Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
TEKNISK UGEBLAD.
13de juni 1889
at en af sundhedskommissionen kunde opnævnes til at
repræsentere inspektøren på stedet. Dette fandt taleren var en grei
ordning, som burde støttes.
Ingeniør Knudsen. Ved § 8 fandt taleren det vanskeligt
for departementet at give et bestemt reglement. Hvad der
var passende ventilation på et værksted, var det ikke på en
fyrstikfabrik.
I § 10 står der: rengjort «mindst» hvert 3die år. Tilsynet
kunde, hvor det trænges, forlange det oftere.
Til § 12. Det var ingen umulighed at undersøge rør
både ind- og udvendig.
Sil § 17. Af alle lande blot England, som tillod hver
anden dags arbeide for børn.
De faldne udtalelser^ mod normalarbeidsdagen var hørt
før denne tid og vilde nok blive hørt senere også. I Schweiz
og Østerrige var arbeidstiden indskrænket med en hel time,
hos os vilde den i tilfælde gjennemsnitlig kun blive indskrænket
med V* time. Hvorfor arbeides der ikke nu hos os i 11 timer,
hvis det var nødvendigt?
Der lå et princip begravet i dette forslag; det havde sine
principielle og sine praktiske sider. Skulde man have den
fulde økonomiske nytte, så måtte alt overarbeide være forbudt;
men dette forslag havde i så henseende døre ud til alle sider.
Var overarbeide forbudt, da vilde i gode tider flere arbeidere
få beskjæftigede, og selvfølgelig vilde lønnen stige. Så vilde
det ikke gå, om dette forslag blev lov; det vilde i det
væsentligste blive som før.
Der var sagt, at skulde der betales høiere arbeidsløn,
vilde vi ikke kuune konkurrere. I England, hvor der
arbei-dedes for verdensmarkedet, brugte man dog ikke længere
arbeidstid, i enkelte bedrifter kortere. Kunde man der greie
sig, så måtte man også hos os, hvis arbeidstiden var det
afgjørende. Og i England var lønnen større. Porkortedes
arbeidstiden, arbeidedes der bedre. Det fortjente at bemærkes,
at i Amerika og et par andre lande var arbeidstiden 8 å 9
timer daglig.
Det var en fabrikherre, som havde sagt, at vi arbeide de
længer, men lod maskinerne gå lidt langsommere. Så svarede
kommissionen: Lad maskinerne gå fortere.
De sidste timers arbeide vidste man af erfaring præsterede
det dårligste arbeide.
De citerede udtalelser fra Schweiz mod normalarbejdsdag
var fra 1881 og af en decideret modstander mod reformen.
Dengang var den ikke gjennemført, og man kunde ikke vente
at få den gjennemført med en gang. Senere havde dog samme
modstander udtalt, at det gik bedre.
Statistiken påviste misbrug. Der var fabriker, som
ar-beidede over 11 timer, og håndværksbedrifter, hvor der
arbeidedes 13-14 timer daglig.
Det var urimeligt at forbyde overarbeide, sagde man, og
udtalte samtidig, at arbeiderne gjerne vilde have overarbeide.
I udkastet stod «ikke tvinges til overarbeide«, hvad der var
stor forskjel.
Når en arbeider ikke vilde arbeide på overtid, så sagde
«naturlig vis» arbeidsherren: «Ja så får du gå, hele fabriken
kan ikke stanses for din skyld». Kommissionens hensigt med
bestemmelsen om at ingen kan tvinges til overarbeide har blot
været den at en sådan arbeider kan forlange 14 dages opsigelse.
Det var beklageligt, at arbeiderne - som den af Lund
nævnte kvindelige stok - havde så lidet syn for sit eget
bedste. Alting måtte prøves i lang tid i udlandet, før det
hos os trængte igjennem.
I England havde man allerede i 1802 fået børnelovgivning.
Ikke fordi der var sådanne grusomme arbeidsherrer, men fordi
forældrene absolut vilde have, at børnene skulde arbeide.
Den moralske og fysiske ødelæggelse for samfundet får være
grund nok.
«Bør» er det samme blandt juristerne som «skal». Det
var da rimeligt, at arbeiderne fik lov til at udtale sig om et
reglement, som vedkom dem ligesåvel som arbeidsherren. I
England havde det været af stor nytte, dels fordi man fik
gode oplysninger, dels fordi det derved blev selvgivne love,
som havde en ganske anden kraft.
Når en mand tog imod en hel mennesker i sit lokale, så
tilhørte ikke dette ham helt ud længere. Samfundet forlangte,
at disse mennesker ikke ødelagdes.
Det var en gammel-liberal anskuelse at hævde individets
ret i modsætning til samfundets, som man mere og mere kom
ovor til. Dertil kom århundredets opfindelser, som arbeiderne
ikke fik forholdsmæssig andel L Nationalformuen var steget
overordentlig i dette århundrede. Arbeidslønnen var vistnok
også steget, men ikke i forhold.
Selvfølgelig var det ikke skadeligt, at produktionen var
stor. Skaden var den, at de, som sulter og fryser, ikke får
fat i alle disse klæder og al den mad, der produceres. Dette
håbede man at forbedre om kun en smule ved at indskrænke
arbeidstiden.
(Forts.).
Norges repræsentation ved den internationale arkitektkongres.
Fra indredepartementet har ingeniør- og
arkitektforeningen modtaget følgende skrivelse dateret
8de juni 1889.
I anledning af foreningens hertil indkomne
andragende har departementet d. d. i medhold af
kgl. res. af 25de f. m. tilstået arkitekt A. Schirmer
500 kr. for at deltage i den internationale
arkitektkongres ved Pariserudstillingen med forpligtelse til
inden 3 måneder fra reisens tilendebringelse at ind-
give til departementet en kort beretning om udbyttet
af deltagelsen i omhandlede kongres.
I anledning af generalkomissærens bemerkning
i en meddelelse til .aviserne om kongressen, at
svar ikke var indløbet fra arkitekt- og
ingeniørforeningen, kan meddeles, at sådant blev afsendt
under 5te juni sidstleden, efterat arkitektgruppens
indstilling om valg af hr. Schirmer forelå.
Kristiania. Det Steenske BcgtryKkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
