Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO6
TEKNISK UGEBLAD
4de juli 1889
Kalken for filterne førtes ind i tragten a,
hvorfra skruetransportøren b, der lå inde i røgkanalen
g, førte den ind i den roterende ovn c. Denne bestod
af. en ydre jerncylinder indvendig udforet med ildfast
murværk. Fra c faldt kalken ned i den roterende
ovn d, hvorfra den faldt færdig ud ved e. f er
fyrsted, hvorfra altså forbrændingsproducterne tager
den omvendte vei af kalken gjennem ovnene og
røgkanalen.
Natroncellulosefabrikerne bruger jo en masse
kalk og der er ved mange af de ældre ofte meget
vanskeligt at få plads til affaldet, og forårsager
væk-bringelsen i regelen ikke ubetydelige
transportomkostninger. Da gjenvindingen, såvidt jeg erindrer,
ikke kom på mere end kr. 12 pr. l 000 kg. vilde
den også i og for sig stille sig lønnende, hvor
kalkpriserne er høie.
Jeg havde i Forest paper mill det held for
første gang at få se den electriske blegning i
gang og heldet var såmeget større, som jeg samtidig
stiftede bekjendtskab med opfinderen Mr. Hermite.
Han opholdt sig nemlig ved fabriken for at lede en
mindre forsøgsdrift, og jeg fik således alt nøiere
forklaret fra første hånd, og blev yderligere inviteret
til at besøge hans laboratorium og værksted i London.
Jeg skal senere i beretningen vie methoden et
særskilt afsnit.
Foruden de tidligere nævnte fabriker besøgte
jeg før min afreise fra America endnu l papirfabrik
på 20 tons i Managunk ved Philadelphia,
til-liørende Mr. Nixon, 2 fabriker for lithographipapirer
i nærheden af Boston, tilhørende Mr. Tilleston &
Hollingsworth og l for kortpapirer i nærheden af
Fitchbury tilhørende the Page Paper & Go. Jeg
skal ikke gå nærmere ind på disse besøg, da
indretningerne havde meget tilfælles med, hvad før er
beskrevet, men kun nævne, at jeg i sidstnævnte
fabrik så et Wyatt vandfilter, der var meget
effec-tivt og af det tykke gule flodvand leverede det mest
krystalklare driftsvand.
I Fitchbury beså jeg mig i et værksted for
papirmaskiner, Union, der leverede de tidligere
omtalte brede og hurtigløbende maskiner.
I England besøgte jeg først Lloyds «Daily
Chronicle» mills i Sittingbourne ved London.
Der fremstilledes udelukkende tryk- og avispapir på
4 papirmaskiner med samlet Production af 35 ton
pr. dag. Blegeanlægget var her meget fuldkomment;
fornemmelig mærkede jeg mig, at blegehollænderne
tog l ton stof, hvilket ubetinget bevirker en større
jevnhed i blegningen, ligesom der trænges
forholdsvis mindre drivkraft. Reparationer og drift idet
hele taget stiller sig naturligvis også mere økonomisk
ved disse store maskiner end ved de mange små,
der ellers bruges. Videre besøgte jeg Ekman
Pulp & Paper Go. fabrik ved Northfleet,
i nærheden af London; her fabrikeredes skriv- og
trykpapir på 2 maskiner, fornemmelig af
sulfitcellulose, hvoraf-der produceredes 10 ton på selve
stedet af ved fra Sverige. Dernæst beså jeg John
Dickinson & Go. netop ombyggede fabrik,
Croxley mills ved Watford, hvor jeg overvår
den første igangsættelse af en trippleexpansionmaskine
på 1200 hestekræfter, Derfra reiste jeg til
Man-chester, hvorfra jeg besøgte Soyland paper mill
for avispapir. Endvidere besøgte jeg R. & W.
Watsons fabrik i nærheden af Glasgow, hvor jeg
så et større electrisk blegnings-anlæg, der dog for
Øieblikket ikke var igang. I Edinburgh beså jeg
mig i James Bertram & Sons papirmaskinværksted.
Leith walk foundry.
Uagtet de engelske fabriker var ganske
respec-table, forekom det mig dog, at de med hensyn til
anlæggenes enkle disposition og besparelser i
arbeids-og drivkraft faldt betydeligt igjennem mod de
amerikanske. Da jeg har behandlet disse så udførligt,
vil jeg derfor ikke gå nærmere ind på de engelske,
Electrisk blegning.
I London besøgte jeg Mr. Hermite og hans
compagnoner, electroteknikerne Paterson & Cooper,
i deres værksted, hvor de netop havde under arbeide
et støre anlæg for electrisk blegning. Methoden
består i, at en chlormagnesiurnløsning bliver
electro-lyseret. Derved spaltes både vand og mg. C12.
således, at chlor og surstof forener sig ved den
posetive pol til en forbindelse, der virker meget
stærkt blegende. Efterat denne forbindelse har
afgivet sit surstof til de farvende substanser, forener
chloren sig igjen med det i løsningen værende
magnesium oxyd; man får således en fuldstændig
cirkelproces for magnesiumchloridets vedkommende
og behøver kun at tilsætte det tab, som forvoldes
ved at der bliver en del af Vædsken tilbage i stoffet.
Anlægget består i en dynamomaskine med
strømstyrke af ca, 1200 amp., de electrolyserende
apparater, der består af en galvaniseret støbejernsbeholder,
hvori de negative electroder roterer. Disse består
af zinkplader der med mellemrum er skæftede på 2
axler. Imellem disse plader kommer de positive
electroder, der består af platinavæv. Disse står så
i forbindelse med dynamoens positive pol, medens
zinkpladerne gjennem beholderen er forbundne med
den negative. Et sådant apparat er beregnet på at
electrolysere en opløsning, der i effectivitet tilsvarer
en løsning af 100 kg. Chlorkalk - i 24 timer. Det
tiltrænger ca. 10 hestekræfter. Når anlægget skal
være større er apparaterne anordnede på spænding
lige til et antal af 10.
Blegningen og den electrolytiske proces foregår
continuerligt; fra et kar strømmer mg. C12. løsningen
igjennem de electrolyserende apparater ind i blege-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
