Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1OO
TEKNISK UGEBLAD.
20de juni 1889
kul og kokes forbruges 2735 tons pr. dag, og*;il smeltehytter
af nyeste konstruktion producerer hen ved 600 tons jern daglig.
P Nordsø-Østersø-kanalen. Arbeidet ved denne skrider
hurtigt fremad og en betydelig arbeidsstyrke er nu
beskjæftiget med dette store byggeforetagende. Ved G-riinthal,
kanalens høieste punkt, vil en større kombineret vei- og
jernbanebro føre over den i sådan høide, at de største skibe kan
passere under. Der er for tiden fem udgravningsmaskiner i
arbeide, som senere vil blive erstattet med mudringsapparater.
Til at udføre sprængningsarbeidet i de mange fjeldpartier er
der engageret et større antal arbeidere fra Italien og Tyrol.
Daglønnen varierer fra m.$ 2.?o til m$ 3.eo.
fl Eiffeltårnets elevatorer af systemet O ti s blev den
29de f. m., før de overleveredes til almindelig benyttelse,
underkastede en endelig prøve for at vise, hvorledes de anbragte
sikkerhedsapparater virkede. Elevatorens vogn, der er delt i
to rum, det ene over det andet, veier 11 tons og blev belastet
med yderligere 3 tons, hvorefter den hævedes til en betydelig
høide. Her blev den fastgjort med almindelige touge der,
efterat ståltrådkablerne var fjernede, på et givet signal
samtidig blev overhuggede. Experimentet lykkedes fuldstændig,
idet vognen sagtnede lidt efter lidt i sit hurtige løb nedover,
og den standsedes tilsidst uden det ringeste stød eller ryk i
en høide af ca. 10 m. over grunden.
n. John Ericsons jordiske levninger vil, ifølge meddelelse
fra Washington, blive overført til hans fødeland på den
amerikanske krydser Chicago, der senere som flagskib skal slutte
sig til den europæiske eskadre.
n. Manganbronce. Propellen i det engelske krigsskib
C al li o p e, der reddede sig fra ulykken ved Samoa, var af
mangaiibronce og den forøgede hastighed, som kan opnåes
ved denne, kan the Engineer tænke sig som den mulige
årsag til redningen. Det oplyses samtidig, at de store
inman-dampere City o f Paris og City of New-York har
propeller af det samme materiale.
n. Dommerne ved gruppe 62, elektricitet, ved
Pariserudstillingen. Bulletin int. de l’électricité klager over
denne jury gruppes sammensætning, idet der blandt de ni
dommere og tre suppleanter findes syv som repræsenterer telegrafi,
meteorologi, og målinstrumenter, to som repræsenterer den
industrielle elektricitet som dynamoer, regulatorer o. s. v., to
som tilhører den financielle elektricitet og en,
understadsingeniøren i Paris, for hvilken bladet ikke har kunnet finde
nogen elektrisk titel; det måtte da være for hans befatning
med de lysende fontæner.
Men der er ingen som repræsenterer batterier og
akkumulatorer, telefonien, glødelamperne eller ledningerne. Hvorfor
tæller ikke denne jury d’hrr. Monnier ved l’école centrale og
Hospitalier ved l’école mnnicipal blandt sine medlemmer,
da de dog er de eneste professorer, der er specialister i disse
ting, spørger bladet.
n. Grafofonen. Denne opfindelse af professor S u m n e r
Tainter tiltrækker sig megen opmærksomhed på
Pariserudstillingen. B. d. l’ectr. mener, at om grafofonen takker
Edisons første fonograf for sin idé, så må dennes nuværende
praktiske form takke detaljerne i grafofonen for sin tilblivelse,
idet den kun har kopieret disse.
n. Fremstilling af cellulose ved elektrolyse. Det
meddeles, at man på elektrisk vei skal kunne fremstille en meget
ren cellulose og gjenvinde den kemiske agens.
To kommunicerende kar fyldes med den ophugne ved, der
overgydes med en 5 % opløsning af natronkloryr. Det ene
kar indeholder anoden, det anden katoden. Chloret går nu til
katoden og natronet til anoden. Der holdes under aktionen
en temperatur af 120° C.
p Gas og elektrisk lys. Istedetfor den mindre
regelmæssig funktionerende elektriske belysning på Hagener
central-banestationen i Westfalen er nu forsøgsvis indført Siemens
gas-regenerativbrændere. De første prøver hermed gav et
meget gunstigt resultat.
p Petroleum og elektrisk lys. På
centraljernbanestationen i Frankfurt a. M. er der under enhver af de
elektriske lysekroner anbragt 2 indtil 6 store
reflektor-petroleumlamper, som tændes hver aften. Vi omtaler kun dette for at
vise, at ved et sådant mønsteranlæg fra 1888 dog indrømmes
plads for petroleumoljen, medens der ved forsøgsanlæg som f.
ex. Strassburger-stationen allerede i året 1882 banlystes både
gas og øvrige belysningsarter. Det er ligefrem forbausende
hvilken sikkerhedsfølelse d’hrr, fagmænd nu for tiden lægger
for dagen ligeoverfor det elektriske lys. Tilvisse et
forunderligt testimonium paupertatis for det elektriske lys i Frankfurt,
n. Styrelsen for Norges statsbaner. Efter forlydende
tiltræder hr. driftsbestyrer K r e f t in g den 15de juli førstk.
stillingen som direktør ved trafikafdelingen. Ifølge
statskalenderen er Carl Emil Krefting (R. St. O. O.) (K Pr.
Kr. O. 3 kl.) forhenværende premierløitnant i artilleribrigaden,
født 1833, officer fra 1852 og ansat som distriktsforstander for
2det trafikdistrikt (vestbanerne) 1883. Løn kr. 8 000.
Som trafikdirektør har hidtil været konstitueret sekretær
og overbestyrer ved Hovedbanen J. J. Engelstad,
n. Arbejdsdepartementet. Hidtil har
arbeidsdepartemen-tets forretninger været henvist til to kontorer, det ene under
hr. byråchef Riddervold har behandlet vei- havne- og
kanalvæsenets sager og det andet under hr. byråchef Hansson
jern-banevæseuet og de tekniske skoler. På grund af arbeidets
omfang er nu det førstnævnte kontor bleven delt, idet sager
vedkommende havne- og kanal væsenet samt de tidligere under
indredepartementets 2det indrekontor sorterende sager
vedkommende brand- og feiervæsenet er underlagt hr. kopist
Carlsen, der ifølge statskalenderen er født 1865, cand. jur. fra
1885 og ansat i departementet 1886. Der er iår ikke opført
eller bevilget noget til et nyt byråch£fsembede, men den
midlertidige ordning vil formentlig blive efterfulgt af forslag i
denne retning.
Bog- og Blad ny t.
Lehrhefte f. den Einzelunterricht an Gewerbe- u.
Hand-werkerschulen, hrsg. v. Dir. Carl Lachner. III. Fachzeichnen
nach Massskizzen, Mustern u. Modellen. 5. Hft. qu. 4. Leipzig,
Seeinann. n. - 40
I n ha 11: Fur Stellmacher. Bearb v. Zimmermstr.
Fach-lehr. A. Spor ha s e. (6 Taf. m. 3 S. Text),
Lehrhefte dasselbe. V. Fachzeichnen nach Massskizzen f.
Bauhandwerker u. Maschinenbauer. 8. Hft. qu. 4. Ebd. n. - 40
In hal t: Maschinenelemente I. Bearb. v. 1. Lehr. Jul.
Hoch. (6 Taf. m. 4 S. Text).
Baensch, Geh. Oberbaur., der Nord-Ostsee-Canal. Nach
e. Vortrag, geh. im Architekten-Verein zu Berlin am 18. Febr.
1889. [Aus: «Centralbl. d. Bauverwaltg.»] gr. 4. (7 S. m,
eingedr. Fig.) Berlin, Ernst & Korn. n. 1. 60
Masterplan f. landwirthschaftliche Bauten in Schlesien.
2. Blatt m. Beziehg. anf das Teschner Gebiet. Mit erlåut.
Texte v. Dir. Frz. Staudacher. Hrsg. v. der osterr.-schles.
land. u. forstwirthschaftL Gesellschaft in Troppau, gr. 8. (10
S. m. l Plan.) Troppau. Wien, Frick in Comm. n. - 60
W Iis t, Prof. Dr. Alb., Jandwirthschaftliche Maschinenkunde.
Handbuch f. den prakt. Landwirt. 2., neubearb. Aufl. Mit 516
in den Text gedr. Abbildgn. gr. 8. (XII, 436 S.) Berlin,
Parey. geb. n. 12. -
Kristiania. Det Steenske Bo strykk eri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
