Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1O4
TEKNISK UGEBLAD.
27de juni 1889
Fabrikbestyrer Lund. Man havde sagt at i England var
arbeidstiden så meget kortere, det er meget mulig, det kjendte
han dog ikke til; dette er imidlertid der en ganske frivillig
sag og kan derfor ikke tages til indtægt for den her foreslåede
tvungne indskrænkning af arbeidstiden« Majoritetens
ræsonnement grunder sig helt igjennem på at normalarbeidsdagen
skulde være en international bestemmelse, altså på en
fuldstændig falsk forudsætning, hvorfor dens resultater også bliver
feilagtige.
Taleren opstillede sluttelig et spørgsmål; hvordan vilde
man indrette sig, hvis arbeiderne var aflønnede med procenter
af fabrikens nettoudbytte?
Ingeniør Knudsen glædede sig over at høre, at alle
troede sig så arbeidervenlige, hvilket de også vilde få
anledning til at bevise, når de videre forslag fra
arbeiderkommis-sionen kommer til at foreligge. For sagbrug og andre anlæg,
som driver med sæsonarbeide, er der i § 30 givet anledning
til dispensation fra loven; vistnok var sådan til en vis grad
afhængig af vedkommende statsråd; men dette var dog mere
betryggende end ordningen i Schweitz, hvor det er de lokale
myndigheder, som meddeler dispensationen.
Forholdene i England er et slemt bevis til fordel for
normalarbeidsdagen; der har man større dagløn og en kortere
arbeidstid, hvorved der i tidens løb har udviklet sig en
dygtigere arbeiderbefolkning, på samme måde vilde også her en
indskrænket arbeidstid give befolkningen anledning til at
uddanne sig, således at de i en kortere tid præsterede mere
og bedre arbeide end nu, og som følge deraf vilde daglønnen
stige. Det var vistnok så at arbeiderne var glade i
over-arbeide, og det kom deraf, at de nu har det knapt og derfor
må slide så langt de kan; men kommissionen fandt ikke, at
dette var heldigt; det måtte dog være skadeligt for samfundet,
at en så stor klasse af menneskeheden overanstrenger sig i den
grad, at dødeligheden bliver så stor, som nu er tilfældet, at
de afskjaeres fra alt familieliv, og at de mangler anledning til
at kunne få uddanne sin ånd* Det var jo også på den anden
side indrømmet, at overarbeide var ulønnende for arbeidsherren;
taleren havde derfor tvært om ventet at få høre, at lovens
bestemmelser var for slappe.
Kommissionen havde ikke foreslået at alle arbeidere skulde
udtale sig om fabrikens reglement, men kun 5 af arbeiderne
valgte mænd, hvis udtalelser da fik følge med til departementet,
som da i tilfælde fik tage hensyn til den, hvis deres
forlangende var rimeligt.
Alle var enige i, at kapitalen var til stor velsignelse for
industrien; men når den vilde tage overtaget og trykke sine
underordnede ned, da måtte man have lov til at sætte en
stopper for den. Det foreliggende forslag burde ikke skræmme,
når man vidste, at følgen er, at befolkningen vil forbedres
I England haves vistnok ingen direkte bestemmelse om
arbeidstiden for voxne mænd, men dog indirekte derved at tiden for
kvinder og børn er indskrænket, hvoraf følger at fabrikerne i
regelen ikke går mere end i 10 timer.
Modstanden mod loven bunder i normalarbeidsdagen, et
udtryk, som forøvrigt ikke er benyttet i udkastet; man anfører
at den vil gjøre indgreb i arbeidsherren s frihed, det er vistnok
så; men en fabrik, hvor der færdes mennesker, er ikke
udelukkende arbeidsherrer eiendom, samfundet må også have
noget at sige der. At det væsentlig er ved de små bedrifter,
arbeidstiden er længst, kommer vel af, dels at disse disponerer
over mindre fuldkommne maskiner, og dels af at arbeidsherren
her går mere med sine folk muligens endog arbeider sammen
med dem.
Varemærkeloven i England var kun indført for at værne
mod forfalskning fra tyske fabrikanter, og hvis det var det man
forstod med beskyttelse, da var taleren også beskyttelsesmand.
Mange fabriker havde måttet standse sin virksomhed
på grund af manglende dygtighed og indsigt fra ledernes side,
og derved var kapitalen ofte bleven brændt; viser imidlertid
et foretagende sig blot nogenlunde lønnende så kom der altid
en stor tilstrømning af kapital, således som man havde seet
ved celulosefabrikationen. Når en foregående taler ikke vilde
erkjende træmassefabrikation som en industri, da kunde heller
ikke sagbrug, jernværk eller lignende regnes som sådan.
Taleren skulde være meget taknemlig, hvis man kunde angive
ham en bedre redaktion af § 36 (angående fradrag i
lønningerne), han for sin part troede dog, at det vilde vise sig meget
vanskelig at finde på noget bedre.
Advokat Dehli fandt detalierne mindre væsentlig,
hovedsagen var at få en lov, som tilfredsstiller behovet for en
beskyttelse for arbeideren således, at han ikke kan behandles
som en maskine eller hest. Arbeiderne var vistnok voxne
mennesker; men man har ellers i lovgivningen mange exempler
på at statens borgere ikke får lov til at gjøre som de selv
vil. Stod arbeiderne så lavt, at de ikke selv skjønte, at loven
vilde være til deres eget gavn, var det på høi tid, at der
gjordes noget for dem.
Ved votering besluttedes at forsamlingen ikke skulde fatte
nogen resolution i sagens anledning.
Bog- og Blad ny t.
Anleitnng zum Photographieren. Enth.: Die Negativ-Ver
-fahren m. Gelatineplatten u. m. Collodion. Fehler u. deren
Abhilfe. Die Ferrotypie. Die Druck-Verfahren m.
Eiweisspa-pier, Aristopapier, Kohlepapier u Bromsilberpapier.
Aristoty-pie. Directes Vergrossern auf Papier. Der Platindruck. 7. Aufl.
8. (III, 79 S.) Diisseldorf, Liesegang. n. 1. -
Burton’s, W. K., ABC der modemen Photographie,
Deutsche Ausg. Hrsg. v Herm. Schnauss. 4. verm. Aufl. Mit
15 Abbildgn. 8. (IV., 163 S.) Diisseldorf, Liesegang, n. 1. 50
Mittheil ungen d. k. k. technologischen Gewerbe-Museums,
Section f. Metall-Industrie u. Electrotechnik. Red.: Carl
S c hl en k. 5. Jahrg. 1889. 12 Nr n. (B.) Lex.-8. Wien, Graeser.
baar n. 8. -
Mittlieilungen aus den konigl. technischen
Versuchsanstal-ten zu Berlin. Hrsg. im Auftrage der konigl.
Aufsichts-Kom-mission. Red.: A. Martens. 7. Jahrg. 1889. 4 Hfte. hoch 4.
(1. Hft. 50 S. m. I Taf.) Berlin Springer. n. 10. -
Otto, G-ewerbeschullehr. a. D. C., U. Archit. H. Diesener,
mathematiske Vorschule zu den praktischen
Unterrichtsbii-chern f. Bautechniker. Lehrbuch zur leichten Erlerng. der
gesammten niedern Mathematik, umfassend die Arithmetik,
Buchstabenrechng., Algebra einschlieszlich der Logarithmen,
Geometrie, ebene Trigonometrie u. Stereometrie. Mit
zahlrei-chen Beispielen u. Uebungsaufgaben, nebst vollstand. Losg.u.
Ausrechng. Bearb. f. die Bediirfnisse d. Selbstunterrichts u.
zum Gebrauche an Bauschulen sowie Fortbildungs-, Real- u.
Biirgerschulen. Mit 420 Holzschn. 2-20. (Schlusz-)Hft. gr. 8.
(IV u. S. 33-64; IV, 50; 178, 132, 99 u. IV, 75 S.) Halle,
Hofstetter. å - 60 (cplt. in. 2 Bde. geb.: n. 13. 50)
Engel, Baur. Frdr., der Viehstall. Der Bau u. die
Ein-richtg. der Stalle f. Rindvieh, Schafe u. Schweine. 2.,
durch-geseh. u. verm. Aufl. Mit 160 in den Text gedr. Holzschn.
8. (VI, 194 S.) Berlin, Parey. geb. n. 2. 50
Hartig, Prof. Dr. Rob.. Lehrbuch der Baumkrankheiten.
2. verb. u. verm. Aufl. Mit 137 Textabbildgn. u. l Taf. in
Farbendr. gr. 8. (IX, 291 S.) Berlin, Springer, geb. n. 10. -
Schwappach, Prof. Dirig. Dr. Adam, Wachsthum u.
Er-trag normaler Kiefernbestande in der norddeutschen Tiefebene.
Nach den Aufnahmen der preuss. Hauptstation d. forsti.
Ver-suchswesens bearb. gr. 8. (III, 72 S. m. 3 autogr. Taf.)
Berlin, Springer. n. 2. -
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
