Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 25.
TEKNISK UGEBLAD.
SKJ
"97
Indhold: Tillæg til dokument no. 54 - Mængden af
citronsyre i tranebærsaft. - Arbeiderkommissionens forslag til lov om tilsyn
med arbeide i fabriker m. v. - Tekniske nyheder. - Om Krupp’s
etablissementer. - Nordsø-Østersø-kanalen. - Eiffeltårnets elevatorer. -
John Ericson. - Dommerne ved gruppe 62, elektricitet, ved
Pariserudstillingen. - Grafofonen. - Fremstilling af cellulose ved elektrolyse,
- Gas og elektrisk lys. - Petroleum og elektrisk lys. - Styrelsen for
Norges statsbaner. - Arbeidsdepartementet. - Bog- og Bladnyt.
Tillæg til dokument no. 54.
Hr. ingeniør L. Nielsen har i No. 23 forsøgt
en imødegåelse af min kritik af hans
vandmasse-måjinger. Da han derunder har søgt at komme bort
fra sagens realitet, bliver det nødvendigt at føre
ham tilbage dertil, og ikke fortabe sig i talemåder.
Sagens kjerne er, som det vil erindres, denne,
at hr. Nielsen i en erklæring i et offentligt
dokument har opgivet vintervandføringen i
Brumund-elven, Moelven og Mesna til henholdsvis 2.0, 2.2 og
3.0 m3 pr. sekund og har han heraf videre udregnet,
at den disponible vandkraft i samme vasdrag
er henholdsvis 2 290, 3 900 og 2 840 hestekræfter
eller tilsammen 9 030 hestekræfter. Og tilføier han
videre:
«Ved hensigtsmæssige regulerings- og
sænknings-arbeider vil man med forholdsvis små udgifter kunne
forøge vandføringen i samtlige tre vasdrag betydelig,
ja muligens til det dobbelte af den nuværende; og
ligeledes kan man, ved at anvende tidsmæssige
maskiner i brugene, udnytte den forhånden værende
vandkraft på en ganske anderledes effektiv måde,
end nu er tilfældet, idet samtlige brug på enkelte
undtagelser nær nu kun benytter forældede maskiner,
der ødsler med kraft og tid».
Der er således kun tale om vintervandføring
og ikke vandføring på en bestemt dato: der er
videre tale om den disponible vandkraft, der
svarer til denne vintervandføring og ikke om
naturkraft. Når man så hertil tager hensyn til hr.
Nielsens tilførsel om regulering og sænkning, hvorved
vandføringen forøges muligens til det dobbelte
og om anvendelse af tidsmæssige istedetfor de nu
benyttede forældede maskiner, så mener jeg, det ikke
er nogen overdrivelse i at opstille 20000 hestekræfter
som disponible efter hr. Nielsens opgaver.
I modsætning hertil har jeg med støtte af
kanalvæsenets erfaringsresultater påvist, at den
sandsynlige vintervandføring i de samme vasdrag er
henholdsvis ca. 0.42, 0.475 og 0.69 m3 eller kun
femtedelen af, hvad hr. Nielsen tror at have fundet.
Jeg har videre påvist den sandsynlige rigtighed af
kanalvæsenets formel ved at meddele resultaterne
af en i november f. a. udført og nøiagtig
vandmåling i Mesna, hvorved denne blev fundet at være
0.933 m8. Lad os nu sammenligne disse resultater
for Mesna, så har vi:
Nøiagtig måling i november 0.933 m3.
Nielsens måling i januar 3.ooo «
Kanalvæsenets formel for marts 0.690 «
og jeg tænker, at ingen vil være i tvil om, at hr,
Nielsens opgave er fuldstændig feilagtig.
At hr. Nielsens beregning umulig kan være
rigtig, har jeg i min tidligere opsats bevisir ved
hjelp af det metereologiske instituts
nedbørsobservationer-Jahrbuch des Norwegischen metereologischen
Instituts flir 1886*) - og derigjennem påvist, at
den midlere vandføring året rundt endog i
tvende tilfælde må være mindre end hr. Nielsens
opgave over vintervandføringen.
Hr. Nielsen har søgt at komme bort fra dette
ubehagelige faktum ved at regne med nedbøren for
Rena, hvor nedbøren skal være ca. 44 % større end
ved den af mig benyttede Hamar station.
Jeg har ikke anledning til hverken at benegte
eller bekræfte, at nedbøren ved Rena er som af hr.
Nielsen opgivet under henvisning til det
meteoro-ologiske instituts opgave for 1887. Jeg kan kun
udtale, at jeg har gjennembladet institutets Jahrbuch
for 1886 og for 1887 fra perm til perm uden at
finde Rena station nævnt, og da må det være mig
tilladt, at sætte denne station ud af betragtning.
Men selv om der existerede officielle opgaver for
Rena, vil jeg dog drage berettigelsen af deres
benyttelse i tvil, da det af opgaverne for Eidsvold,
Hamar, Tønset og Dovre sees, at nedbøren er
aftagende i retning nordover.
Ligeoverfor mine udtalelser om, at
Brumund-elven ikke har nogen regulerende sø, rykker hr.
Nielsen i marken med en brugseier i dette vasdrag,
der til jernbanekomiteen skal have afgivet sådan
udtalelse:
«Ved de tidsmæssigste, herefter indførendes
maskiner i de forskjelligste brancher, vil
hestekræfterne mere end fordobles, ligesom også vasdraget
med forholdsvis små omkostninger kan forstærkes
betydelig, ja kanske til den dobbelte vandmængde»
og konkluderer hr. Nielsen i den anledning med, at
«hr. Lysgaards antagelse af vintervandføringen for
denne elv er således absolut feilagtig».
I en saglig diskussion kommer det som bekjendt
mindre an på, hvad denne eller hin anonyme person
tror eller mener om sagen, når det ikke begrundes
i faktiske forhold eller opgaver.
Ifølge de karter man har er det faktiske
forhold dette, at der i Brumundelven kun findes en
mindre sø, og denne ligger desuden øverst i vas-
*) I forrige artikel stod urigtig 1887.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
