Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1Mo, 27.
TEKNISK UGEBLAD.
107
karret, hvor en vadsketrommel øser .den ud i en
anden beholder. Derfra pumpes løsningen atter
til-aage til den første beholder og bliver påny
electro-lyseret. Efterat stoffet er bleget, bliver den i det
tilbageblevne løsning udpresset og igjen pumpet
tilbage til den første beholder. Tabet af mg. Cl2.
bliver derved ganske ubetydeligt og kan i høiden
anslåes til 10 kg. for 100 kg. tørt stof, der er bleget.
Til at erstatte l ton Chlorkalk i 24 timer
tiltrænges l dynamomaskine og 10 electrolysere med
tilbehør af galvaniserede kar, pumper og rør, medens
man kan benytte sine gamle blegeapparater.
Et sådant anlæg vil - fraseet motoren - komme
på ca. kr. 50000 og driftsudgifterne vil, hvor der
er vandkraft, komme på kr. 75 pr. dag fordelte på:
0.7 ton mg. 012. (7000 kg. cellulose) å kr. 50 kr. 35
2 mand til pasning af maskinerne å kr. 3 - 6
reparatører - 9
renter og afskrivninger af kr. 50 000 - 25
kr. 75.
Da l ton Chlorkalk koster ca. kr. 150 skulde
besparelsen for hver ton chlor remplaseret blive ca.
75 kr. eller 50%. Dertil kommer endvidere
besparelsen ved, at man ikke som ved den ældre methode
behøver at opvarme stoffet. Denne conto vil også
andrage til ca. 10000 pr. år eller 30 pr. dag.
Anlægget skulde herefter forrente sig med ca. 60%.
Jeg har corresponderet med Mr. Hammond om
denne sag og han siger, at besparelsen vil være
betydelig, hvor man har vandkraft. Han anlægger
nu i større skala, uagtet han må benytte dampkraft.
Den samlede besparelse har han fundet til 40%
uagtet kullene hos ham koster 18 kr. pr. ton og
drivkraften i 24 timer for et anlæg som ovenfor
calculeret således kommer ham på kr. 50.
Det synes ialfald at være aldeles utvilsomt,
at electrisk blegning nu tilhører de løste problemer
og at den vil være af stor betydning for
papirindustriens udvikling i lande, der som Norge råder over
billig drivkraft. Jeg skal i følelsen heraf tillade
mig i al ærbødighed at henstille til det høie
departement at bevirke bevilget et større stipendium for
en electrotekniker til at studere de forskjellige
me-thoder i detaille. Regner man, at vore
cellulose-fabriker nu producerer ca. 30000 tons cellulose
årlig, skulde besparelsen blive ca. 450 000 kr. og
er dette en så stor sum, at min motion må ansees
fuldt berettiget.
Fra London lagde jeg veien hjem over Belgien,
hvor jeg beså De Naeger & Co. store mekaniske
værksted og papirfabrik iWillebroecki nærheden
af Antwerpen, hvor 1400 mand er beskjæftigede.
Af særlig interesse fandt jeg behandlingen af
råstoffet til den cellulose, som produceredes i 28 små
roterende kjedler. Veden bestod nemlig udelukkende
af affald fra trævarefabriker og lignende og var
selvfølgelig fuld af støv og smuds og måtte først
gjennemgå en renselsesproces. Først kom den ind
i støveapparater og derfra ned i vadskehollændere.
Derpå blev den sorteret og kom så endelig på
hugge-maskinerne. Den fremstillede cellulose var, om ikke
egentlig overdreven ren, dog meget respectabel til
at have en sådan oprindelse og der blev fremstillet
meget gode couvert- og forretningspapir af den.
Den benyttede meget tynde lud blev først
ind-dampet til ca. 127 Bl. på firmaets egne bekjendte
rørkjedler. For halmcellulosefabrikanter måtte dette
være af stor betydning, idet på denne måde
halvdelen af vandet omtrent bliver gratis afdampet.
Dampen blev nemlig benyttet dels til videre
Inddampning på indirecte vei i Størmer’ske hængekjedler
dels anvendt til drivkraft.
Fra Antwerpen reiste jeg til Berlin, hvor jeg
besøgte papirprøvningsanstalten ved den
tekniske høiskole i Oharlottenburg. Assistenten hr.
Herzberg var så venlig selv at forklare mig de
forskjellige apparater og vise mig deres anvendelse.
De koster ikke meget og en fabrikskemiker vilde
snart med lidt øvelse kunne anstille undersøgelserne
med fornøden nøiagtighed. Det forekommer mig, at
enhver papirfabrik burde være indrettet herpå, idet
det vilde føre til den største indsigt i fabrikationen
og til den mest fuldkomne udnyttelse af
råmateria-lierne.
På hjemveien besøgte jeg endnu hr.
Warten-bergs cellulosefabrik i nærheden af Eberswalde.
Jeg studerede her fornemmelig Reinick & Jo r pers
roterende sile; de lod dog ikke til at egne sig så
godt for cellulose som for papir, idet det var yderst
vanskeligt at skaffe dem den tilstrækkelige
arbeids-evne, når cellulosefibrerne var lange og kraftige.
Jo mere jeg på min reise så af papirfabrikationen
og jo bedre jeg fik arbeidet mig ind i den, desto
mere forbauset blev jeg over, at vore
forretningsmænd ikke har ofret denne industri så godt som
nogen opmærksomhod. Det stod mere og mere klart
for mig, at Norge ikke burde -exportere sin cellulose
og træmasse i anden form end som papir; thi intet
land med samme heldige beliggenhed for export vil
kunne producere de almindeligste papirsorter så
billigt som vi. Ved almindelige papirsorter forstår
jeg fornemmelig avis-, tryk- og omslagspapirer, som
alle kan fremstilles udelukkende af cellulose, slibestof
og mineralske fyldestoffe. Vore naturlige
begunstigelser er så store og iøinefaldende, at det virkelig
geråder vor industrielle sans til liden ære, at de ikke
bliver benyttede; thi der behøves ikke engang
nogetsomhelst teknisk skjøn til for at indse, at en norsk
nogenlunde heldigt beliggende papirfabrik, dreven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
