Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 25.
TEKNISK UGEBLAD.
99
troede taleren det bedre for arbeiderne selv at arbeide lidt
længere.
I England havde man ganske vist kort arbeidstid. Men
forholdene der var eiendommelige. Taleren henviste i så
henseende til den store parlamentskommissions redegjørelse. I
England spillede gammel nedarvet dygtighed samt kapitalen
<en stor rolle. Dog havde Tyskland og Belgien gjort store
erobringer fra England og der fremkaldt frygt. Den sidste
-engelske varemærkelov gik ud på slet og ret beskyttelse.
Misbrug med arbeidstiden drives vistnok kun af mindre
håndværkere og handelsfolk.
Det fik stå enhver arbeider frit for at gå ind på det
reglement, der var gjort gjældende.
Knudsen. Man talte så meget om, at indskrænkning
vilde blive ødelæggende for industrien. Men man indrømmede
jo, at der ingen indskrænkning var. Overtidsarbeide var der
rigelig adgang til.
Tyskerne havde villet indføre et simplere produkt under
samme navn; det var det, som rimeligt kunde være,
englænderne vilde beskytte sig mod ved varemærkelov.
Skibsbyggerierne i England byggede billigere end andre
landes og gav dog høiere arbeidsløn. Hvorfor? Den kortere
.arbeidstid medførte større dygtighed, fordi disse to ting stod
i nøie forbindelse med hverandre.
Det var en urimelighed, sagde man, at myndige arbeidere
ikke skulde få arbeide, sålænge de vil. Når de derimod skulde
få være med på en ting, sagde man, de ikke forstod sit eget
bedste. Når de ikke forstod sit eget bedste i en retning,
hvorfor da i en anden?
Lund havde ikke fået sine udtalelser om
normalarbeids-dag gjendrevet, Knudsen havde kun anført endel undskyld,
ninger for den.
Taleren vovede at sige, at majoriteten af arbeiderne ikke
havde udtalt sig for den.
Ingeniør Talen. Hovedindvendingen mod kommissionens
udkast var vistnok, at det var for arbeidervenligt. Uviljen
liavde koncentreret sig om normalarbeidsdag, som dog kun var
en kodification af det bestående.
Ulemperne ved akkordarbeide var store. I det offentliges
tjeneste arbeides således ikke på overtid ved sådant arbeide, af
den simple grund, at man ikke vil holde opsynsmænd jide på
arbeidsstederne efter almindelig arbeidstids slut.
Taleren beklagede, at loven ikke også omfattede bønder
-og søfolk.
Taleren syntes også, at arbeiderne burde få lov til at
liave lidt forstand på arbeide, som de havde drevet, fra de
var 12 år gamle.
Advokat Dehli. Det var naturligt, om arbeiderne
stilledes på en arbeidstid, nogenlunde lig de andre klassers.
Arbeiderne kunde ikke få skaffet sig intelligens, hvis de skulde
arbeide så meget, at ånden blev sløv og tung.
De var myndige, voxne folk, sagde man. Men deres børn
burde tages i forsvar. Var de myndige folk, så var de
myndige også overfor sine koner og børn.
Det var en skjøn tanke om arbeiderne, at de ikke engang
skulde have lov til at sige sin mening! Ingen - heller ikke
Kommissionen - havde sagt, at der skulde tages hensyn til
dem.
Taleren troede gjerne, de arbeidede 15 timer for at tjene
lidt mere. Men det var ikke bevist, at en rimelig forkortet
arbeidstid nedslog lønnen.
I møde tirsdag den 5te februar fort sattes diskussionen.
Hr. toldrorskarl Kjeisen holdt et indledende foredrag.
Taleren tilhørte en minoritet inden kommissionen, som havde
afgivet et særegent votum om arbeidstiden. Man er enig med
majoriteten i, at der indtræder absolut forbud mod videre
arbeide, når der er nået en ugentlig arbeidstid af 78 timer;
derimod har man intet forbud mod at arbeide mere end 10
timer daglig; men man søger ved at fordyre overarbeidet, at
indskrænke det til det mindst mulige; på denne måde undgår
man de besværlige dispensationsbestemmelser. Minoriteten
har derfor foreslået at overarbeide skal være tilladt, når
arbeiderne utrykkelig giver sin tilladelse dertil og mod, at der
for sådant arbeide gives mindst 25% større betaling end for
ordinært arbeide. Arbeidsgiveren har tillige at udrede en
afgift for hver af arbeiderne for første times overarbeide med
5 øre, for anden 10 og således for hver time stigende med 5
øre. Denne afgift skal da tilfalde en sygekasse for arbeiderne.
Tilsynet med lovens overholdelse var foreslået lagt hos en af
arbeiderne valgt ulønnet kontrolkomite, hvorved kontrollen
antages at vilde blive meget effektiv.
Ved at pålægge en så høi afgift på overarbeide (for en
j søndag vilde alene afgiften for 10 timer andrage til kr. 2.75)
måtte arbeidsherrerne snart indse, at det lønnede sig bedre
at forøge arbeidsstokken, hvorved igjen daglønnen vil drives
i veiret.
Ingeniør Stub. I forrige møde var det udtalt, at den
norske arbeider skulde have det så godt; taleren havde
imidlertid hørt en bylæge fortælle, at hvis Kristiania
arbeider-befolkning ikke fik forstærkning fra landdistrikterne vilde den
uddø i 3die eller 4de slægtsled.
Ingeniør Lekve udtalte sig mod at forsamlingen skulde
fatte nogen resolution i denne sag. Man burde diskutere
spørgsmålet så alsidig som muligt, men dermed lade sagen
bero; den havde nemlig en overmåde stor betydning, og det
var ikke at vente, at de, som ikke tidligere havde sat sig
nærmere ind i den, nu med en gang skulde kunne afgive en
bindende erklæring. Desuden kunde man ikke i tilfælde lade
det bero med en nøgen resolution, men måtte også ledsage
den med en motivering. - Der var udtalt at modstanden mod
normalarbeidsdagen skrev sig fra, at den var for
arbeider-venlig; at inddrage et sådant ikke sagligt moment
forekom taleren at være uberettiget; alle var enig i, at man
såvidt gjørlig skulde forbedre arbeidernes kår, men
spørgsmålet var her, hvad indvirkning loven vilde have på industrien,
og hvilken tilbagevirkning dette vilde have for arbeiderne. -
Kommissionens motivering for normalarbeidsdagen havde meget
tiltalende ved sig; men skulde der opnåes noget, måtte man
gå langt videre end foreslået. Vort lille land var imidlertid
ikke skikket til at gå i spidsen i en sådan sag, vi fik vente
til, at lignende bestemmelser var indførte i de store
industrilande, og da først kunde vi komme efter.
Taleren tænkte sig også, at den ved vor breddegrad store
variation af dagenes længde kunde have nogen indflydelse, som
f. eks. ved, offentlige arbeider, for landarbeiderne, for
sagbrugere o. fl. (Forts.).
Tekniske nyheder.
ft Om Krupp’s etablissementer giver en i Essen nylig
udkommen bog følgende oplysninger. I 1833 fandtes der ved
fabriken 9 arbeidsfolk, i 1848 havde den 74. I juli 1888
beskjæftigede den 20960 mand, hvoraf 13626 i selve Essen, og
når arbeidernes familier medregnes, ernærede den i det hele
73 769 sjæle, hvoraf 24 193 boede i de huse, som f abriken har
ladet opføre. Der er i Essen 1195 smelteovne af forskjellige
konstruktioner, 286 kjedler, 92 damphammere af fra 100 til
50000 kg. vegt, 370 dampmaskiner med tilsammen 27000
hestekræfter, 1724 forskjellige maskiner og 361 kraner. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
