendes
motorer; dette fremgår desuden tydeligt af min
indberetning, hvor jeg i slutningen har benyttet mig
af udtrykket naturkraft. Videre kan jeg oplyse, at
der fortiden i Moelven findes i gang værende motorer,
der udvikler 314 hestekræfter, og disse optager endda
kun en liden brøkdel af det i elven værende vand.
Hr. Lysgård gjør således rettest i at multiplicere de
af ham fundne tal adskillige gange for at komme
det virkelige forhold nærmere.

Hr. Lysgaard siger videre:

«Ved beregning af hestekraften vil jeg derfor
holde mig til hr. Melsens opgaver for de nedre
faldhøider, uagtet flere fald o. s. v. 70, 70 og 73.5 m.»

På grundlag heraf beregner han da, som oven^
for anført, ved benyttelsen af første klasses
hydrauliske motorer den disponible kraft ved
vintervandføring for:

Brumundelven 294 hestekræfter
Moelven 333 - «-

Mesnaelven 507 -«-

1134 hestekræfter eller omtrent
a/8 af hvad jeg har opgivet.

Dette skal jeg tillade mig at belyse noget
nærmere. I min indberetning står nemlig, at de i
Brumimdelven for tiden benyttede vandfald tilsammen
har 70 m. faldhøide, medens der desuden findes
5 ubenyttede fald med 20 m. faldhøide. Altså
må man mindst regne hestekraften efter 90 m. Hr.
Lysgaard har her kun regnet med 70 m. Videre
står i min indberetning, at de i Moelven værende,
benyttede fald har tilsammen 70 m. faldhøide;
desuden findes en række ubenyttede fald af mindst
ligesåstor faldhøide. Hr. Lysgaard har her regnet
med 70 m. For Mesnaelvens vedkommende er
hel-vedesfossens fald medtaget i de af mig opgivne
hestekræfter.

Hr. Lysgaard kan på grund heraf også forøge
de af ham opgivne hestekræfter en del.

Når hr. Lysgaard en anden gang benytter sig
af de af mig opgivne tal, er han måske så venlig
at benytte dem helt og ikke delvis.

Selv om mine observationer på grund af den
korte tid, der var stillet til min disposition, kun
skulde være tilnærmelsesvis rigtige, idet et aldeles
nøiagtigt resultat kun kan fremkomme gjennem flere
års gjentagne observationer, så har mine meddelelser
til komiteen, såvidt kan sees, ingen indflydelse havt
på dennes beregninger. Jeg har ikket villet undlade
at bemærke dette, da hr. Lysgaard i sine
slutnings-bemærkninger har villet give det udseende af, at
komiteen ved sine beregninger har baseret disse på
mine observationer og beregninger over vandkraften
i de 3 elve.

Der kunde forøvrigt være meget mere at
bemærke til hr. Lysgaards kritik, hvis tendens er let
at gjennemskue.

Til slutning finder jeg at burde bemærke, at
redaktøren af dette tidsskrift neppe burde være
fremkommen med sit besyv til fordel for den ene part,
førend også den anden havde havt anledning til at
udtale sig.

Hamar den 25de mai 1889.

L. Nielsen.

Gaspriserne.

Ifølge beslutning af Magistrat og Formandskab
<er grundprisen på gas til belysning nedsat fra 17.5
til 15 øre pr. m3 med rabat for større konsumenter.

Vi, som gjentagne gange har gjort opmærksom
på det uheldige ved de høie gaspriser i Kristiania
håber, at det skridt kommunebestyrelsen her har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1889/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free