Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 26.
TEKNISK UGEBLAD.
1O3
overalt i America i åbne kasser. Blegeriet bestod
af 18 murede blegekasser i form af 8 tal med 2
rørerværk i hver. De var 10’ dybe og 20’ lange.
Cellulosen blev gjort til pap på 3 amerikanske
cylinder-watmachines og ikke tørret.
(Forts.).
Arbeiderkommissionens forslag til lov om tilsyn med arbeide i fabriker m. v.
Overretssagfører Brun fastholdt fremdeles at man i loven
måtte have præciseret hvad man forstod med «damptryk* ved
rørledninger, ellers resikerede man, at vandledninger, som
f ødedes med exhaustdamp, blev behandlede, som om de virkelig
var udsatte for damptryk.
Der var sagt, at vi let måtte kunne konkurere med engelsk
arbeide, da daglønnen var meget større i England end her.
Dette var fuldstændig urigtig; de engelske værksteder virker
under ganske andre forhold end vore, de arbeider for
verdensmarkedet og kan af den grund kaste sig over
specialfabri-kationeu, de har kul og jern for en overmåde billig pris og
de har toldbeskyttelse for sin industri; medens vi netop har
det modsatte af beskyttelsestold, sålænge som det f. eks. går
an toldfrit at indføre et færdigt dampskib, på samme tid som
man må betale told af flere for skibsbygningen nødvendige
råmaterialier. Man skulde heller søge at ophjælpe den
industri, vi har, istedetfor at søge, at gjøre det vanskeligere og
vanskeligere for den ved pålæg af skatter og indskrænkninger
i alle retninger. Det var sagt at arbeiderne måtte få lidt tid
til at uddanne sig. Ja, det var godt og vel, hvis ressoucerne
strak til; men han vilde slutte sig til, hvad en afdød større
forretningsmand havde udtalt, at når man i Norge kom så
vidt, at enhver mand fik tage middelskoleexamen, da vilde
landet være fallit.
Disponent Andersen. Det er blevet sagt, at den
foreslåede normalarbeidsdag på 10 timer ikke vil have nogen
indvirken på de bestående forhold, da statistiken viser, at
der nu i gjennemsnit kun arbeides 101/* time; men statistiken
viser også på den anden side, at der ved en masse anlæg
arbeides mere end 10 timer, og for disse vil loven få en stor
betydning. Hvorvidt en så lang arbeidstid er berettiget eller
ei, er ikke godt at sige, det må studeres for hvert enkelt
tilfælde og afhænger i den grad af de lokale forhold, at man
ofte ser to lige fabriker bruge forskjellig arbeidstid. I
almindelighed er det så, at der arbeides kortere i de store fabriker
end i de små, hvorfor loven vil komme til at vise sig mest
ødelæggende for disse sidste. Hr. Knudsen henviste til, at
man ved ansøgning kunde få tilladelse til overarbeide; men
derved kom man altfor meget til at være afhængig af
vedkommende statsråds opfatning af loven.
Med hensyn til forholdene i England vilde taleren
bemærke, at således som varemærkeloven der håndhæves virker
den faktisk som en beskyttelseslov, og om England med sine
mange fordele kan betale en høiere dagløn, er det derfor ikke
sagt, at det samme kan gjøres hos os, som mangler råmateriale,
kolonier og englændernes nedarvede dygtighed.
Han var enig med hr. Knudsen i, at mange anlæg er
gået til grunde på grund af dårlige bestyrere; men dette var
dog et forhold, som loven ikke kunde hjælpe på.
Ifølge et foredrag i sin tid holdt her i foreningen af
ingeniør Stenberg, skulde de norske arbeidere stille større
fordringer og vil leve bedre end andensteds; omendskjøndt
taleren ikke havde stor personlig erfaring i dette stykke,
troede han dog, at dette havde sin rigtighed; når der tales
om den store dødelighedsprocent blandt arbeiderbefolkning, er
er dette noget som nærmest vedkommer de mislige sanitære
forhold i Kristiania.
De fleste fabriker er således situerede, at indførelsen af
en normalarbejdsdag eller med andre ord en indskrænket
arbeidstid vil sige det samme som en mindre dagløn, og dette
kan vel neppe kaldes arbeidervenligt.
Efter hr. Knudsens erfaring skulde det ikke være så
vanskeligt at få et industrielt foretagende igang; dette kunde
ikke andet end glæde taleren; men når der henvises til de
talrige træsliberier, må hertil bemærkes, at dette ikke er
industri, kun forarbeidelse af et råprodukt; forsøgte man
derimod at få istand en papirfabrik eller lignende, fik man
nok desværre snart mærke, at det ikke gik glat. Tendensen
her i Norge går ud på at skille sig ved sine produkter i den
muligst ufærdige stand.
Til slut vilde taleren spørge, om hvad følgen vilde blive
af, at arbeiderne ikke var enige i det foreslåede reglement
for fabrikerue.
Kaptein Lund havde hørt, man kunde næsten sige, som
et undskyldende moment for normalarbeidsdagen, at den ikke
gjorde nogen væsentlig forandring i den nuværende arbeidstid,
som varierer fra 9-12 timer daglig, i middeltal 10’A time;
det er dog faktisk en stor forandring, idet loven ikke taler
om middeltal men om maximum. Skal loven kun fastslå det
b es tående, måtte den have opført maximum af den nuværende
arbeidstid som normalarbeidsdag, og hvorvidt dette vilde være
heldigt for arbeiderne, er vel et spørgsmål. Arbeidernes
interesser er dog tilslut sammenhængende med fabrikens tarv.
Alle var vel enige i at industrien burde ophjælpes; men dette
skeer ikke ved at binde såvel arbeidere som arbeidsherrer.
Ved oifentlige arbeider var arbeidstiden 10 timer; men det
var meget almindeligt, at der arbeidedes længere specielt ved
akkorder.
Loven viste i det hele en vis uforenlighed med
akkord-arbeide. allerede bestemmelsen af tillægget for overarbeidet,
der skal beregnes efter daglønnen peger herpå, loven viser her
sin svaghed ved, at den blander sammen akkord- og dagarbeide.
Minoritetens votum forekom taleren temmelig umuligt;
det gik ud på ved en betydelig afgift at hæmme overarbeide
eller med andre ord arbeidernes adgang til at få
extrafortje-neste. Kontrollen sagdes at være så heldig, idet den kun
skulde udføres af arbeidsvalgte medlemmer eller altså af
arbeiderne selv; men det kunde vel være spørgsmål, oni det
er det bedste at hele kontrollen overlodes til den ene part,
medens den anden (arbeidsherren) ikke får noget at sige.
I § 36 stod, at der ikke måtte gjøres fradrag i lønningen
uden med arbeidernes «udtrykkelig samtykke«; denne
bestemmelse var naturligvis rettet mod den skik, som ofte finder
sted, at arbeideren må kjøb& sine varer hos arbeidsherren.
Taleren fandt imidlertid at en sådan trafik ikke kunde hindres
ved nærværende lov, da den var altfor let at omgå, man
behøvede blot at påtrykke rekvisitionssedlerne en passus om at
udstederne gav sit «udtrykkelige samtykke» til at betalingen
blev afholdt i hans lønning.
I lovudkastet manglede der fuldstændig bestemmelser om
en moderne institution, nemlig strikene; vistnok er disse for
den enkelte en frivillig sag, dog er der mange, som om ikke
direkte så i hvert fald indirekte ved trudsler tvinges til at
gå med, og sådant straffes ikke uden efter klage af den
forurettede, noget som denne skjelden indlader sig på. Ordningen
af dette spørgsmål har længe stået på dagsordenen i andre
lande f. eks. i Tyskland, hvor dette nu er underkastet tiltale
fra det offentlige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
